Wesley Snipes på rollelisten til ’Coming to America 2’

– Skrevet af Martin Riis Larsen

Der er både gengangere og nye ansigter på rollelisten, som både tæller Eddie Murphy, Arsenio Hall, James Earl Jones, men nu også Wesley Snipes

Eddie Murphy er tilbage i rollen som Akeem, kronprins af Zamunda. I opfølgeren til den klassiske komedie ’Coming to America’ er den forkælede prins ved at gøre sig klar til at blive konge af Zamunda, da han finder ud af, at han har en ukendt søn i Amerika. Akeem må endnu engang rejse mod New York for at opsøge sønnen Lavelle, der er den retmæssige prins af Zamunda.

Jermaine Fowler er castet som en af hovedrollerne i filmen, og selvom det ikke er afsløret, hvad hans rolle skal være, vil et godt bud nok være rollen som Lavelle, prinsen af Zamunda. Kiki Layne er castet til rollen som prinsessen af Zamunda.

Wesley Snipes er castet i rollen som General Izzi, leder af et naboland til Zamunda.

Coming to America 2 har premiere den 20. august 2020