Fenar Ahmads episke eventyrfilm VALHALLA storsælger internationalt!

 – Skrevet af Martin Riis Larsen

VALHALLA er Fenar Ahamads tredje spillefilm efter Ækte Vare og Underverden. Det er en live-action eventyrfilm baseret på Peter Madsens legendariske danske tegneserie Valhalla om de nordiske guder fra 1979 og hans tegnefilm af samme navn fra 1986. Da filmen udkom var det den dyreste danske tegnefilm nogensinde, og den blev en stor publikumssucces med næsten 600.000 solgte billetter. 

Historien

Vikingebørnene Røskva og Tjalfe tager på en stormfuld rejse fra Midgård til Valhalla med guderne Thor og Loke. Livet i Valhalla viser sig dog at være truet af den frygtede Fenrisulv og Jætterne. Side om side med guderne må de to menneskebørn kæmpe for at bevare Valhalla og redde verden fra Ragnarok.  

Holdet bag filmen

Fenar Ahmad har selv skrevet manuskriptet sammen med Adam August som han også skrev Underverdensammen med.  Filmen er fotograferet af Kasper Tuxen og klippet af Kasper Leick, musikken er komponeret af Jens Ole Wowk McCoy, og production designer er Peter Grant.

VALHALLA er produceret af Profile Pictures ved producer Jacob Jarek og co-produceres med Nordisk Film, Bacon OSL/Bulldozer Film (Norge) og Netop Films (Island). Filmen er støttet af det Danske Filminstitut v/ filmkonsulent Åke Sandgren, Danmarks Radio, Copenhagen Film Fund, Film i Skåne, Nordisk Film & TV Fond, Icelandic Film Center & RUV.

Filmen gik ganske enkelt som varmt brød, da TrustNordisk solgte Fenar Ahmads eventyrfilm til det internationale marked på filmfestivalen i Cannes. Indtil videre, er filmen solgt til 26 lande over det meste af verden. Storfilmen om de nordiske guder er foreløbig solgt til bl.a. Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Tyskland, Østrig, Rusland, Luxemborg, Schweiz, Korea, Saudi Arabien, Libanon, Etiopien og Korea.

VALHALLA har et budget på 34,3 mio. kr. og distribueres herhjemme af Nordisk Film Distribution. 

VALHALLA får premiere 10. oktober i år, og på rollelisten ses bl.a. Roland Møller, Jacob Lohmann, Stine Fischer Christensen, Sanne Salomonsen, Cecilia Loffredo, Saxo Moltke-Leth, Dulfi Al-Jabouri Loke, Reza Forghani, Asbjørn Krogh Nissen, Jacob Lohmann, Andreas Jessen som Balder, Ali Sivandi, Patricia Schuman, Bjørn Fjæstad og Uffe Lorenzen.