Bodilprisen 2021: Her er vinderne

 Foto: Lasse Lagoni 

13-årige Kaya skubber dronning Dyrholm af Bodil-tronen, og er den yngste vinder nogensinde. Og det gjorde hun for sin rolle i filmen ‘En helt almindelig familie’ foran 49-årige Dyrholm samt Amanda Collin, Danica Curcic og Sandra Guldberg Kampp.

Hæderen betyder ikke blot, at Kaya Loholt Toft forhindrer Trine Dyrholm i at udbygge rekorden for flest modtagne Bodil-priser (som hun selv har i forvejen) til otte. 

Det gør også den 13-årige skuespiller til den yngste modtager af Bodil-prisen nogensinde. 

For samme film modtog instruktør Malou Reymann Arbejdernes Landsbank Talentprisen for sin spillefilmdebut. 

Vi har set – En helt Almindelig Familie

 

 Foto: Lasse Lagoni 

Thomas Vinterbergs Drukblev aftenens store vinder og modtog en Bodil i kategorierne Bedste film, Bedste mandlige hovedrolle og Bedste manuskript, da Danske Filmkritikere hyldede det seneste års dygtigste fra filmens verden til en gallafest på Folketeatret. Det er tredje gang, at Thomas Vinterberg modtager Bodilprisens hæder for Bedste film. Mads Mikkelsens præstation i Druksikrede også ham sin tredje Bodil i kategorien Bedste mandlige hovedrolle. I kategorien

Sidse Babett Knudsen, der var nomineret hele to gange i kategorien Bedste kvindelige birolle, løb af med sejren for sin præstation i Kød og Blod. Det er Sidse Babett Knudsens tredje Bodil og den første siden 2000, hvor hun modtog en Bodil for Bedste kvindelige hovedrolle for Den eneste ene. I kategorien Bedste mandlige birolle modtog Lars Brygmann sin første Bodil for sin præstation i Retfærdighedens ryttere. Det var femte gang, Lars Brygmann var nomineret til en Bodil.

Årets Æres-Bodil gik til de danske biografer for deres indsats for dansk film, særligt efter et historisk hårdt år under COVID-19-pandemien, mens Sær-Bodil blev uddelt til instruktør og producer Katja Adomeit, der med sit eget produktionsselskab Adomeit Film har stået bag en lang række utraditionelle og nyskabende dokumentar- og fiktionsfilm.

Blandt de internationale film blev den franske Portræt af en kvinde i flammer af instruktør Céline Sciamma aftenens vinder i kategorien Bedste ikke-amerikanske film, mens Bodilprisen for Bedste amerikanske film gik til instruktør Robert Eggers for den psykologiske horror-thriller The Lighthouse.

De eftertragtede Bodilstatuetter fordelte sig således:

  • Bedste film gik til Druk, som dermed sikrede Thomas Vinterberg sin tredje Bodil i kategorien.
  • Bedste kvindelige hovedrolle gik til den 13-årige Kaya Toft Loholt, der vandt sin første Bodil som den yngste nogensinde for sin præstation i En helt almindelig familie.
  • Mads Mikkelsen modtog sin tredje Bodil i kategorien Bedste mandlige hovedrolle for sin præstation i Druk.
  • Sidse Babett Knudsen kunne ligeledes tage sin tredje Bodilpris med hjem, da hun modtog prisen for Bedste kvindelige birolle for Kød og blod.
  • Bedste mandlige birolle gik til Lars Brygmann, der for første gang kunne tage en Bodilstatuette med sig hjem.
  • Mira Jargil modtog en Bodil for Bedste dokumentar for sit arbejde som både instruktør, manuskriptforfatter og fotograf på En splittet familie.
  • Bedste amerikanske film gik til The Lighthouse, instrueret af Robert Eggers.
  • Bedste ikke-amerikanske film blev den franske Portræt af en kvinde i flammer af instruktør Céline Sciamma.
  • Bedste fotograf blev Louise McLaughlins første Bodil for sit arbejde med Vores mand i Amerika.
  • Bedste manuskript gik til Tobias Lindholm og Thomas Vinterberg for Druk.
  • De danske biografer blev hædret med årets Æres-Bodil.
  • Årets Sær-Bodil gik til instruktør og producer Katja Adomeit.
  • For anden gang kunne Rie Lykke tage den eftertragtede Bodilstatuette med hjem, da hun modtog Henning Bahs prisen for sit scenografiske arbejde på Vores mand i Amerika.
  • Den anden udgave af Arbejdernes Landsbank Talentprisen gik til instruktør Malou Reymann for hendes spillefilmdebut En helt almindelig familie.