Fremtiden for MCU

– Skrevet af Morten Kibsgaard

I 2008 udkom Iron Man, som egentlig ikke var tiltænkt det helt store univers, da det ikke gik så godt for Marvel Studios. Så derfor var der ikke mange, der troede på projektet, og specielt ikke efter det kom frem, at den tidligere alkohol- og stofmisbruger, Robert Downey Jr., skulle spille Tony Stark. Det var også meningen, at det bare skulle være en lille sjov ting, at Samuel L. Jackson gæste optrådte, i scenen efter rulleteksterne, også kaldet en Post-credit Scene. Men på grund af filmens store succes, fik man sørget for, at Robert Downey Jr, også fik en gæsteoptræden i den næstes films Post-credit scene. For den næste film der kom, var nemlig The Incredible Hulk, og dernefter kom der endnu en Iron Man film. Og derfra gik det så rigtig stærkt, og inden vi fik set os om, har de nu udgivet over 200 timers materiale, i form af både film og serier. Heriblandt gemmer der sig 20 film og 9 serier, plus det løse. I år havde vi fornøjelsen af, at se Avengers: Infinity War, som beviste det, som instruktørbrødrene Anthony og Joe Russo lavede et mini-forsøg af, i Captain America: Civil War. Det lykkes dem nemlig, at samle mere end 20 forskellige superhelte i én film, som endte med at være fantastisk.

Men nu står vi så tilbage, med halvt så mange superhelte som da filmen startede, og hvad skal der så ske herfra? Det eneste vi egentlig ved er, at Captain Marvel, Avengers 4 og Spider-Man: Far From Home udkommer næste år. Vi kender ikke engang den endelige titel på den næste Avengers film. Men hvad kan vi ellers sige? Vi ved faktisk også, at den næste Guardians of the Galaxy film er blevet udskudt, eftersom Disney fyrede James Gunn, der har instrueret de to foregående, og som også skulle instruere den tredje.

Dernæst kan vi ellersbegynde at gætte lidt, med mere eller mindre sandsynlighed. Vi tror hvertfald på, at der kommer endnu en film til Black Panther, Doctor Strange, Captain Marvel og Ant-Man.

Noget kunne også godt tyde på, at der kan komme endnu en Thor film, eftersom Taika Waititi instruerede den mega succesfulde Thor: Ragnarok. Han har nemlig givet utryk for, sammen med Chris Hemsworth (ref. Thor), at være klar på at lave en mere. Derudover har Kevin Feige, som er chefen for hele MCU projektet, bekræftet at de arbejder henimod en ny film-serie kaldet Eternals. Derudover bekræfter han, at der vil komme tre serier, en med Scarlet Witch, en med Loki og en med Winter Soldier, som også giver plads til Falcon i samme serie. Alle tre serier kommer til, at have de oprindelige skuespiller til, at spille rollerne som vi kender dem i filmene.

Det vil sige, at vi både kommer til at se Elisabeth Olsen, Tom Hiddleston, Sebastian Stan og Anthony Mackie igen. Vi ved dog endnu ikke hvornår disse ting udkommer, men vi ved at de tre serier, kommer til at have præmiere på Disneys egen streaming service, som åbnes op for i 2019.

Men der er jo også noget at glæde sig til, inden for den lidt nærmere fremtid. Bland andet kan vi snart begynde, at forvente at se en trailer og en titel til den næste Avengers film, som udkommer i maj 2019. En måned eller to efter Avengers traileren, får vi nok også at se den første trailer til Spider-Man: Far From Home, som udkommer kun 2 måneder efter Avenger 4. Men den næste film vi får fornøjelsen af, er Captain Marvel, som udkommer til marts i 2019.

  • Iron Man (2008)
  • The Incredible Hulk (2008)
  • Iron Man 2 (2010)
  • Thor (2011)
  • Captain America: The First Avenger (2011)
  • The Avengers (2012)
  • Iron Man 3 (2013)
  • Thor: The Dark World (2013)
  • Captain America: The Winter Soldier (2014)
  • Guardians of the Galaxy vol. 1 (2014)
  • Avengers: Age of Ultron (2015)
  • Ant-Man (2015)
  • Captain America: Civil War (2016)
  • Doctor Strange (2016)
  • Guardians of the Galaxy vol. 2 (2017)
  • Spider-Man: Homecoming (2017)
  • Thor: Ragnarok (2017)
  • Black Panther (2018)
  • Avengers: Infinity War (2018)
  • Ant-Man and the Wasp (2018)
  • Agents of S.H.I.E.L.D (2013 – )
  • Agent Carter (2015 – 2016)
  • Daredevil (2015 – 2018)
  • Jessica Jones (2015 – 2018)
  • Luke Cage (2016 – 2018)
  • Iron Fist (2017 – 2018)
  • Punisher (2017 – )
  • The Defenders (2017)
  • Runaways (2017 – )
  •  
[TheChamp-FB-Comments]