Få overblikket her - denne uges filmpremiere uge 18

Norsk dansedrama – Italiensk tidsrejse – Komedie med Seth Rogen og en irriterende stalker

 – Skrevet af Martin Riis Larsen

  • Battle
  • Filmen ‘Battle’ handler om den unge kvinde Amailie, som prøver at passe ind i en verden, hvor det er vigtigt at have det hele – udseendet, pengene og de rigtige dansetrin. 

    Tingene ændrer sig dog, da Amalie en dag møder gadedanseren Michael, som er anderledes en alle andre, hun kender.

  • Lazzaro den lykkelige
  • Dramaet ‘Lazzaro den lykkelige’ følger en ung mands ihærdige forsøg på at være et godt menneske i en verden styret af penge. 

    Historien starter i et slags feudalsamfund, hvor den godmodige Lazzaro arbejder døgnet rundt i markerne, og derudover er en hjælpende hånd til alle, der har brug for ham.

  • Long Shot
  • Komediefilmen ‘Long Shot’ følger den arbejdsløse journalist Fred Flarsky, der overraskende bliver valgt til at skrive taler for den amerikanske udenrigsminister Charlotte Field, som tilfældigvis er hans gamle babysitter. 

    Charlotte Field har i tankerne at stille op til det kommende præsidentvalg, men under forberedelserne til hendes kampagne, forelsker hun sig i den noget usoignerede og hashrygende Fred. Charlotte må nu vælge, om hun vil stå ved sin kærlighed til Fred, eller om vil bibeholde sit pletfrie image. 

  • Stalker
  • Filmen ‘Stalker’ handler om den unge, naive kvinde Frances, som prøver at klare skærene på egen hånd i New York City, da hun stifter bekendtskab med en ensom enke.

    Da hun finder en glemt håndtaske i et subway-tog, leverer hun den naturligvis tilbage til dens rette ejer. Ejeren er den excentriske og ensomme franske klaverlærer Greta, der elsker klassisk musik.