Lanceringsdato og priser - Bliv klogere på Disney+

– Skrevet af Morten Kibsgaard

Disney har endelig afsløret, at deres Disney+ streamingtjeneste vil blive lanceret d. 12. november i år med abonnementer fra 6,99 $/mdr..

Powerhouse Entertainment-konglomeratet fremviste deres kommende Netflix-konkurrent under en præsentation for investorer i går, torsdag, med eksklusivt og originalt indhold, et omfattende bagkatalog og en ikke så ukendt grænseflade.

Præsentationen var en tre timers lang og chock-fyldt begivenhed. Her er en oversigt over de største nyheder fra Disneys Disney+.

Disney+ kommer til efteråret og med lave abonnementspriser

Når Disney+ kommer den 12. november, vil det koste 6,99$/mdr., hvilket er lavere end prisen for tjenester som Netflix og Amazon Prime Video. Hvad den præcise danske pris bliver er dog endnu uvist, men noget kunne tyde på, at det bliver 49 kr./mdr..

Amazon Prime Video og Netflix koster hver 8,99$/mdr. for deres billigeste abonnementer. Netflix’ premium-prissætning er $ 15,99, og giver mulighed for 4K opløsning og muligheden for at se film på fire enheder samtidigt.

I mellemtiden ejer Disney nu en majoritetsandel i Hulu, som koster 5,99$/mdr. for sin annonce-baseret version. Den annoncefrie koster 11,99$/mdr..

Hverken Amazon Prime Video eller Netflix tilbyder i øjeblikket en årlig abonnementsplan – uden at du tæller Amazons altomfattende Prime-medlemskab med for 119$/år – men Disney+ vil. Et årligt abonnent koster $ 69,99, det svare til en rabat på omkring $ 12 hvis man betalte månedligt.

The Simpsons vil gøre Disney+ til deres nye eksklusive streaming sted

Disney+ bliver det eneste sted at streame alle 30 sæsoner af The Simpsons, når tjenesten lanceres senere i år – dette sker i kølvandet på Disneys fusion med Simpsons ejerne 21st Century Fox, som skete for et par uger siden.

5.000 episoder af shows fra Disney, vil være tilgængelige ved lanceringen

Nævn dit yndlings Disney Channel show – måske Lizzie McGuire, Kim Possible, eller That’s So Raven – for du kan være temmelig sikker på, at den vil kunne streames på Disney+. Virksomheden lover at 5.000 episoder af deres TV shows vil være tilgængelige ved lanceringen, som nemt kan dække hundredvis af shows.

Disney+ vil indeholde mange ældre shows samt flere nye. De nye tilbud er blandt andet The Mandalorian, en National Geographic-produceret rejse serie med Jeff Goldblum og High School Musical: The Musical: The Series.

Det er bare begyndelsen. Inden for et år, efter Disney+ lanceringen, planlægger virksomheden at tilføje 500 film og yderligere 2.500 tv-episoder til deres arkiver.

Marvels Disney+ shows vil ændre Marvel Cinematic Universe

Forud for Disney+ annonceringen, havde Disney allerede bekræftet, at flere serier med hovedroller fra Marvel Cinematic Universe vil debutere på den nye streamingtjeneste. Marvel Studios præsident, Kevin Feige kom forbi ved torsdagens præsentation for, at fortælle investorer, at Marvel ikke kun tager streamingtjenesten seriøst, men at dets eksklusive serie vil have “konsekvenser på historien”, der udfolder sig i studies spillefilm.

Disse serier omfatter ‘WandaVision’, som vil have Scarlet Witch (a.w.a. Wanda) og Vision, ‘Falcon and Winter Soldier’, en serie om forholdet mellem Captain Americas venner, og ‘Loki’ med Tom Hiddleston.

Der vil også være en alternativ animeret serie, Marvel Studios’ første. Den kommer til at hedde ‘What If ?’, og skildrer hypotetiske situationer baseret på tegneseriefigurer. Feige sagde, at skuespillerne fra MCU’s spillefilm vil være til stede for, at ligge stemme til deres respektive helte.

Disney+ grænsefladen ligner meget Netflix

Det er ikke fordi der er mange forskellige måder, at designe en streamingtjeneste indholdsmenu på, men her er Disney+’ bud:

Meget tyder på at Disney har kigget efter hos Netflix. Disney+ grænsefladen ser meget ud som Netflix’ – kolonnen med “Anbefalet til dig” (Recommended for You) lige over listen over titler du kan “Se videre” på (Continue Watching) føles særligt velkendt. Derudover er der personlige profiler med unikke avatarer, ligesom Netflix. I det mindste kan Disney+ tilbyde pæne Disney karakter avatarer.

Uden tvivl at det bliver en kæmpe succes

Disney forsøger ikke bare at forstyrre streamingindustrien – de forsøger virkelig at hoppe ind og overtage alt magt fra start. CFO Christine McCarthy sagde under præsentationen, at Disney er forpligtet til, at investere mindst $ 1 mia. i originalt indhold til Disney+ indenfor platformens første år, og har til formål, at have opnået 90 millioner abonnenter inden udgangen af regnskabsåret 2020.

Med den store mængde af indhold og konkurrencedygtige priser ser Disney+ ud som en kæmpe fjende til de eksisterende streamingtjenester. Det bliver endnu en tjeneste man skal abonnere på, men hej – den har The Simpsons, Star Wars, alle Pixar film, alle Marvel film og meget meget mere.