Her er de nominerede til Bodilprisen 2021

– Skrevet af Martin Larsen

I dag er de nominerede til årets Bodil-priser blevet afsløret. Der er tale om filmkritikernes årlige priser, der gives til det bedste fra både ind- og udland, og selvom året har været mildest talt omvæltende for branchen, er der masser af gode titler, der kæmper om hæderen.

Bl.a. skal Thomas Vinterbergs Druk, Anders Thomas Jensens Retfærdighedens ryttere, Anders Ølholm og Frederik Louis Hviids Shorta, Malou Reymanns En helt almindelig familie og Christina Rosendahls Vores mand i Amerika dyste om hovedprisen for Bedste danske film.

 
ÅRETS DANSKE SPILLEFILM:

Bedste kvindelige hovedrolle
Amanda Collin (Undtagelsen)
Danica Curcic (Undtagelsen)
Kaya Toft Loholt (En helt almindelig familie)
Sandra Guldberg Kampp (Kød & blod)
Trine Dyrholm (Erna i krig)

Bedste mandlige hovedrolle
Jacob Lohmann (Shorta)
Mads Mikkelsen (Druk)
Mikkel Boe Følsgaard (En helt almindelig familie)
Simon Sears (Shorta)
Ulrich Thomsen (Vores mand i Amerika)

Bedste kvindelige birolle
Andrea Heick Gadeberg (Retfærdighedens ryttere)
Karen-Lise Mynster (Lille sommerfugl)
Lene Maria Christensen (Undtagelsen)
Sidse Babett Knudsen (Kød & blod)
Sidse Babett Knudsen (Undtagelsen)

Bedste mandlige birolle
Lars Brygmann (Retfærdighedens ryttere)
Lars Ranthe (Druk)
Magnus Millang (Druk)
Nikolaj Lie Kaas (Retfærdighedens ryttere)
Thomas Bo Larsen (Druk)

Bedste amerikanske film
Jojo Rabbit (Taika Waititi)
The Lighthouse (Robert Eggers)
Little Women (Greta Gerwig)
Mank (David Fincher)
The Trial of the Chicago 7 (Aaron Sorkin)

Bedste ikke-amerikanske film
1917 (Sam Mendes)
Les Misérables (Ladj Ly)
Officer og spion (Roman Polanski)
Portræt af en kvinde i flammer (Céline Sciamma)
Til Sama (Waad al-Kateab og Edward Watts)

Bedste dokumentarfilm
The Cave (Feras Fayyad)
En splittet familie (Mira Jargil)
I Love You I Miss You I Hope I See You Before I Die (Eva Marie Rødbro)
Rejsen til Utopia (Erlend E. Mo)
Undertrykkelsens sang (Estephan Wagner og Marianne Hougen-Moraga)

Arbejdernes Landsbank Talentprisen
Besir Zeciri, skuespiller (Kød & blod)
Carla Philip Røder, skuespiller (Kød & blod)
Frederik Louis Hviid og Anders Ølholm, instruktører (Shorta)
Gigis, animationskollektiv (Blokhavn)
Malou Reymann, instruktør (En helt almindelig familie)

Ud over de ovenstående kategorier uddeles også priser for ’Bedste manuskript’, Bedste fotograf’, ’Æres-Bodil’, ’Sær-Bodil’ og Henning Bahs-prisen, der går til en scenograf.

Afsløringen af årets Bodil-statuetter er på grund af de nuværende restriktioner rykket til lørdag den 8. maj ved et corona-venligt gallashow på Folketeatret med skuespiller og musiker Emma Sehested Høeg som vært.

(Kilde Kino.dk)