Den svenskfødte skuespiller Max von Sydow er død i en alder af 90 år.

 – Skrevet af Martin Riis Larsen (Foto klip fra youtube)

Max von Sydow er i Danmark særligt kendt for sin rolle i filmen “Pelle Erobreren”, der er instrueret af danske Bille August. Han var nomineret til en Oscar i kategorien Bedste Mandlige Hovedrolle for sin rolle som Lassefar i filmen.

Han var blandt andet også med i filmklassikeren “Det syvende sejl” fra 1957 og gyseren “Eksorcisten” fra 1973.

De senere år har han spillet med i “Star Wars: The Force Awakens” fra 2015, “Game of Thrones” i 2016 og Thomas Vinterberg-filmen “Kursk” fra 2018, hvor han giver den som russisk admiral.

Max von Sydow har således spillet med i mange film, hvor han er nazist, russer eller bare taler mærkeligt engelsk. En rolle, der kan have banet vejen for de mange skurkeroller, er rollen som skurken Blofeld i James Bond-filmen “Never Say Never Again” fra 1983.

Max von Sydow har også forsøgt sig som instruktør. Den danske filmatisering af Herman Bangs novelle “Ved Vejen” er dog hans eneste i instruktørstolen.

Max von Sydow fra film Pelle Erobreren

Han har på det seneste til daglig boet i Paris med sin franske hustru, Catherine Brelet. Han blev fransk statsborger i 2002.

Han blev nomineret til en Oscar i kategorien Bedste Mandlige Birolle for sin rolle i filmen “Ekstremt højt og utrolig tæt på” fra 2011.

Det har gennem tiden særligt vist sig, at det ofte var i rollen som udenlandsk skurk, at Hollywood hentede Max von Sydow ind.

Æret være hans minde