Captain Marvel slår Avengers, Batman V Superman og Last Jedi i åbningsweekenden

– Skrevet af Morten Kibsgaard

Captain Marvel er kommet igennem sin åbningsweekend i biograferne, og har allerede tjent en anslået sum på 457 mil. dollars globalt. Det betyder også, at det er den største debut i 2019.

Filmen åbnede globalt overalt, undtagen Japan, og har nu den sjette højeste globale debut. Det er den største nogensinde i marts, og den næststørste globale åbningsweekend indenfor superheltfilm – kun overgået af Avengers: Infinity War.

(BoxOfficeMojo.com)

Captain Marvel er den første “MCU stand-alone”-film med en kvinde i hovedrollen. DCs Wonder Woman tjente tilsammenligning kun 228 mil. dollars i dens åbningsweekend.

(BoxOfficeMojo.com)

Vi har en lille mistanke om, at grunden til at udgivelsesdatoen for Avengers: Endgame blev flyttet til en tidligere dato, var for at sikre at folk tog i biografen inden de skulle se Endgame, i stedet for at vente på at den kom på DVD eller stream. For det når den, med stor sandsynlighed, ikke. Så hvis du skal nå at have det sidste med inden Endgame, så må du se at komme afsted til en biograf nær dig.