Bodilprisen 2020 – og de nominerede er…

– Skrevet af Martin Riis Larsen

Danske Filmkritikere kan i dag løfte sløret for, hvem der er i spil til Danmarks ældste filmpris, Bodilprisen. Der er tale om et historisk tæt nomineringsfelt, hvor hele syv film har modtaget enten tre eller fire nomineringer, så der er lagt op til en nervepirrende aften for filmårets dygtigste fra ind- og udland. Hovedkategorien ’Bedste danske film’ står i år mellem Rasmus Kloster Bros Cutterhead, Frederikke Aspöcks De frivillige, May el-Toukhys Dronningen, Michael Noers Før frosten og Frelle Petersens Onkel. Hvem der skal modtage årets Bodil-statuetter, afsløres lørdag den 29. februar ved et storslået gallashow på Folketeatret med skuespiller Jesper Groth som vært.

Lørdag den 29. februar kl. 20.00 bliver Danmarks mest prestigefyldte filmpris, Bodilprisen, uddelt ved et storslået gallashow på Folketeatret i København, hvor skuespiller Jesper Groth vil føre publikum trygt igennem aftenen. I dag kan Danske Filmkritikere afsløre, hvem der er i spil til årets Bodil-statuetter.

Her er de nominerede til Bodilprisen 2020:

Bedste danske film

Cutterhead (Rasmus Kloster Bro)
De frivillige (Frederikke Aspöck)
Dronningen (May el-Toukhy)
Før frosten (Michael Noer)
Onkel (Frelle Petersen)

Bedste kvindelige hovedrolle

Christine Sønderris (Cutterhead)
Jette Søndergaard (Onkel)
Lisa Carlehed (Til vi falder)
Trine Dyrholm (Dronningen)
Victoria Carmen Sonne (Usynligt hjerte)

Bedste mandlige hovedrolle

Esben Smed (Ser du månen, Daniel)
Jacob Lohmann (De frivillige)
Jesper Christensen (Før frosten)
Mohammed Ismail Mohammed (Danmarks sønner)
Zaki Youssef (Danmarks sønner)

Bedste kvindelige birolle

Asil Mohamad Habib (Danmarks sønner)
Christiane Gjellerup Koch (Ser du månen, Daniel)
Clara Rosager (Før frosten)
Sofie Torp (Ser du månen, Daniel)
Tuva Novotny (Selvmordsturisten)

Bedste mandlige birolle

Anders Matthesen (De frivillige)
Gustav Lindh (Dronningen)
Kresimir Mikic (Cutterhead)
Magnus Krepper (Dronningen)
Peter H. Tygesen (Onkel)

Bedste ikke-amerikanske film

Kapernaum (Nadine Labaki)
Parasite (Bong Joon-ho)
Smerte og ære (Pedro Almodóvar)
Sorry We Missed You (Ken Loach)
The Favourite (Yorgos Lanthimos)

Bedste amerikanske film

First Reformed (Paul Schrader)
Joker (Todd Philips)
Marriage Story (Noah Baumbach)
Once Upon a Time in Hollywood (Quentin Tarantino)
The Irishman (Martin Scorsese)

Bedste dokumentarfilm

Et ægte par (Emil Langballe)
Forglem mig ej (Sun Hee Engelstoft)
Håbets Ø (Sidse Torstholm Larsen & Sturla Pilskog)
Q’s Barbershop (Emil Langballe)
Western Arabs (Omar Shargawi)

Arbejdernes Landsbank Talentprisen

Jesper Fink, manuskriptforfatter (Før frosten)
Louise McLaughlin, fotograf (Harpiks)
Rasmus Kloster Bro, instruktør (Cutterhead)
Sofie Torp, skuespiller (Ser du månen, Daniel)
Ulaa Salim, instruktør (Danmarks Sønner)

Ud over de ovenstående kategorier uddeles også en pris for ’Bedste manuskript’, ’Bedste fotograf’, ’Æres-Bodil’ og ’Sær-Bodil’ og Henning Bahs-prisen, som går til en scenograf.

Kilde: Danske Filmkritikere.