Anmeldelse:

Jeg ved nærmest ikke hvor jeg skal begynde. Jeg har aldrig før taget så mange noter til en film! Men lad os prøve at se på det.

Jeg har det ret ambivalent med denne film, for jeg synes at dens budskab er ekstrem vigtig, men samtidig er filmen ret dårlig produceret.

For hurtigst at komme igennem de positive og negative ting, så vi kan komme videre til budskabet og handlingen, så prøver jeg lige at liste dem op herunder. Og da en klog mand sagde til mig, at jeg burde starte med det positive, så får i det først.

Positivt:

– Det mest positive i denne film, er helt klart skuespillet og make-up’en. Der er dog tre skuespillere, som jeg virkelig specielt vil rose:

Steve Carell er virkelig det bedste ved denne film. Lige fra første scene han er med i, er han bare ekstrem “likeable”, og man ville ønske at han var med i endnu flere scener.

Amy Adams gør et formidabelt godt stykke arbejde. Hun er virkelig overbevisende, og kan virkelig intimidere seeren. Hun skinner virkelig igennem og har næsten aldrig været bedre.

Christian Bale spiller også virkelig fantastisk. Jeg føler dog nogle gange, han ryger lidt ud af rollen. Først efter jeg havde set filmen, fik jeg læst, at mange af hans dialoger er improviseret, da instruktøren bad om det. Dette kan forklare hvorfor han nogle gange falder ud af rollen, da han hele tiden selv skal holde stilen, uden at han på forhånd vidste hvad han skal sige.

– Der er et virkelig interessant tvist i den sidste tredjedel af filmen, hvor vi endelig får forklaringen  på hvem fortælleren er. Dette vil jeg dog ikke komme mere ind på, da det vil ødelægge det alt for meget, hvis du endnu ikke har set filmen.

– Der kommer en helt fantastisk meta mid-credit scene, som tager nogle af de spørgsmål op, som man selv sidder tilbage med som seer, og som der, på en måde, løfter ens humør en smule, fra den ellers ret nedtrykte stemning man sidder tilbage med, ved filmens reelle slutning.

– Som nævnt i ovenstående punkt, så sidder man tilbage med ekstrem mange sprøgsmål. Det er egentlig ret fedt, at blive udfordret på de ting man troede man vidste, men samtidig stiller det også spørgsmålet om, hvor meget kan man i virkeligheden stole på, i denne “sandfærdige” fortælling. Men mere om det, efter alt det negative.

Negativt:

– Den er virkelig irriterende klippet. Den springer mellem forskellige vinkler, scener, ægte optagelser, filmoptagelser og tidspunkter i filmens tidslinje. Dette kan sagtens fungere, hvis man husker at holde seeren i hånden, men der er ingen tekst, til at hjælpe med at fortælle hvor og hvornår vi er i historien.

– Som forlængelse af ovenstående, så er det virkelig svært at få en tidsfornemmelse i denne film. Det eneste tidspunkt, jeg var sikker på hvad år vi var i, det var da vi ser de to tvillingetårne styrte sammen på Manhatten.

– Den er ekstrem overprætentiøs. Den vil så gerne være super klog, samtidig med at den virker ekstrem arrogant, da fortællingen kan virke meget ekskluderende for folk, der ikke er vokset op i USA.

– Jeg er virkelig i tvivl om hvornår denne film, reelt set startede. Det var som om, at den prøvede at starte op tre forskellige gange, og først efter en time, begynder den at blive interessant.

– Allerede efter 50 min. kommer der rulletekster. Det er klart ment som et komisk indslag, men det fungere på ingen måder, da hele fortællingen indtil da, har været ekstrem rodet, og man føler slet ikke den er kommet igang. Jeg kommer mere ind på humoren i næste punkt.

– I følge IMDb, er denne films subgenre ‘komedie’. Hertil vil jeg rigtig gerne vide hvor grænsen ligger, for at kunne kalde en film for en komedie. De eneste tidspunkter jeg grinte, var når Steve Carell var på skærmen, da han bliver brugt som det komiske indslag. Men der er slet ikke nok humor til, at kunne kategorisere denne film som en komedie, i min optik. 

Som det næste, vil jeg prøve at gennemgå nogle af de spørgsmål jeg sad tilbage med, uden at afsløre alt for meget om filmens detaljer.

Spørgsmål

– Hvilken amerikansk storpolitiker er i virkeligheden den værste – George Bush, Dick Chaney, Richard Nixon eller Donald Trump? Og når vi så har fundet den værste af dem, overgår personen så ikke også nogle af de største og værste diktatorer som vi kender til? Her tænker jeg specielt på Usama Bin Laden og Saddam Hussein?

– Jeg har altid syntes, at der var noget “fishy” ved 9/11 terrorangrebet, men jeg har ikke tænkt på det længe. Men efter denne film, fik jeg virkelig igen fornemmelsen af noget af det mest usmagelige: Var 9/11 i virkeligheden et “inside job”, og brugt de det som en “False flag”-operation, for at kunne gå i krig mod Irak?

– Er USA i virkeligheden den største terrorist af dem alle, og er de reelt set skylden bag, at verden er så kaotisk, som den er i øjeblikket? Dette gælder både over krige og globaltopvarming.

– Men man sidder også tilbage og tænker – Hvad er reelt set fakta og hvad er direkte “bullshit”? For man kan godt sidde lidt tilbage og føle, at man har set en Wikipedia-fortælling uden kildeangivelser, eller en konspirationsteori på youtube, og kun set udfra en amerikansk-venstreorienteret synsvinkel.

Budskab og handling

Uden at afsløre for meget, så er budskabet i denne film ekstremt vigtigt. Ikke kun for USA, men også for alle os andre. En af de ting jeg har skrevet ned i mine noter var “Wake up USA!!!”.

Jeg sidder virkelig tilbage med en følelsen af, at USA er fuldkommen fortabt, og at vi danskere og de andre europæriske lande, burde holde os langt væk fra at se op til dem.

Det er et land med alt for meget magt, som gerne vil have endnu mere – koste hvad det koste vil.

Men filmens reelle handling, drejer som om stor-politikeren, Dick Chaneys vej til at blive præsident i USA, uden nogen faktisk lagde mærke til det.

Afrunding

Der er virkelig ikke nogen nem måde at afrunde denne anmeldelse på, så jeg vil hellere kommentere lidt på dens Oscar-nomineringer.

Men det skal klart siges, at jeg synes man burde se denne film. Men man skal dog ikke forvente at se en årets bedste film, men den er helt klart vigtig, set med nutidens briller.

Men hvis du ikke er interesseret i mine kommentarer om dens Oscar-nomineringer, så er anmeldelsen faktisk slut nu.

Oscar

Bedste film – Kigger man på filmens kvaliteter, så burde denne film ikke være nomineret. Men pga. dens budskab, så tror jeg at den er blevet nomineret derefter, så den kan få ekstra meget fokus i medierne.

Bedste instruktion – Denne nominering forstår jeg slet ikke, at Adam McKay har fået tildelt. Som jeg nævner i anmeldelsen, så er den ekstrem rodet, og kunne på mange punkter have været forbedret.

Bedste mandlige skuespiller – Christian Bale spiller virkelig godt. Men hvis han har fortjent en plads i opløbet til denne pris, så må det være fordi det generelle top-niveau er lidt lavt.

Bedste kvindelige birolle – Her har vi en nominering, der virkelig er fortjent. Amy Adams spiller fuldstændig upåklagelig. Hun skinner virkelig igennem, som den fantastiske dygtige skuespiller hun er. Uden at have set de andre film i samme kategori, så tror jeg virkelig hun har en rigtig god chance, for at vinde denne pris.

Bedste mandlige birolle – Her er Sam Rockwell nomineret, for sin rolle som George Bush. Han spiller ganske fint, men så er det heller ikke vildere end det. Jeg er virkelig forbavset over at han er med i opløbet til denne pris, og det vil overraske mig meget hvis han vandt den.

Bedste klipning – Det her er decideret til grin. Et af mine største kritik punkter ved denne film, er den måde den er klippet sammen på. Så hvis den vinder denne pris, så ved jeg snart ikke hvad jeg skal synes om Oscar-uddelingen.

Bedste makeup og hår – Den her nominering forstår jeg straks meget bedre. Det er virkelig fantastisk, hvordan de har fået de forskellige skuespiller, til at ligne de forskellige mennesker, fra virkelighedens verden. Det er hverken overgjort eller for simpelt – det er helt perfekt.

Bedste originale manuskript – Hvis vi går udfra, at når de siger manuskript, så er det monologer og dialoger de mener, så kan jeg sagtens forstå den har fået en nominering her. Filmen som helhed er ikke super godt skrevet, men alle sætninger der kommer ud af skuespillerne, er virkelig fantastiske. Dog skal man huske at Christian Bale måtte improvisere sig til det meste.