Menu Luk

Vi har set - The Crown

Anmeldt af Ellen-KarinMyklebust

 

‘The Crown’ har et tryllebindende og gådefuldt persongalleri

THE CROWN

 

Denne anmeldelse er baseret på episoderne 5 til 9 af den sjette og sidste sæson af ‘The Crown’. Skulle man finde noget at gendrive eller korrigere i denne anmeldelse, er man velkommen til at debattere, efter man set tiende og sidste episode.

Denne sæson må efter alt taget i betragtning have været den sværeste, mest emotionelle og byrdefulde at skrive og filme. Der er sket meget, som man må have med i sine overvejelser. Det er ingen afsløring, at nye tider er kommet i det engelske kongehus efter Dronning Elizabeth døde sidste år, og hendes søn Charles er blevet kronet til konge af Storbritannien.

Generelt kan man sige, ‘The Crown’ kan lede mange ind i en lang og kulegravende debat. Som royalist eller anti-royalist er der flere emner at tage fat på. Som kunstner eller som et filminteresseret publikum mener man måske, en film eller serie med historisk indhold skal være nøjagtig til punkt og prikke. Man accepterer måske noget er skabt for underholdningens skyld, blot med udgangspunkt og rod i virkelige hændelser. Uanset er der meget, man kan have en mening om, når det gælder ‘The Crown’.

Nedenstående er et citat, jeg finder relevant, og som beskriver ‘The Crown’ på en rammende måde.

“We are creating a work of fiction, albeit based in some reality. But ultimately, there’s only so much research you can do,”

Det siger skuespilleren Josh O’Connor i en artikel man kan finde i nedenstående link.

https://www.townandcountrymag.com/leisure/arts-and-culture/a29873503/the-crown-netflix-tv-show-accuracy/

Dette cementerer min pointe, at ‘The Crown’ er et stykke fiktion baseret på og inspireret af den engelske kongefamilie. Det som er sket for dem, kan man læse om i diverse nyhedsartikler, bøger, eller se i dokumentarer og andre tv-programmer og så videre.  Her har vi historiens gang, så at sige, som den fremstår for alle. Vi kan ikke indgående vide om de enkeltes relationer til hinanden. Hvad der blevet sagt mellem familiemedlemmerne bag de lukkede døre, er der intet reelt vidnesbyrd om. Her er den kreative del. Her har man fundet på for at lave en underholdende serie.

Peter Morgan, som er seriens skaber, har efter min ydmyge mening kreeret og skrevet en historie om det engelske kongefamilie, som sætter spot på personerne, hvordan de højst sandsynlig har det/har haft det og deres ståsted. Kort sagt deres mulige personlighed og oplevelse af en given hændelse på godt og ondt. Uanset om dette er rigtigt eller ej, uanset om man får ny viden eller ej, så har ‘The Crown’ et tryllebindende og gådefuldt persongalleri, man har evnet at beskrive indholdsrigt på en indlevende måde.

‘The Crown’ sætter også fokus på, hvordan det er at være en royal person versus en almindelig borger i en tid som vores. Det italesætter også, hvorvidt man i Storbritannien skal fastholde den ene eller anden royale tradition. Man kan også begynde en diskussion om, hvor borgerlig en royal person kan tillade sig at være, uden at miste den royale eventyrlighed, så at sige. Serien gør dette uden at docere eller bliver en forelæsning om, hvad der er rigtigt eller forkert. For mig gør det serien relevant og underholdende nu og i fremtiden. Dette er også et stykke historie beskrevet visuelt i personernes egen levetid. Det gør det specielt, da vi for eksempel ikke har filmruller der fortæller om Elizabeth den førstes liv og levned. 

Skuespillerne gør et fantastisk arbejde. Jeg kan ikke nævne alle. Imelda Staunton får i seriens sidste sæson portrætteret en blid men viljefast dronning Elizabeth. Der viser også en majestæt, som har en tør og intelligent humor. Der er nogle rørende momenter, som får min tårer til at trille ned ad kinden. Det er især afsnittet Willsmania. Det man her beskriver, sker mellem de involverede, og hvordan de handler på det i sidste ende, er personligt udviklende, forsonende og hjerteåbnende.

En kommentar til serien er, at den har intet nyt under solen at vise os. Det kan forekomme kedeligt, fordi man kender historien, og hvad der skete eller sker. Man kan ikke i ‘The Crown’ forvente en historie med spektakulær drejning. 

Når det er sagt, er ‘The Crown’ en underholdende serie, der i den grad prøver at forstå og dykker ned i sit persongalleri. Det er beundringsværdigt. Derfor glæder jeg mig til sidst afsnit.  Måske er det her vi får et syn og drejning på historien, som kan overraske. Jeg stoler på et brag af et finale afsnit. Jeg medtager alle sæsoner af serien i min vurdering, og giver derfor 5 smukt strålende stjerner ud af 6 mulige.

Trailer:

Titel: The Crown (sidste sæson)

Original titel: The Crown 

Karakter: 5 ud af 6 stjerner

Skaber: Peter Morgan

Medvirkende: Imelda Staunton, Dominic West, Elizabeth Debicki, Lesly Manville  og Johathan Pryce med flere. 

Genre: Historie, drama, biografi

Spilletid: cs 50 minutter pr. afsnit. 

Premiere: 14. november 2023