Hvad ved vi om Guardians of the Galaxy vol. 3?

– Skrevet af Morten Kibsgaard

SPOILER-WARNING

Denne artikel indeholder spoilers fra Avengers: Endgame og andre MCU film.

Som mange måske nok ved, så har der været en del “problemer” med produktionen af den næste Guardians of the Galaxy film. Manuskriptet har været klar længe, men da Disney valgte at fyre James Gunn for præcis et år siden, gik produktionen fuldstændig i stå.

Heldigvis så skete der noget tilbage i marts i år. Disney genansatte James Gunn på projektet. Men da man allerede havde udskudt projektet og Gunn var blevet sat til at skulle lave andre projekter, vil produktionen ikke starte op før tidligst til næste år. Det vil sige, at vi nok først skal forvente at se volume 3 af historien i 2021 eller 2022.

Læs mere om Disney vs. Gunn lige her.

Men det betyder ikke, at vi allerede nu kan begynde at gætte lidt. For rygterne flyver omkring sig, og Gunn har også været ude med et par hints til hvad historien vil tage udgangspunkt i.

Asguardians of the Galaxy

Sidst vi så teamet samlet, var det et lidt anderledes team. Den oprindelig Gamora fra vores dimension og tidslinje er død, men til gengæld har “Fat”-Thor fået en plads på rumskibet. Men om han har fundet sin plads på teamet, ved nu ikke helt endnu.

Men det betyder at teamet nu består af Peter Quill, Rocket, Groot, Drax, Mantis og Thor. Muligvis også Nebula. Men som vi får teaset i slutningen af Avengers: Endgame, så er en anden dimensions og tidslinjes Gamora stadig i live, og hende er Quill meget interesseret i at finde.

Men for at det giver et lidt bedre overblik, så lad os dele forudsigelserne op udfra hvilke karakterer det indebære.

Rocket

Umiddelbart kommer Rocket til at være omdrejningspunktet for denne film. James Gunn har udtalt, at det er Rocket som han selv kan identificere sig selv med allermest, og han faktisk tilbage ved produktionen af volume 2, overvejede at lave en Rocket/Groot spin-off. Men noget tyder på, at vi i stedet allerede i volume 3 skal til, at se baggrundshistorien for skabelsen af Rocket, som muligvis nok vil introducere The High Evolutionary som værende hans skaber.

I forvejen så ved vi, at Rocket kommer fra Halfworld. Og i følge rygterne, så vil vi begynde at se en romance blive skabt, eller rettere genskabt mellem Rocket og en odder kaldet Lylla. For som vi faktisk allerede har fået etableret, er en hvis Lylla allerede associeret til Rocket, da vi ser hans straffeaftest efter han er blevet taget til fange i den første film. Og i følge tegneserierne, er de to som skabt for hinanden. 

Lylla er en odder som også kommer fra Halfworld. Hende og Rocket var såkaldte “soulmates” i tegneserierne, og i og med at det er Bradley Cooper der lægger stemme til Rocket, går rygtet på, at det faktisk er Lady Gaga, der skal lægge stemme til Lylla. Og det falder i god tråd med, at hollywood-fans allerede også har erklæret de to for værende soulmates i virkeligheden. Men de store spørgsmål er så bare. Hvorfor er det Rocket og Lylla ikke sammen længere? Er Lylla død? Tror Rocket at hun er død, uden hun faktisk er det? Er de blot gået fra hinanden? Vil de kunne finde sammen igen, og hvor efterlader det Groot? 

Mange spekulere i, at volume 3 vil blive den sidste film for Guardians som vi kende dem. Det kan dermed betyde, at vi kommer til at skulle vinke farvel til en del karakterer. Og hvis rygterne holder stik, så kunne det godt tyde på et farvel til Rocket, som nok tager afsted ud i galaksen med Lylla igen.

Drax

I følge den første film, så havde Ronan dræbt hele Drax’ familie på bestilling fra Thanos, som også er noget som går igen i tegneserierne. Men i tegneserierne viser det sig faktisk at hans datter overlever, hvilket Drax først finder ud af lang tid senere.

Drax’ hidtil historie er nu ellers fuldendt, da han har fået hævn over sin families død, eftersom både Ronan og Thanos er død. Så man kunne egentlig godt afslutte hans historie her. Samtidig med at skuespillen bag, Dave Bautista, også har udtryk, at han gerne vil væk fra rollen. Dette kom specielt til udtryk efter Disney havde fyret Gunn. Med alt det lagt sammen, så kunne noget godt tyde på, at volume 3 vil blive Drax’ sidste film.

En mulighed kunne så være, at han faktisk finder ud af, at han datter stadig er i live, og han kan rejse afsted sammen med hende, eller han ofrer sit liv for sin datter. For på en måde, udfra et filmisk synspunkt, bliver vi også nødt til at se en Guardians forsvinde for altid, ligesom vi gjord med Tony Stark i Endgame.

Peter Quill a.k.a. Starlord & Nebula

Frontfiguren på Guardians holdet har altid været Peter Quill, og sikke en historie han har været igennem. Først mistede han sin mor, men fandt en ny familie. Så fandt han sin far, men blev nødt til at slå ham ihjel. Så mistede han Gamora i Endgame. Og nu bliver hans rolle på teamet mere usikker, grundet den enøjet engle-pirat, som Drax’ kalder Thor.

Men som teaseren i Endgame anslog, så er der stadig håb for en kærlighedsromance mellem Quill og Gamora. Gamora er nemlig stadig i live – hvert fald en yngre udgave af hende. En udgave af hende, der ikke har været en del af Guardians før. En udgave af hende, som stadig var lidt i ledtog med Thanos. En udgave af hende, som stadig mangler lidt overbevisning for at blive en superheltinde igen.

Så jeg er ret sikker på, at vi kommer til at se Peter Quill og Nebula på jagt efter Gamora, som vil prøve at overbevise hende om, at hun skal lægge den mørke side bag sig. Lykkes det, kan vi muligvis også se Quill og hende rejse ud på deres egne eventyr.

Men hva’ med Nebula? Det kommer jeg tilbage til…

Thor

En klar fan-favorit i MCU er nu stadig Thor, og det er som, at den rolle bare bliver bedre og bedre jo flere film der kommer med ham. Men hvad skal han give sig til nu, som et nyt medlem af Guardians?  

Mit umiddelbart bud er, at han er skrevet med ind i historien for at gøre teamet lidt stærkere. For stærkere kræfter er der nok ret stort behov for, hvis ellers andre forudsigelser holder stik, hvilket jeg kommer tilbage til.

Men jeg forventer på ingen måde, at han skal være en fast del af holdet. Efter volume 3, så er jeg overbevist om, at vi skal vinke farvel til ham igen, men forhåbenligt for, at vi kommer til at se ham i en fjerde solo-film med Taika Waititi som instruktør, som i Thor: Ragnarok.

Adam Warlock

Som vi fik teaset i en post-credit scene fra Guardians of the Galaxy vol. 2, så pønsede Ayesha fra Sovereign befolkningen på at slippe Adam løs fra sin puppe. 

Adam Warlock var i tegneserien en meget vigtig del af tegneseriernes Infinity saga, men holdet bag live-action versionen valgte at undvære ham, for at han kunne få en større rolle i en fremtidig film. Her bliver der nok refereret til Guardians of the Galaxy vol 3. 

Oprindelig set, så startede karakteren ud med at være en anti-helt og det var først senere han faktisk blev til en af Marvel største og stærkeste superhelte. Men dette har de allerede gjort et godt forarbejde til. For det er jo Ayesha som er ved skabe Adam, og Ayesha vil bruge ham til udrydde Guardians teamet. Men mon ikke de får vendt ham over på den gode side, som i tegneserierne, inden filmen er slut. 

Faktisk så tror jeg, at det er ham, som kommer til at forme det nye Guardians team. Heriblandt Nebula, Mantis og måske også Groot, hvis han ikke rejser væk sammen med Rocket. Et femte medlem kunne også være Nova, som mange også spekulere i snart skal have sin egen solo film, men som måske allerede bliver introduceret i volume 3. Endnu et medlem kan måske også findes i Drax’ datter, hvis det viser sig, at Drax faktisk ofre sit liv for sin datters.

Men netop på grund af, at Adam starter ud med at være imod Guardians, er det ret vigtigt, at Guardians har en stærk rolle til at kæmpe imod Adam. For Adam er virkelig powerfuld. Og i og med at Peter Quill mistede sin guddommelige kræfter i volume 2, er der er ikke rigtig nogen tilbage til, at kunne hamle op imod en karakter som Adam. Men det er her Thor kommer ind i billedet. Han vil nemlig være stærk nok til, at kæmpe tilbage imod ham, mens Adam stadig prøver, at finde frem til sit fulde potentiale. Når Adam først finder frem til det, så er der ikke mange der kan hamle op med ham.

Men som billedet herover, kan du se at spekulationerne er allerede igang, omkring hvem der skal spille denne gyldne og powerfulde figur. Det stærkeste rygte pt. er nok Zac Efron, men derudover er rygterne også gået på, at måske Keanu Reeves har været på tale til rollen. Sidst nævnte er nok ret usandsynligt, men det er helt sikkert, at vi snart kommer til at se Keanu i en rolle i MCU. Men meget tyder på, at det bliver i den kommende The Eternals film.

Afslutning

Som du kan høre, så er der rigtig mange rygter igang. Og om der hold i nogen af dem, det får vi desværre nok først svar på om 2-3 års tid. Indtil da, så har jeg fantaseret lidt i, hvordan kommer det nye hold til at se ud. Så her kan du nyde lidt hjemmelavet photoshop.

Fra venstre: Adam Warlock, Nebula, Mantis, Groot, Nova, Moondragon (Drax’ datter).