Disneys kommende streamingtjeneste kommer til at indeholde samtlige af virksomhedens animationsfilm.

– Skrevet af Martin Riis Larsen

Disney Plus får eksklusivt alle Disneys animationsfilm

Det er meget ulig Disney, der normalt passer ekstremt godt på deres dyrebare animationsfilm, men nu er det bekræftet af virksomhedens administrerende direktør: Disney Plus får helt eksklusivt hele Disneys katalog af animationsfilm.

Normalt sørger Disney for at finde ganske få film frem ad gangen og i en begrænsede perioder. Men ifølge Bob Iger skulle hele kataloget være tilgængeligt kort efter lanceringen af tjenesten.

Disneys streamingtjeneste lanceres senere i år og vil helt eksklusivt indeholde både originale film, TV-serier samt Marvel og Star Wars-film. Det betyder at Disney bryder deres nuværende aftale med Netflix, hvilket de anslår vil koste 150 millioner dollars. Disneys indhold vil derfor gradvist forsvinde fra Netflix.

det er en enorm fordel for Disney at have ekslusivitet på så stort et katalog. Snart vil det kun være muligt at se Disneys egenproducerede indhold på Disney+. Hverken Netflix, Youtube, Disneys egen tv-kanaler eller andre får adgang til filmene. Den helt nye Captain Marvel bliver den første film, der udelukkende bliver tilgængelig til streaming på Disneys egen platform.