Det ydre rum har altid været en fascinerende størrelse – denne fascination er også kommet til udtryk på film. Et af de tidligste og mest kendte eksempler på en film, der omhandler en udenjordisk rejse er Georges Méliés’ ’Le Voyage dans la lune’ (eller ’A Trip to the Moon’) fra 1902. Sidenhen er værker som ’Rumrejsen 2001’, ’Apollo 13’ og ’Interstellar’ blandt de mest kendte indenfor denne genre.
Den første tid i et ægteskab kan udfolde sig på et væld af måder. En vidunderlig bryllupsrejse, alenetid i hjemmet og måske endda snak om familieforøgelse – endnu en mulighed er at lege en morderisk omgang gemmeleg med svigerfamilien.
Det er i hvert fald tilfældet i den nye high-concept gyserkomedie ’Ready or Not’, som efter positive anmeldelser på den anden side af Atlanten, nu er tilgængelig i de danske biografer.
Det hele begyndte i 1995, hvor den første ’Toy Story’ havde premiere. Her mødte vi for første gang Anders’ legetøj – anført af cowboy-dukken, Woody. Det hele ændrer sig, da Anders’ får foræret et nyt legetøj i fødselsdagsgave – nemlig rumlegetøjet, Buzz Lightyear.
Buzz overtager hurtigt Woodys plads som Anders’ favorit, men efter et uheld sker, må de to arbejde sammen for at komme hjem i ét stykke.
Gyserfilm med dyr som den primære antagonist er imidlertid ingen nyhed – det er blevet gjort i adskillige år med større og mindre held. Den bedste indenfor denne subgenre er utvivlsomt Steven Spielbergs mesterværk, ’Jaws’ fra 1975, hvor den helt igennem tåkrummende ’Sharknado’ fra 2013 formentlig må betegnes som den værste.
Det nyeste skud på stammen indenfor dyregys er ’Crawl’, som er instrueret af Alexander Aja, som tidligere blandt andet har instrueret genindspilningen af ’The Hills have Eyes’.
Kan ’Crawl’ mon give ’Jaws’ kamp til stregen eller er vi mon ude i en ny ’Sharknado’?
‘Scary Stories to Tell in the Dark’ er navnet på en serie af gysernoveller, hvor af den første udkom i 1981. De var skrevet af Alvin Schwartz og var desuden genkendelige på grund af deres yderst karakteristiske og dystre illustrationer af Stephen Gammell.
Igår aftes blev nyheden om bortgangen af den hollandske skuespiller, Rutger Hauer, bragt. Han blev 75 år gammel.
I 1988 udkom ’Child’s Play’ – en blodig slasherfilm om drengen Andy, der får foræret en ”Good-Guy” dukke af sin mor i fødselsdagsgave. Det viser sig dog hurtigt at dukken ikke blot er et uskyldigt stykke legetøj. Tværtimod. Dukken er nemlig besat af sjælen af netop afdøde Charles Lee Ray, eller Chucky – en skruppeløs morder. Dette bliver startskuddet til et blodbad af et eventyr for den lille familie.
Jeg har tidligere været ude med riven efter størstedelen af Netflix’ egne produktioner – derfor var mine forventninger til Netflix’ nyeste film, Point Blank, også yderst begrænsede. Filmen er et amerikansk remake af en fransk film fra 2010 med sammen navn.
For et års tid siden tog jeg en spontan beslutning og tog i biografen en torsdag aften. Filmen jeg endte med at se, var ’Hereditary’ – en psykologisk gyser om traumer og giftige familierelationer af den debuterende instruktør og manuskriptforfatter, Ari Aster. Det skulle vise sig at blive en af de mest hårrejsende filmoplevelser, jeg nogensinde havde haft og filmen endte på min klare førsteplads på listen over bedste film i 2018.
Serier om korruption, skruppeløse forbrydere og social ulighed er ingen nyhed – det nyste skud på stammen indenfor serier, som beskæftiger sig med disse temaer, er Showtime serien City on a Hill, som foregår i 1990’ernes Boston.