Få overblikket her over denne uges filmpremiere - Se alle trailerne

Gys, musikalsk magi, klaustrofobiske forhold under København og en kulinarisk rejse – Skrevet af Martin Riis Larsen

  • A Star is Born – Encore
  • Filmen ‘A Star is Born – Encore’ er en længere version af publikumshittet A Star is Born om den stærke kærlighed mellem to musikere.
  • Den nye udgave indeholder to helt nye scener samt længere varianter af eksisterende scener, herunder a cappella versionen af den Oscar-vindende sang ‘Shallow’.
  • Herudover vil filmen også indeholde en helt ny sang, der hidtil kun har været at finde på soundtracket, nemlig sangen ‘Is That Alright?’, som Ally synger til Jackson til deres bryllupsreception.
  • Alle ved det
  • Dramaet ‘Alle ved det’ foregår i en mindre by uden for Madrid, hvor en familie samles til et bryllup.
  • Brudens storesøster Laura ankommer fra Buenos Aires sammen med sin teenagedatter, mens manden er blevet tilbage i Argentina. Hjemkomsten byder på en varm genforening med familien, men også et gensyn med fortidens store kærlighed – den milde og godmodige Paco.
  • Begge er kommet videre med nye ægtefæller, men da Lauras datter kidnappes under bryllupsfesten, må de to ekskærester holde sammen.
  • Cutterhead
  • Den danske spændingsfilm ’Cutterhead’ tager publikum med ned under Københavns gader – nemlig ned i det omfattende metrobyggeri. 
  • Filmen handler om fotografen Rie, der vil portrættere byggeriet og dem, der arbejde i dybet samt at se på det europæiske samarbejde de 20 meter under jorden. Det går dog imidlertid helt galt for Rie og to metro-arbejdere.
  • Ramen Shop
  • Filmen ‘Ramen Shop’ handler om Masato, som er en ung japansk Ramen-kok.
  • Nu hvor begge hans forældre er døde, beslutter Masato sig for at rejse tilbage til Singapore, hvor hans far bosatte sig som ung og mødte hans mor for at opsøge sine rødder.
  • ‘Ramen Shop’ bringer Masato på en kulinarisk rejse, der løfter sløret for mere end familiehemmeligheder og lækre madopskrifter.
  • US
  • Filmen ‘US’ er en ny gyser fra manden bag genrehittet Get Out.
  • Kvinden Adelaide Wilson tager sin familie med tilbage til sit barndomshjem til en uforpligtende og sjov sommerweekend.
  • Men Adelaide er hjemsøgt af et trauma fra sin fortid, og hendes paranoia stiger i hjembyen, da hun bliver sikker på, at noget forfærdeligt vil ske for sin familie.
  • X&Y
  • Filmen ‘X&Y’ er en udforskning af den mandlige samt kvindelige identitet, og handler om en kvindelig kunstner, som inviterer en mandlig skuespiller til at deltage i en grænseløs leg, hvor de på én gang udleverer og dissekerer hinanden.
  • Fiktion og virkelighed bliver udvisket i drilske metalag, som bevidst bidrager til publikums forvirring i et narrespil. 
[TheChamp-FB-Comments]