Kortfilm med de kendte Pixar-karakterer nu på Disney Plus

Pixar Popcorn

En samling af kortfilm med de kendte Pixar-karakterer på Disney Plus 

“Toy Story”, “Soul”, “De utrolige” og de andre Pixar-favoritter vender tilbage i “Pixar Popcorn” på Disney Plus.

Serien er en samling af korte fortællinger om de kendte Pixar-karakterer.

Det er samtidig Disney Plus’ første originale animationsudgivelse i år.

Flere animationsfilm- og serier er dog på vej i de kommende måneder, bl.a. serien “Monster’s at Work”, som er baseret på Pixars “Monsters, Inc.”, samt “Raya and the Last Dragon” fra Walt Disney Animation Studios, der får premiere den 5. marts.

Midt på året kommer desuden den animerede MCU-serie “What If…?”, en antologiserie, der forestiller sig, hvordan Marvel-universets historie kunne have udviklet sig på alternative måder.

Derudover kan vi også se frem til “Star Wars: The Bad Batch” af skaber Dave Filoni, der både instruerede og skrev manuskripter til flere afsnit af “The Mandalorian”.

Indtil videre kan du se traileren til “Pixar Popcorn” herunder.

Hele samling kan ses nu på Disney Plus.

(Kilde: filmz.dk)