Filmsiden anbefaler: De bedste julefilm til din december

– Skrevet af Filmsiden

Kravlenisserne er så småt begyndt at indfinde sig i de danske stuer, og julestemningen har gjort sit indtog i de danske supermarkeder. Og her på Filmsiden har duften af gren og bagværk også spredt sig til vores skærme.

Derfor har filmsidens redaktion sat sig sammen om at give jer de bedste filmråd til, hvordan du kommer i julestemning med seks anbefalinger til, hvad du bør se i løbet af december.

Love Actually (2003, instrueret af Richard Curtis) – skrevet af Lucas Bisgaard

Uha, Love Actually. Indbegrebet af Rom-com-genren. Er den “over the top”? Ja, selvfølgelig er den det. Men lad os være ærlige, den er sgu dejlig. Bill Nighys excentriske, men alligevel helt ligeglade Billy Mark figur er for mig filmens højdepunkt. Mens de små kærlighedshistorier fletter sig ud og ind af hinanden. Love Actually er for mig essentiel i december. For selvom pointen om at “love is all around” på sin vis jo er overfladisk, så passer denne hjertevarme fremstilling af det, der fylder så meget i de fleste menneskers liv, kærlighed, så rammende i juletiden, som jo er hjerternes fest. Og mit hjerte banker flere gange mere end almindelig intenst i løbet af filmen, hvor jeg hver eneste år investerer mig i filmens kærlighedsskæbnner.

De utallige ikoniske momenter, filmen byder på, er ikke blevet netop dét uden grund. Love Actually er måske ikke mere end Instagram-dyb, men den rammer alligevel dybt, når den på sin charmerende, og til tider hjerteskærende facon, portrætterer de mest betydningsfulde emner i livet. Jeg fælder hvert år en tåre eller to, og i et enkelt øjeblik ryger min arme altid i vejret. Mens jeg griner mig igennem mangt et øjeblik

Love Actually er blevet kaldt en dum mands Magnolia, men det synes jeg ikke er retvisende. Den er for mig – ikke bare pladderromantikerens Magnolia – men alle menneskers lille julekram, der minder os om alt den kærlighed, vi er omgivet af.

Black Christmas (1974, instrueret af Bob Clark) – skrevet af Peter Palmqvist Skjøtt Poulsen

Er du i gang med at trawle internettet tyndt i jagten på en julefilm, der løfter sig bare en smule over det gavebåndsindviklede morads af tamme og tåkrummende film, som hærger streamingtjenesterne på denne tid af året, så er det på tide at du stopper op her, og sætter jule-slasherfilmen ‘Black Christmas’ fra 1974 på. ‘Black Christmas’ er lavbudget splatterfilm uden noget håb i sigte. Her er der ingen julemand der redder julen, eller noget juleønske der går i opfyldelse. Det er kynisk, meningsløs brutalitet. Det er mord uden retfærdighedens forløsning og det er fuldstændig fantastisk. Hvor julefilm som oftest drejer sig om vigtigheden ved familie og sammenhold, søger ‘Black Christmas’ at udradere disse temaer. I filmen møder vi en kvindelig studenterklub (et såkaldt sorority) der er ved at gøre klar til deres store årlige julefest. Julefreden forstyrres imidlertid af en række obskøne telefonopkald til pigernes klubhus, og da pigerne én efter én begynder at dø på blodig og bestialsk vis synes alt håb om en glædelig jul ude. ‘Black Christmas’ er ikke noget filmisk vidunder endsige en udødelig klassiker, men det er dog en fortrinlig og simpel slasherfilm fra genrens bedste periode. Er du træt af at Kevin fra ‘Alene Hjemme’  ikke bare dolker indbrudstyvene ihjel i et blodigt voldsorgie, så prøv at forsøde juletiden med ‘Black Christmas’ i stedet.

The Holiday (instrueret af Nancy Meyers) – skrevet af Ida Marie Skou

Hvis du mangler en film, der emmer af jul, hygge og romantik – så er The Holiday lige sagen! To kvinder, der bor milevidt fra hinanden, og lever to vidt forskellige liv, har én ting tilfælles: de hader mænd. Begge kvinder har givet op på kærligheden. Iris ekskæreste, som hun stadig er hovedkulds forelsket i, er lige blevet forlovet. Amanda har lige slået op med sin kæreste. De trænger begge til en ferie langt væk fra deres kærlighedsproblemer, og møder hinanden på en webside, hvor man kan bytte hus. Uden at tænke ret meget over beslutningen, træffer de altså et valg om at bytte hus. Og så begynder festlighederne ellers. Iris, der bor i en lille hytte i England, kommer til Los Angeles og overtager Amandas enorme villa i Hollywood. Omvendt ankommer den rige Amanda til Iris’ lille hytte, og må gå en ny og udfordrende hverdag i møde. Amanda er nemlig en viljestærk kvinde med ben i næsen, der scorer kassen ved at lave filmtrailers i Hollywood. Iris derimod har enormt brug for et selvtillids-boost. Hendes ekskæreste har konstant spillet bold med hendes hjerte, og hendes selvværd er blevet filet ned lidt efter lidt. Begge kvinder møder nye mennesker, der vil vende deres liv på hovedet og gøre hverdagen udholdelig igen.

The Holiday byder både på grin, hjertevarme følelser og et par tårer også. Filmen er min yndlings julefilm, da jeg simpelthen er underholdt hver gang jeg ser den. (Og den er altså blevet set rimelig mange gange efterhånden). Idéen med filmen er interessant, og selvom det er en romantisk komedie, er den på ingen måde klistrende sukkersød. Faktisk er den meget afbalanceret, og er både charmerende og hjertegribende på sin helt egen måde. Slå benene op, find dit bedste tæppe frem, og nyd filmen med en god kop varm kakao. Så vil du helt sikkert komme i julestemning!

Home Alone (1990, instrueret af Chris Columbus) – skrevet af Nanna Isabella Hjorslev 

Da 8-årige Kevin ved en fejl efterlades alene hjemme henover julen, må han beskytte sit hus mod et par indbrudstyve, der har planer om at bryde ind.

En velfortalt og underholdende film for hele familien

“Home Alone” er en velfortalt og underholdende film for hele familien. Det er en enormt populær julefilm, som vises flere gange i Tv ét hvert år og det er dermed også svært at skrive noget nyt om den. Men her er mine tanker..

Filmen skiller sig ud fra andre jule familiefilm, da den kan nydes lige meget af både voksne og børn. Det kan den særligt fordi voksne vil lade sig underholde af de valg Kevin træffer og børn vil lade sig inspirere af dem. Desuden har filmen, den charmerende Macaulay Culkin i hovedrollen. Macaulay Culkin spiller meget troværdigt og imponerende. Hans rolle i denne film har formået at blive et ikon og et idol for mange børn. Generelt har filmen et ganske tilfredsstillende cast.

Beundringsværdig redigering

“Home Alone” er redigeret beundringsværdigt. De små pauser, som normalt ville blive skåret fra, styrker derimod denne film enormt meget og giver en bedre indsigt i karakterernes tanker. Den instrumentale musik passer umådeligt perfekt til billederne og sætter en stemning for sine seere.

Filmens popularitet

En af grundene til denne film er blevet så stor, er de relaterbare replikker og karakterer. Vi har alle haft følelsen af at “hade” vores forældre eller søskende i et par dage. Eller tænkt at man langt hellere ville bo alene. Det kommer altså ikke som et chok at 8-årige Kevin slår sig løs og gør alt det han normalt ikke må, da han efterlades alene hjemme.

Sjovest og mest kreativt er dog de fælder han sætter for indbrudstyvene. De er originale. Godt fundet på!

“Home Alone” er en film jeg ser næsten hver jul og det er en film jeg vil blive ved med at se hver jul. Hvis du endnu ikke har set den, så grib fjernbetjeningen og kom igang. Det kan kun gå for langsomt.

It’s a Wonderful Life (1946, instrueret af Frank Capra) – skrevet af Rasmus Ølholm

Juletiden er atter over os og for mange betyder det hygge med en god julefilm. Med min juleanbefaling skal vi et smut tilbage til 1946 og gense Frank Capras hjertevarme klassiker, ’It’s a Wonderful Life’.

Familiemanden George Bailey er ved at miste modet på livet, men får besøg af englen Clarence. George får nu mulighed for at se hvordan en lang række situationer ville have udspillet sig, hvis han aldrig var blevet født – måske er livet egentlig ret vidunderligt, når alt kommer til alt?

I hovedrollen har vi den legendariske James Stewart, som her leverer en af sine mest ikoniske præstationer. Han formår at spille samtlige nuancer hjem og man sætter sig i hans sted fra første til sidste scene. Han har blandt andet selskab af den vidunderlige Donna Reed og Henry Travers, som begge leverer skønne og varme præstationer.

Frank Capras ikoniske portrættering af det amerikanske glansbillede er gået over i historien og har dannet grubund for mange senere film.
Jeg håber i enten vil se eller gense denne klassiker denne december – men husk at have kleenex parat.

Rigtig glædelig jul herfra.

Fars fede juleferie (1989, instrueret af  Jeremiah S. Chechik) – skrevet af Martin Riis Larsen

Clark Griswold (Chevy Chase) glæder sig dejlig julen med hele familien og alt hvad der hører til.  Det eneste han ønsker sig, er en dejlig jule hvor julefreden sænker sig. Han er så fanatisk, at hun indvikler hele huset med lys og krybbespil i sådan en grad at elværket kommer på overarbejde og strømmen går i hele byen.  Men stakkels Griswold – han får alt andet en fred og ro. Ikke engang den årlige bonus fra firmaet får han. Selv hans fætter kommer og ødelægger julen for familien Griswold. Fars fede juleferie er en klassiker og lige sjov hvert år.  Jeg elsker den film, hvor alt der kan gå galt, går galt. Efterhånden som man ikke tror det kan blive værre, ja, så sker der endnu mere, som ødelægger Griswold´s julefred. Men på trods af alle de uheldige situationer, holder Clark modet og håbet oppe om en god jul.

Fars fede juleferie er fra 1989, og ja, jeg synes stadigvæk den er lige sjov hvert år. Her er ingen kunstig juleromantik, men man griner uafbrudt i 97 minutter. Man kan ikke anden end at have medlidenhed med stakkels Clark Griswold.

Vil du gerne have et godt grin, og se hvor galt det egentlig kan gå i julen, så se filmen: Fars fede juleferie