Menu Luk

Léon

Når skuespilleren Jean Reno og filminstruktøren Luc Besson finder sammen, kommer der altid et mesterværk, som er skæv, interessant og spændende, og som ikke mindste bliver en ”Must See” film. Léon, er et sandt mesterværk, ligesom The Big Blue var. The Big Blue skal også ses. 

For mig er der 3 hovedpersoner i denne fantastiske film. Jean Reno er Léon, som er lejemorder af højeste kaliber, og han leverer altid varen, og uden spørgsmål eller medfølelse for offeret. Men menneskeligt, er han autist. Så han har faste rutiner i sit privatliv, og kan bestemt ikke lide forstyrrelser eller sociale relationer. På visse områder, har hans hjerne ikke udviklet sig, siden han var 10 år, tænker jeg, hvilket skinner igennem i filmen. Jean er pisse dygtig og en fantast til at underspille hans rolle, som er en Oscar værdi. 

Natalie Porterman, som alle kender, spiller Mathilda, og her er hun meget ung. En 12 årige pige, hvis dysfunktionelle familie er lige blevet slagtet, af korrupte betjente, står foran Léons dør, i lejlighedskomplekset, og banker grædende på. Léon er i vildrede, for skal han åbne døren og rede pigen, før betjentene får fat på hende, eller skal han forholde sig professionelt, og ikke åbne, så han forbliver den anonyme lejemorder. Og samtidigt være tro mod hans sociale angst. Forbandet nervepirrende, da Natalie er pisse dygtig, også åbenbart fra en meget ung alder. 

Læs også:  Filmsiden Anbefaler - Mississippi Burning

Og så kommer vi til en satan af en beskidt og korrupt politibetjent, Stansfield. Gary Oldman, tog den onde rolle til nye højder, som ikke var set tidligere. Han er gennemført ond i filmen. Du kommer til at afskye ham. Der er en meget kendt scene, inden han slagter familien, hvor han indtager en pille, der gør ham syg i hovedet. Den skal ses, for ingen film har prøvet at kopiere det. Jeg har aldrig set så syg en scene, der handler om indtagelse af en pille. Wauw, han spiller godt, som altid. Men den gang i 80’erne og 90’erne, var han en af de meget få, som var kendt for fordybelse i filmens personlige karakter og personlighed og derefter udleve den på film. 

Læs også:  Vi har set - Snefællesskabet

Filmens hovedperson Léon, åbner døren, så Mathilda kan komme ind. Heldigvis. Men så går det hele skævt for Léons autiske verden, for Mathilda fylder. Hun snakker og snakker, og ændre på ting, og hans rutiner, som børn gør. Hun vil ikke slippe ham, da hun ingen har til at passe på hende. Hun bliver hans tunge lænke om foden, da han har brug for at være anonym og ugenkendelig på gaden, i kraft af, at hans job som lejemorder. Men noget sker der undervejs, i Léons og Mathilda forhold, som jeg syntes, er det unikke kendetegn for Luc Bessons film. Dette vil jeg ikke røbe, da deres relation bærer filmen til nye højder, som jeg ønsker, at du skal oplever. God fornøjelse.

Trailer:

Hvor kan den streames?

Flere Forfattere