Trailer 2 - Ghostbusters: Afterlife

I 2016 forsøgte man at genoplive Ghostbusters-franchiset med et sæt kvinder i hovedrollerne – i et reboot, der ikke for alvor flyttede fans – eller skabte nye. Filmen var et flop og kostede Sony mee end 70 millioner dollars.

Med Ghostbusters: Afterlife, tyder det på, at man forsøger at fjerne 2016-filmen fra ligningen, med en direkte efterfølger, der anerkender de originale film – og fortsætter historien et par årtier senere.

Instruktøren af Ghostbusters: Afterlife har da også en tæt forbindelse til de originale film, Jason Reitman er nemlig søn af Ivan Reitman, som stod bag de originale Ghostbusters-film.

Afterlife blev som mange andre film sat på pause, da Corona-pandemien satte pause på verdens biografer, men nu er den igen på rette spor – og den nye premieredato den 11. november 2021, er blevet annonceret med en ny trailer, der sætter endnu mere fokus på skuespillererne Finn Wolfhard (Stranger Things) og Paul Rudd, som forhåbentlig kan trække Ghostbusters op fra graven.

Premieredato: 11. november 2021.

Kilde: Connery