Anmeldelse

Det hele begyndte i 1995, hvor den første ’Toy Story’ havde premiere. Her mødte vi for første gang Anders’ legetøj – anført af cowboy-dukken, Woody. Det hele ændrer sig, da Anders’ får foræret et nyt legetøj i fødselsdagsgave – nemlig rumlegetøjet, Buzz Lightyear.
Buzz overtager hurtigt Woodys plads som Anders’ favorit, men efter et uheld sker, må de to arbejde sammen for at komme hjem i ét stykke.
Filmen blev en enorm succes takket være en blanding af nyskabende animationsteknikker, mesterligt stemmeskuespil og sine utroligt modne tematikker og jalousi, venskab og selvopfattelse.
En efterfølger kom hurtigt på tapetet og udkom i 1999. Her blev legetøjets verden udvidet, både i forhold til vores hovedkarakterers forhistorie, men også i forhold til den mørke side af, hvad der sker med legetøj, der ikke længere bliver leget med.
Der skulle gå 11 år, før vi igen hørte fra Buzz og Woody – ’Toy Story 3’ udkom i 2010 og var, efter min mening, ikke blot den bedste i serien, men ligeledes en af de bedste film fra dette årti. Dens animation var endnu flottere end i sine to forgængere, dens stramt fortalte historie var morsom, ærlig og spændende fra start til slut – og så leverede ’Toy Story 3’ en af filmhistoriens mest rørende slutninger, som stadig den dag i dag, reducerer mig til et sønderknust, grædende vrag.

Det virkede som en perfekt afrundet trilogi – men fire år senere blev ’Toy Story 4’ annonceret til manges forundring.

Den er nu tilgængelig i de danske biografer og det bliver spændende at se om den leve op til sine forgængere eller om ’Toy Story 4’ skal være filmen, der ødelagde en af filmhistoriens stærkeste trilogier.

Filmen fortsætter hvor ’Toy Story 3’ sluttede. Vores legetøjsvenner er ved at vende sig til tilværelsen hos deres nye ejer, Bolette. Hun kommer hjem efter sin første skoledag med et nyt legetøj – en hjemmelavet skabning ved navn Gafli. Vennerne prøver at tage godt imod Bolettes nye ven, men det går ikke så let. Gafli er nemlig ikke afklaret med at skulle tilbringe sin tid, som legetøj, da han i sin egen optik blot er skrald. Da det, på familiens bilferie, lykkes ham at springe ud af bilens vindue, sætter Woody efter ham. Det udvikler sig til et ganske hæsblæsende eventyr, hvor Woody opdager, at et legetøjs verden måske er større end blot at være der for sit barn.

Jeg indleder min anmeldelse med at lægge kortene på bordet – jeg er kæmpefan af de tre første ’Toy Story’ film. Min kærlighed til filmmediet udsprang i høj grad af den første film og jeg anser dem alle som værende regulære mesterværker. Derfor var jeg mildest talt nervøs for, hvordan Pixar ville gribe denne film an – jeg blev lettet.

’Toy Story 4’ er farverig, morsom og føles heldigvis ikke som et billigt ”cash-grab”. 

Lad os starte med filmens visuelle udtryk – wow. Pixars animationer har alle dage været et skridt foran alle andre, men ’Toy Story 4’ er simpelthen gudesmuk. Der er sekvenser, hvor man næsten glemmer, at der er tale om computeranimation og at det ikke er levende billeder, man ser på. Dette udnyttes ligeledes til nogle velfungerende actionscener, som er blandt de bedste, jeg har set fra Pixars hånd.

Noget som altid har været en styrke i ’Toy Story’ filmene, er de stærke skuespilspræstationer – her skal det tilføjes, at jeg så den med engelsk tale. 

Tom Hanks er tilbage i rollen som Woody og gør det (som Hanks altid gør) helt fantastisk. Han giver sin rolle så meget liv og personlighed, at man ikke kan andet end at heppe på ham. Tim Allen er ligeledes tilbage som Buzz Lightyear og er også fin – hans rolle er dog en smule underbrugt, men mere om det senere. Annie Potts, Keanu Reeves, Keegan-Michael Key og Jordan Peele er ligeledes geniale i deres biroller.

’Toy Story 4’ er desuden muligvis den sjoveste i serien. Gaflis gentagende forsøg på at smide selv ud er utroligt sjove og rejser samtidig nogle centrale eksistentielle spørgsmål – igen noget der kommer mere om senere. Der er ligeledes nogle sjove momenter med Reeves’ Duke Caboom og Key og Peeles Hoppe og Rappe.

Desværre føler jeg ikke, at historien kommer helt i mål. I de tre første film har venskabet mellem Buzz og Woody været omdrejningspunktet – her ender det desværre med at føles som en henkastet bemærkning. Selvom dette på sin vis ikke ødelægger historien, bliver det en lille smule uforløst, at se Buzz være reduceret til en slags ”comic relief”. 

Som nævnt bliver der fra filmens start italesat en eksistentiel krise hos Gafli, som jeg desværre også føler, at filmen glemmer – eller måske er mine analytiske evner bare ikke tilstrækkelige. I det hele taget synes jeg ikke historien får udnyttet alt sit potentiale – men nøj, hvor jeg hyggede mig undervejs. Slutningen er desuden oprigtig og rørende – og selvom den ikke når det følelsesmæssige niveau, som ”dengang jeg blev elsket” fra ’Toy Story 2’ eller forbrændingsscenen fra ’Toy Story 3’, ville jeg lyve, hvis jeg påstod at det ikke blev lidt ”dugget” i biografen.

’Toy Story 4’ er ikke ligeså god som sine tre forgængere. Den er formentlig ikke engang blandt Pixars 10 bedste film – men når det så er sagt, er alligevel en overvejende fornøjelig omgang. Den er morsom, eventyrlig, visuelt overdådig, rørende og vigtigst af alt føles den ikke generisk. 

Den får enorme 4/6 stjerner herfra – og en bøn til Pixar; Stop imens legen er god og lad dette være den sidste film i serien. Ingen spin-offs, ingen ’Toy Story 5’ – tre mesterværker og én ”rigtig god” film er nok.