Live-action Mulan bliver uden Mushu og sange?

 – Skrevet af Morten Kibsgaard

Noget tyder på, at vi kommer til at skulle undvære alle de musikalske indslag, som ellers vi kender fra tegnefilmsudgaven, i den kommende live-action udgave af Mulan. Men som om det ikke var nok, så kommer vi nok også til at undvære karakteren Mushu. Dog så siger rygterne, at Mushu vil blive erstattet med en phoenix fugl. 

Det skal lige siges, at intet er blevet bekræftet af Disney endnu, men rygterne stammer fra folk på filmsettet som har sagt noget videre, og som så har sagt noget videre igen. Så husk at tage det med et gran salt her til at starte med.

Men noget er med til at underbygge rygterne om Mushu og hans erstatning. Billeder med ansatte fra filmsettet har nemlig offentliggjort nogle billeder på Instagram, hvor de sidder i en Mulan trøje med et ret specielt logo.

På logoet, sammen med teksten ‘MULAN’ kan man se en fugl, som ligner ret meget en phoenix fugl. Og udfra det, har rygterne om Mushus erstatning taget fart.

Når det kommer til sangene, så nævnte instruktøren bag filmen, Niki Caro, tilbage i 2017, at det vil blive en kvindelig martial arts film. Samtidig nævnte han også, at intet musik var involveret på nuværende tidspunkt.

Samler man op på disse rygter og udtalelser, så virker det mest af alt, på mig, som om at denne live-action af Mulan, ikke bliver som de andre live-action remakes vi ser Disney lave. For det tyder mest på, at det ikke bliver en 1:1 af tegnefilmen, som de andre remakes ellers mere eller mindre har været, men istedet en fortolkning af Mulan historien. En kvinde i det gamle Kina, som må tage afsted istedet for sin far og som samtidig får hjælp af overtroiske væsner i kampen mod hunnerne.

Mulan står pt. at skulle i de danske biograferne d. 26. marts 2020.

Hvis du endnu ikke har set, hvem Disney har hyret som Mulan, så kan du se det lige herunder. Ellers kan du få en oversigt over nogle af skuespillerne, som listet lige her: Yifei Liu, Jason Scott Lee, Yoson An, Utkarsh Ambudkar, Ron Yuan, Tzi Ma, Rosalind Chao, Cheng Pei-Pei, Nelson Lee, Chum Ehelepola, Donnie Yen, Jet Li, og Gong Li

Yifei Liu som Mulan