Vores Mand i Amerika er inspireret af virkelige begivenheder fra krigens tid, og hvad den daværende danske ambassadør i USA Henrik Kauffmann gjorde.   

Kort fortalt er Anden Verdenskrig ved at bryde ud. Henrik Kauffmann (Ulrich Thomsen) ser Europa og resten af verden i en forarmet tilstand med ufred. Danmark bliver invaderet og underlægger sig den tyske ordensmagt. Det hænger ikke sammen med, at Danmark og det danske folk skulle være frit. Godt nok er Danmark neutralt. Det mener Kauffmann, er ubehændigt og uklogt. Ej heller bryder han sig om, at USA forholder sig nok så passive, og lader Europa være i krig.  Han er af den formening, hvis demokratiet og friheden i verden skal holdes intakt, må der gøres noget. USA må også tage affære, så at sige. Der er nogle geografiske ting, som gør det svært. Det har Kauffmann en hel klar holdning til og løsning på.

På den private front er familielivet ganske dramatisk og begivenhedsrigt. Champagnen flyder, tid ved poolen nydes, og alt ånder en vis idyl. Dog. Den romantiske kærlighed er ikke let at placere.  Det skaber nogle svære situationer. Sådan er det, når man er gift med en af to meget smukke og kloge søstre. Ikke at forglemme disse kender den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt nok så godt. Især Kauffmanns hustru Charlotte (Denise Gough) taler godt én til en med præsidenten.

Netop dette ved Kauffmann at udnytte. Det gør han til fulde. For han ved, hvis verdensfreden skal opretholdes, må han have USA og præsidenten på sin side. Han forstår Danmarks rolle i alt det her krigshalløj – Danmark og det danske folk skal ikke fremstå som kujoner.  Derfor kræver det Danmarks gulddepot og en særlig forståelse for USA og deres geografiske position, og hvad de har brug i en krigstid. Først når det er på plads, kan supermagten være en supermagt, så at sige. Derfor går Kauffmann imod den danske regering og Kong Christian den X. Med hjælp fra den unge arbejdskammerat spillet af Mikkel Boe Følsgaard, som er jurist, laver han er aftale om militærbaser på Grønland. Denne aftale er efter sigende gældende for evigt, og den kan aldrig annulleres.  

Efterspillet er Nato og FN, som den virkelige Kauffmann tilsyneladende havde meget med at gøre.

Det er så selve historien, som jeg ser den fremstå i filmen. 

Karakteren, personen Kauffmann er jo da interessant. Han erklærer sig som uafhængig ambassadør. Han er splittet i kærlighedslivet. Han skal have sit forehavende igennem, og det er, som han ser det, for alles skyld. Personligt er han på en måde svær at stikke i. Han er diplomat til tusinde. Det får Ulrich Thomsen fint frem. Disse lidt svære og uigennemtrængelige karaktertræk bliver formidlet flot. Ulrich Thomsen får også flot brugt sin evne til at tale andre sprog i Vores Mand i Amerika. Faktisk er det som om, Kauffmann visse steder havde en tysk tone på sit engelsk. Hvilket hænger sammen med Kauffmanns havde tyske aner. Jeg ved ikke om dette er tilsigtet eller ej. Jeg synes, det fungerer, og det er flot.

Hans hustru Charlotte er lige så interessant. Hun er en kvinde, som er lidt for glad for de våde varer, som dette til trods ved at bruge sin indflydelse og få ting igennem. Hvilket nok ikke var helt let, givet hun er kvinde i en tid og verden med mænd ved magtens ror. Husk, hun skal have Roosevelt over på sin side og lever i en krigstid, og en tid hvor kvinden ikke havde meget at sige. Dette kvindelige aspekt er kontrast til mange andre krigsfilm, der hovedsageligt fokuserer på mandelige soldater og magtens mænd. Det giver det hele en kant. Det er så flot og fint skrevet ind af filmmageren. Samtidig er hun desperat i sit privatliv, idet hun opdager realiteterne. Det fremstår klart og tydeligt. Jeg vil sige, skuespillerkemien fungerer mellem de to, og makkerparret i det diplomatiske/politiske spil, samt problematikken i ægteskabet, det kommer fint frem.     

Til filmens historie er jeg nødt til at nævne et par ting. Først må dem med indgående kendskab til Kauffmann og hans historie huske på, at dette er et stykke fiktion – altså lavet og skrevet som sådan. Så skulle der mangle noget – være digtet lidt rigeligt med hensyn det dramatiske – så er det en film og ikke en fyldestgørende dokumentar. 

En ting som jeg mangler, det er en smule og større klarhed ved første og sidste scene. Det er flot, det begynder og slutter sådan. Derved får historien noget poetisk over sig. Men jeg vil godt have haft lidt flere oplysninger eller clues igennem filmen, hvorfor det sker, det som sker. Jeg mener, jeg forstår umiddelbart hvorfor, men kunne tænke mig, det blev uddybet mere, så jeg ikke sidder og gætter så meget. For jeg er sikker på, der under mit gæt ligger en endnu dybere forklaring.  Det ville give i hvert fald dybere indsigt i Kauffmann og hustru som personer samt deres ægteskabelige relation.

Jeg må og skal nævne lydsiden. Jeg er glad for musikken, den er passende. Jeg er glad for scenerne, der bare flyder, og hvis baggrundslyd er talende krigskorrespondenter fra en radio, krigsfly mere. Det virker, og er meget fortællende.  Det skal opleves.

Jeg er også glad for scenen mellem Kauffmann og hustru, hvor de er ægteparret der taler sammen, men billedet splitter dem med spejle, tror jeg det er. Det er også meget sigende og fortællende.

Afslutningsvis; jeg finder skuespillet overbevisende og flot, karaktererne er spændende, lydsiden er virkelig flot. Historien begynder og slutter på en slags poetisk måde.  Derfor fortjener filmen 4 store og flotte stjerner ud af 6 mulige.