Igår aftes blev nyheden om bortgangen af den hollandske skuespiller, Rutger Hauer, bragt. Han blev 75 år gammel.
I 1988 udkom ’Child’s Play’ – en blodig slasherfilm om drengen Andy, der får foræret en ”Good-Guy” dukke af sin mor i fødselsdagsgave. Det viser sig dog hurtigt at dukken ikke blot er et uskyldigt stykke legetøj. Tværtimod. Dukken er nemlig besat af sjælen af netop afdøde Charles Lee Ray, eller Chucky – en skruppeløs morder. Dette bliver startskuddet til et blodbad af et eventyr for den lille familie.
Jeg har tidligere været ude med riven efter størstedelen af Netflix’ egne produktioner – derfor var mine forventninger til Netflix’ nyeste film, Point Blank, også yderst begrænsede. Filmen er et amerikansk remake af en fransk film fra 2010 med sammen navn.
For et års tid siden tog jeg en spontan beslutning og tog i biografen en torsdag aften. Filmen jeg endte med at se, var ’Hereditary’ – en psykologisk gyser om traumer og giftige familierelationer af den debuterende instruktør og manuskriptforfatter, Ari Aster. Det skulle vise sig at blive en af de mest hårrejsende filmoplevelser, jeg nogensinde havde haft og filmen endte på min klare førsteplads på listen over bedste film i 2018.
Serier om korruption, skruppeløse forbrydere og social ulighed er ingen nyhed – det nyste skud på stammen indenfor serier, som beskæftiger sig med disse temaer, er Showtime serien City on a Hill, som foregår i 1990’ernes Boston.
Jeg er ikke specielt ferm indenfor westerngenren, men fra første gang jeg hørte omtale om The Sisters Brothers, blev det hurtigt en af de film jeg ikke ville gå glip af. Med en dediceret spektakulær rollebesætning bestående af blandt andre John C. Reilly, Joaquin Phoenix, Jake Gyllenhall, Riz Ahmed og Rutger Hauer kombineret med en historie om to brødre på jagt gennem den amerikanske vestkyst efter en kemiker, var det meget svært at forestille sig mindre end et decideret mesterværk.
I 2013 udkom gyseren, The Conjuring. En film som omhandlede de (angiveligt) sande sager om Warren-ægteparret, Ed og Lorraine (fremragende spillet af Patrick Wilson og Vera Farmiga), som efterforskede overnaturlige sager i 1960’erne og helt frem til 1990’erne.
Vi lever i en tid, hvor Disney synes at have en finger med i størstedelen af den underholdning, der ruller over vores skærme – Superheltefilm fra Marvel, Star Wars-film og ikke mindst live-action genindspilninger af Disneys egne klassikere, er eksempler på dette. Rygterne går nu på, at næste film i sidstnævnte katagori bliver Herkules. Disneyklassikeren fra 1997 står således til at få en genindspilning i 2024.
Originale film til Netflix kan, med et glimt øjet, beskrives som vores tids svar på ”straight-to-video” film – på godt og ondt. Få gode, enkelte middelmådige, men i særdeleshed mange dårlige film. Især i gysergenren er sidstnævnte katagori repræsenteret i stor stil; Open House, Bird Box og ikke mindst den decideret utålelige, The Silence – bare for at nævne få.
Navnet S. Craig Zahler vækker formentlig ikke genklang hos det bredde filmpublikum – og det er der ikke noget at sige til. Manden er ganske enkelt kriminelt overset i Danmark. I 2015 fik han sin instruktørdebut med den mararidtsagtige western/gyser, Bone Tomahawk.