Her er 6 film om cykelløb du skal se i anledning af Tour de France

– Skrevet af Martin Riis Larsen

Tour de France er startet, og der findes masser af film om cykelløb, og cykel legender. Filmsiden har gravet lidt i udbudet, og fundet nogle perler af film der på den ene eller anden måde handler om mennesker og cykelløb.

En forårsdag i helvede (1976)

Jørgen Leths personlige film om det klassiske cykelløb Paris-Roubaix. Ruten er en af de hårdeste, der kan tænkes, og løbet afvikles på kun én dag. Den frygtes af professionelle ryttere, men det giver samtidig megen prestige, hvis man kommer over stregen. I denne film har løbet sine egne helte og skurke, sin egen dramatik og barske poesi.

American Flyers (1985)

To brødre, Marcus og David Grant, deltager begge i det benhårde maraton-cykelløb ‘Hell of the West’, som går over Rocky Mountains. Men en arvelig – og dødelig – familiesygdom truer med at sætte dem en kæp i hjulet. 

I filmens ses bl.a. Kevin Costner

 

Breaking Away (1979)

I en lille flække i USA er Dave lige blevet færdig med gymnasiet og bruger nu det meste af sin tid på at cykeltræne og drømme om store bedrifter på jernhesten. Specielt er Dave vild med italienske ryttere, så skuffelsen er stor, da nogle af slagsen deltager i et løb i byen og viser sig at være nogle værre prima donnaer. Derfor beslutter Dave at trodse dårlige odds og snyd for at slå dem på to hjul. 

Quicksilver (1986)

Kevin Bacon kan andet end dance – han kan også cykle stærkt.

Efter en fatal fejlvurdering står børshaj Jack Casey (Kevin Bacon) uden job. Han vælger at skifte jakkesættet ud med racer-cyklen for at starte et nyt liv som cykelbud i San Francisco. Inden længe har Jack fået både ny ven, ny flirt og ny fjende i form af en lokal narkohandler der bruger budene som kurrerne, og det vil Jack ikke være med til. 

Premium Rush (2012)

Premium Rush ​​handler om Wilee (Joseph Gordon-Levitt) der er en af Manhattans mest vanvittige cykelbude. Han kaster sig frygtløst ud den tætte trafik i New Yorks gader og undgår kun med nød og næppe at blive mast af bilerne omkring ham. 

En dag får han til opgave at fragte en kuvert fra Columbia University til Chinatown, den skal leveres på et helt bestemt tidspunkt, og det virker som dagens nemmeste opgave. Men det viser sig, at en korrupt betjent er meget interesseret i at få fingrene i netop denne kuverten, og det er for enhver pris… 

The Program (2015)

En irsk sportsjournalist er overbevist om at Lance Armstrongs vinderpræstationer i Tour de France skyldes doping. Med denne overbevisning begynder han jagten på at finde beviser, der i sidste ende skal være med til at fælde Armstrong.

Her ses Ben Foster, som Lance Armstrong, og Dustin Hoffman er også at finde i filmen.