Hvorfor er Christopher Nolans film bare så gode?!

 – Udarbejdet og skrevet af Peter Palmqvist Skjøtt Poulsen

ENDELIG! Efter mange måneders venten og udskydelse ser det endelig ud til at masserne kan få fingrene i den næste vilde filmoplevelse fra Christopher Nolan. Manden der har givet os film som ‘The Dark Knight’, ‘Inception’, ‘Dunkirk’ og ‘The Prestige’ er endelig klar med sin næste film, ‘Tenet’. Både biografer og filmfans verden over har længe glædet sig til at opleve endnu en tur i manegen med Nolan ved roret, men hvad er det egentlig der gør Christopher Nolans film til så ikoniske og seværdige oplevelser?

I en tid hvor biograferne bugner af remakes, reboots, franchises og cinematiske universer er Christopher Nolan en ud af en lille flok instruktører der stadig får lov til at lave unikke fortællinger, med fuld kreativ frihed. Alt dette kommer selvfølgelig ikke af sig selv, men i høj grad fordi hans film konsekvent er store succeser ved billetlugerne. Men hvorfor er de de?

Gennem hans over 20 år som instruktør er det blevet til en del film, med mange forskellige temaer. Dog er der én ting som altid går igen -hans åbenlyse fascination af konceptet ”tid”. Han har gang på gang vist hans evne til at manipulere tiden så den arbejder til hans fordel, hvad enten det er ved at lade tiden gå hurtigt, langsomt, baglæns, forskudt, blive opbrudt eller totalt nedbrudt. Dette jernfaste greb om tiden er en af hemmelighederne bag hans succes, som vi her vil tage et kig på.

Hermed en advarsel om potentielle spoilere af filmene ‘Memento’,’Dunkirk’ og ‘Inception’. Har du endnu ikke set disse, så se dem først og kom så tilbage og læs færdig.

Nolan – En mesterlig manipulator

Et af de greb der ofte ses i Nolans film er hans manipulation af tid for at få den til at passe ind i fortællingens perspektiv. Denne manipulation gør at han ofte bruger en non-lineær struktur. En fortællestruktur som efterhånden er synonymt med Christopher Nolans måde at gribe en historie an på.

Dette ses bl.a. i hans anden spillefilm ‘Memento’, der er fortællingen om en mand med hukommelsestab, som prøver at få hævn efter nogen har myrdet hans hustru. Film om hævn og mord er selvfølgelig set tusindvis af gange, men det der får ‘Memento’ til at skille sig ud som en innovativ oplevelse, er Nolans evne til at fortælle filmen baglæns og uden nogen synlig orden.

Leonard, hovedpersonen i ‘Memento’ (spillet af Guy Pierce), lider af korttidshukommelse. Hans opfattelse af tid og minder er rodet og usammenhængende. Dette bruger Christopher Nolan til sin fordel og tager filmens kronologiske fortælling og lader os som seere opleve filmen gennem Leonards kaotiske liv i tid og rum.

Selv i nogle af Nolans nyere film, som eksempelvis ‘Dunkirk’, fortæller han historien non-lineært fra 3 forskellige perspektiver; Til lands, til vands og i luften. Han bruger bl.a. denne non-lineære struktur til at skabe spændinger i historien, for hvis vi som seere kender til handlingens start og slutning, men ikke rejsen i fra den ene til den anden, skaber det en iboende spænding i narrativet. Det kan synes overvældende og komplekst, men når man koger det ned bliver det et simpelt og dog uhyre effektivt greb.

Den non-lineære struktur og de fortællingens 3 forskellige perspektiver, lader Nolan sammensætte klip som ikke kronologisk overlapper, men hvis konsekvenser dog binder dem sammen. Denne manipulation af narrativet skaber den gribende stemning og rytme som er så ikonisk for Nolans film.

Inception – et studie i Nolan 

Nolans mangefacetterede narrative stil bringer os – måske ikke overraskende – til filmen ‘Inception’, som måske er en af Nolans vigtigste værker.

Størstedelen af ‘Inception’ udspiller sig på tværs af 5 tydeligt adskilte, og dog forbundne niveauer. Der er selvfølgelig virkeligheden som vi kender den, men så er der drømmeniveauerne, biljagten i varevognen, hotellet, bjergfortet og slutteligt limbo. Hvert niveau sætter filmens karakterer i en unik  situation, der skal afvikles, men har indflydelse og effekt på det næste niveau af fortællingen. På samme måde som ‘Dunkirk’s tre perspektiver gør det, skaber ‘Inception’s 5 forskudte niveauer spændningen, som låser tilskueren fast i spænding. Når en ting sker på et niveau, går vores hjerner med det samme i gang med at forestille sig hvad det vil få af konsekvenser på næste niveau af fortællingen. Ligesom ‘Dunkirk’ kender vi to aspekter af historien, men ikke det der binder dem sammen. 

Nolans forkærlighed for tid og ikke mindst den non-lineære struktur, er hvad der har givet ham muligheden for at skabe nogle af de mest hjernevridende fortællinger i nyere tid, samtidig med at opbygge en spænding som gør hans film både underholdende og til enorme kommercielle succeser.