"The Boss" rammer Danmark med dokumentar- og koncertfilm

 – Skrevet af Martin Riis Larsen

Da Western Stars udkom i sommer, markerede det Bruce Springsteens tilbagevenden til studiealbummenes verden for første gang i fem år. Blot fem måneder sendte The Boss så en dertilhørende dokumentar- og koncertfilm af selvsamme navn ud i æteren, og den filmlancering har nu vendt sigtekornet med Danmark og 47 af landets biograflærreder.

I filmen fremfører Springsteen samtlige af albummets 13 sange med både sit band og et fuldt symfoniorkester foran et livepublikum, i (for Springsteen) hjemlige rammer, i en 100 år gammel lade ejet af frontmanden selv. Ud over det flettes koncerten sammen med privat, filmisk arkivmateriale fra Springsteens karriere og liv og anekdoter om tematikker fra alt fra musik, kærlighed og familie til tab, sorg og ensomhed. Springsteen selv udtaler om filmen:

– Jeg tror, filmen forstørrer og uddyber det emotionelle indhold i musikken på en måde, som jeg håber vil underholde, inspirere og give indsigt for og til mine fans.
Filmen er Springsteens instruktørdebut og er produceret i samarbejde med Thom Zimmy.

Western Stars fik debut på den kæmpe filmfestival Toronto International Film Festival 2019 og rammer altså nu det danske marked og biografer den 28. november. Enkelte danske biografer afholder eksklusive forpremierer dagen før.