Alene Hjemme 1 (1990)

– Skrevet af Martin Riis Larsen

Alene Hjemme 1

Alene Hjemme 1 er en en af de mest klassiske julefilm overhovedet og formår at samle både børn og voksne, som hver især kan relatere til hovedpersonerne: Barnet, der måske render rundt med en drøm om at være helt alene hjemme og gøre præcis hvad man vil. Forældrene der har formået at være så julestressede, at de har glemt et barn derhjemme og de følelser dét vækker: Bekymring, dårlig samvittighed og ængstelse.

Filmen er fyldt med sjove episoder, der bringer latteren frem, men også stille sekvenser der lægger op til eftertænksomhed. Der er således både masser at grine af og varme sig med.

Det gør Alene Hjemme 1 til en garant for julestemningen hjemme foran tv’et. Ikke mindst på grund af de julespækkede kulisser med masser af julepynt, når den amerikanske juletid viser sig fra sin bedste side.

Macauley Culkin er både sød og charmerende i rollen som Kevin, og det er svært ikke at holde af karakteren. Som de uheldige indbrudstyve ses Joe Pesci og Daniel Stern og begge udfylder rollen som luskede og smådumme forbrydertyper. 

Stakkels lille Kevin, eller…..?

Instruktør: Chris Columbus

Medvirkende:  Macaulay CulkinJoe PesciDaniel Stern

Spilletid: 1h 43min

Rating IMDb: 7,6

Dansk premiere: 21. december 1990

Streaming tjenester: Filmen ligger pt på følgende tjenester

BLOCKBUSTER, SF Anytime, Google Play, iTunes, Viaplay Rent & Buy