Kommende film

Bare Juliet

Premiere 20. september 2018

 

Filmen 'Bare Juliet' handler om Annie og Duncan, som har været i forhold i mange år.

 

Manden er besat af den nu falmet rockmusiker, Tucker Crowe, mens Annie er kurator på det lokale museum i hjembyen Gooleness og er ikke specielt tilfreds med livet.

 

Pludselig udgiver Tucker et nyt nummer, og Annie vælger at tage kontakt til sin mands idol, som er helt anderledes end forventet.

BlacKkKlansman

Premiere 20. september 2018

 

Komedie-dramaet 'BlacKkKlansman' foregår i 1970erne i Colorado, hvor den unge Ron Stallworth ansættes som delstatens første afroamerikanske politimand.

 

Hans opgave bliver at infilterere De Sorte Pantere, men han standser ikke der. Den snarrådige Ron vælger nemlig at kontakte selveste Ku Klux Klan for at blive medlem.

 

Inden længe har han etableret en direkte forbindelse over telefonen, men når det kommer til at mødes ansigt til ansigt, får han brug for hjælp fra sin hvide kollega. Snart er Ron og to andre politimænd i fuld gang med at undergrave klanen indefra.

 

Hjertelandet

Premiere 20. september 2018

 

Den danske dokumentarfilm 'Hjertelandet' foregår i Thy i Nordvestjylland. Her bor over 900 thaikvinder, der alle er gift med danske mænd.

 

Det hele startede for 25 år siden, hvor Sommai - en tidligere sexarbejder fra Thailand - blev gift med den lokale jyde Niels. Hun har siden da hjulpet adskillige kvinder fra sit hjemland til Danmark for at blive gift og skabe sig et nyt liv.

 

Dokumentarfilmen følger således nogle af disse par, hvor de håbefulde thaikvinder søger en bedre fremtid med deres danske mænd, som ellers levede i ensomhed i dette affolkede område i Jylland.

Iqbal & Den Indiske Juve

Premiere 20. september

 

I filmen 'Iqbal & Den Indiske Juvel' er titelpersonens tante Fatwa blevet udnævnt til Vogter af Den Indiske Juvel. Derfor overtaler Iqbal sin far til at købe flybilletter til hele familien, så de kan overvære ceremonien i Indien.

 

Men intet går som planlagt, og efter Iqbal ved et uheld får raseret en kirke og bliver smidt ud af skolen, forsøger han med hjælp fra Fatwa at starte på en indisk skole i stedet for. I New Delhi spoleres familieidyllen hurtigt, da Den Indiske Juvel bliver stjålet, og Iqbals far sigtes for forbrydelsen.

 

Nu er det op til Iqbal og hans venner at søsætte en plan for at skaffe juvelen tilbage, rense farens navn og redde dagen.

 

Peppermint

Premiere 27. september

 

Filmen 'Peppermint' handler om Riley North, der vågner fra en koma efter et brutalt overfald på sin familie, hvor hendes mand og datter blev drabt.

 

Politiet ved, hvem gerningsmændene er, men systemet insisterer på at beskytte dem, så de går fri, men Riley beslutter at tage sagen i egen hånd.

 

Hun går under jorden, træner og fokuserer al sin sorg og frustration på ét eneste formål - at få hævn!

 

Rollelisten består bl.a. af Jennifer Garner, der har medvirket i superheltefilmen Daredevil.

Rumrejsen år 2001 (1968)

Premiere 27.. september

 

Stanley Kubricks ‘Rumrejsen år 2001’ er med sin storslåede billed- og lydside en milepæl inden for science fiction-genren. Og ikke mindst er det en af de mest langtidsholdbare refleksioner over menneskets position på jorden og i universet.

 

Filmen starter i forhistorisk tid. Abemennesket bliver forvandlet til intelligensvæsen, og umiddelbart herefter følger et af filmhistoriens mest berømte filmklip. Sejrsberuset over sin nyvundne overlegenhed slynger abemennesket en knogle mod himlen. Fra knoglen bliver der klippet direkte til et rumskib i glideflugt mod månen. Hvilken retning tager evolutionen herfra?

B Simple Favor

Premiere 27. september

 

Krimi-thrilleren 'A Simple Favor' er baseret på Darcey Bells roman af samme navn og følger den forsigtige mommy-blogger Stephanie, som udvikler et umage venskab med den sofistikerede og udfarende Emily, fordi deres to børn går i samme skoleklasse.

 

En dag forsvinder Emily pludselig sporløst, og Stephanie kaster sig nu ud i en større eftersøgning af veninden. Men det viser sig at være et mysterie fyldt med overraskelser, hemmeligheder, mord og hævn.

Grænse

Premiere 27. september

 

Dramaet 'Grænse' handler om toldvagten Tina, der pga. en kromosomdobling ser ret aparte ud. Tina er dog ufatteligt god til sit job, da hun af uforklarlige årsager har en næse, som kan lugte andre menneskers følelser - og derved også om de har gjort noget forkert.

 

I privaten er hun vanvittigt ensom, men da en meget mystisk mand dukker op i tolden, står hun pludseligt overfor en identisk mage. Snart blomstrer kærligheden mellem de to originaler.

 

Hell Fest

Premiere 27. september

 

Gyserfilmen 'Hell Fest' foregår i en forlystelsespark, hvor en maskeret seriemorder terroriserer en flok venner.

 

Parkens øvrige gæster tror, at det hele er en del af parkens underholdning, og hvorfor det går ud over vennegruppen, forstår hverken de selv eller deres omgivelser.

 

Instruktøren står tidligere bag det femte kapitel Paranormal Activity: The Ghost Dimension, mens den produceres af Gale Anne Hurd, som tidligere har produceret film som 'The Terminator' og 'Aliens' samt zombie-serien 'The Walking Dead'.

The Wife

Premiere 27. september

 

Filmen 'The Wife' handler om Joan Castleman, der de sidste 40 år har tilsidesat sit eget talent, drømme og ambitioner for at støtte op om sin karismatiske mand Joe og hans litterære karriere.

 

Hustruen har ignoreret hans utroskab, tilskrevet det hans kunst og undskyldt det med elegance og humor. De har opbygget et ægteskab udelukkende på Joes præmisser, men Joan er ved at nå sit bristepunkt.

 

Den største aften i Joes liv, den aften hvor han skal modtage Nobels Litteraturpris, beslutter Joan at konfrontere ham med sit livs største offer og røber hemmelighed bag hans karriere.

Om filmsiden.dk

filmsiden.dk drives på hobbyplan og er selvfinansieret - der er derfor ingen indtægter fra reklamer. filmsiden.dk er uafhængig af filmselskaberne og distributionsselskaberne.

 

Har du lyst at være med på holdet, så kontakt mig gerne

filmsiden.dk | filmtrailer.dk

Email: info@filmsiden.dk

Telefon: (+45) 22 25 10 00

filmsiden på sociale medier

Facebook

Instagram

Twitter

LinkedIn

© filmsiden.dk | filmtrailer.dk