Bevar Palads Biografen ?

– Skrevet af Martin Larsen

Jeg bliver ked af det, når jeg læser flere steder, at man ønsker at riven denne smukke perle af en bygning ned. Måske er den ikke vildt køn, men personligt har jeg de bedste biograf-minder i derfra. 

Det var min morfar i 80érne tog min lillebror og mig i biografen midt inde i den store by, København. Det var i denne biograf jeg fik min kærlighed til Olsen Banden og til film generelt. 

Men naturligvis kan man ikke bevare en bygning på grund af min barndomsminder. Men jeg tænker, at der må vare mange andre ligesom jeg, som har et “forhold” til denne skønne bygning.  

Lidt historie
Palads Teatret havde til huse i den bygning, der tidligere udgjorde hovedbygningen i Københavns 2. hovedbanegård, indtil den nuværende hovedbanegård blev taget i brug 1. december 1911. Bygningen, der var tegnet af J.D. Herholdt, blev i første omgang overtaget af kommunen, der i vinteren 1911-12 brugte den som varmestue for hjemløse. Men i sommeren 1912 blev den udlejet til Constantin Philipsen, der tidligere havde åbnet en lang række biografer under navnet Kosmorama. 18. oktober 1912 slog Palads Teatret dørene op og var med sine 3000 siddepladser Nordeuropas største biograf.

I 1989 blev hele bygningen malet af Poul Gernes, hvorved den fik den fremtoning, som man kender i dag. Samtidig blev det nederste forløb af den indvendige pragttrappe revet ned til fordel for skranker til billetsalg. I dag har Palads Teatret 17 sale i alle størrelser fra en række helt små med kun omkring 50 pladser til sal 1 med plads til 547 mennesker.

I 2017 fremkom der planer om at rive bygningen ned for at give plads til et storstilet højhusprojekt.

Model (2020) af det nye Forslag til Palads–bebyggelsen af BIG, Bjarke Ingels Group.

Bjarke Ingels som arkitekt
Politiken bragte den 16. maj Nikolaj Heltofts interview med Bjarke Ingels. Her fortæller arkitekten, hvorfor han mener, det nuværende Palads Teater skal rivesned og erstattes med et omfattende nybyggeri han kalder ’Palads 3.0’.

Bjarke Ingels har tidligere været fortaler for at bevare den farvestrålende bygning, men nu har han tilsyneladende ændret mening og foreslået noget, der ligner en forvokset legoklodsbygning i stedet.

Der findes en facebookgruppe – Bevar Palads,  som man kan følge, og man kan være aktiv for at bevare Palads, ved at deltage i en underskriftindsamling her, hvis man er imod. 

16
Bevar Palads Biografen ?

Mener du, at man skal bevare Palads Biografen i København som den er i dag?