Filmsiden præsenterer - Månedens filmkomponist

 – Skrevet af Ellen-Karin Myklebust

Indledning

Du kender det godt!

Billederne ruller frem på det store lærred.  Du hører den smukkeste melodi, og inciterende rytmer og treklange udgør den smukkeste musikalske helhed og forløb. Det tryllebinder dig. Lydlandskabet. Det rører dig. Det henfører dig. Du kan ikke glemme dette. Du anskaffer dig soundtracket. Du lytter til musikken eller det enkelte soundscore igen og igen.

Film og musik har fra første færd gået hånd i hånd. Uden tvivl. Det var en anderledes oplevelse, at se film – gå i biografen i filmhistoriens spæde start. For det første blev det visuelle kun præsenteret i sort og hvid. For det andet havde man ingen tekniske muligheder for at forbinde reallyd, musikken – skuespillernes stemmer og så videre direkte med filmen. Dengang måtte en spillevende musiker sætte sig ved sit instrument i fremvisningslokalet, og spille til billederne fra filmrullen i fremviseren. Men musik til filmen, det var der. Det kunne være en ene pianist eller et lille ensemble der spillede. Man brugte allerede komponerede og kendte musikstykker. Den såkaldte prækomponerede musik, som er musik der ikke er skrevet specielt til eller tilegnet selve filmen. Disse musikstykker var af forskellige genrer, som man havde samlet i et nodehæfte. Allerede dengang gjorde man sig umage med at finde et passende stykke musik til filmen og dens budskab. Man opdagede tidligt, at musikken på en måde hørte med til filmens billeder og historie. Charlie Chaplin var en af de tidligere filmmagere, der anerkendte hvilken betydning musikken havde for en film. Han så det som et samlet produkt – en samlet fortællerform. Han var en som i den grad brugte megen energi på at tilpasse musik og billeder. Dengang var processen med at komponere et stykke musik anderledes, grundet de teknologiske muligheder man havde. Foran sig måtte man have nodepapir, en spidset blyant og et klaver. Komponisten sad og fandt melodi og akkorder på klaveret. Derefter måtte komponisten sirligt nedfælde alle disse noder til musikken var skrevet færdig.

I dag ser man teknologiske kvantespring fra den dengang. Man kan endda sige, musikken i dag ikke så meget bliver komponeret som produceret.  Uanset har musikken en stor betydning for vores oplevelse af en given film, og hvad den har at fortælle. Hvilke melodiske forløb har komponisten for eksempel valgt til at forstærke eller understøtte en scene – hvilket lydlandskab er kreeret til at frembringe den ene eller anden stemning?

Derfor blev jeg nysgerrig på musikkomponister.  I denne artikel har jeg valgt at skrive om en filmkomponist, der har lavet musik til flere hundrede film, og som i den grad bruger tidens teknologiske muligheder. En komponist der i den grad evner at frembringe stemning via lydverdener. Og også musikværker af mere traditionel karakter.

Hans Zimmer

Komponist

12. september 1957

Introduktion

Hans Zimmer (navngivet Hans Florian Zimmer) er født i Frankfurt am Main, Tyskland den 12. september 1957. Allerede som barn spillede han klaver. Musikundervisning blev der ikke meget af. Han brød sig ikke om den disciplin, som han blev påduttet og det krævede. Han er en delvist autodidakt musiker, der har nydt godt af tidens teknologiske muligheder. Tidligt opdagede han lydens univers. Han mor var meget musikalsk. Faderen var ingeniør.  Så historien lyder, at Hans Zimmer tidligt var innovation ved at tilføje lyde eller larmende maskiner til et keyboard. Det var især faderen, der opmuntrede Hans Zimmers interesse for lyd og teknologi.

Som ung spillede Hans Zimmer synthesizer og keyboard i forskellige europæiske popbands. Jeg vil blot nævne de mest kendte. Det ene band er Ultravox. De fleste kender nok bandet for deres hit Vienna. Det andet band han spillede i var The Buggels, der havde succes med sangen Video Killed The Radio Star.

I dag er Hans Zimmer kendt for sin filmmusik. Det begyndte i London. Her skulle han samarbejde med og havde en slags mentorordning hos komponisten Stanley Myers. Her udviklede han sit musikalske potentiale.  Den musik han laver, den forener traditionel brug af musikinstrumenter og musikalske arrangementer med moderne teknologi. Vi vil senere kikke på nogle eksempler.

Hana Zimmer har i 1990’erne, 2000’erne, 2010’erne bidraget med musik til utallige film. I 1990’erne lavede han musik til blandt andet til film som Something to talk about, Thelma & Louise, True Romance, animations filmen Løvernes Konge. I 2000’erne lavede han musik til film som Da Vinci Code, Sherlock Holmes, Last Samurai, Pirates of the Caribbean filmene, Dark Knight trilogien. 2010’erne hører vi musik fra Hans Zimmer til film som Inception, Interstellar, Amazing Spiderman 2, Dunkirk, Blade Runner 2049, Dark Phoenix og igen til Disneys nyeste live–action udgave af Løvernes Konge blandt flere. 

Hans Zimmer har ifølge IMDb en lang liste med film eller andre projekter, som han har komponeret musik til.  Han er nomineret til forskellige priser 237 gange, hvor af han har vundet 119 gange. I 1994 vandt han en Oscar for musikken til filmen Løvernes Konge.  Der er mange flere nomineringer og priser, der her kan nævnes. De tæller Academy Awards, BAFTA Awards, Primetime Emmy Awards, Golden Globes, Academy of Science Fiction, Fantasy & Horror, Austin Film Critics Association Films, Brit Awards. Blot for at nævne nogle stykker. Han har blandt disse vundet priser for film som The Dark Knight, Dark Knights Rises, Sherlock Holmes, Interstellar, Dunkirk samt Blade Runner 2049. Listen er lang og imponerende.

Hans Zimmer har til dagligt sit musikstudie i Santa Monica, som består af en betragtelig samling state of the art computere, synthesizere og keyboards, som bruges når musik skal kreeres. Han er leder af musikafdelingen hos Dreamworks. Han har sammen med andre musikere grundlagt Remote Control Production, som er et firma med speciale i filmmusik, hvor Hans Zimmer er leder og lærer fra sig til andre filmmusikere.

Hans Zimmers fremgangmåde

A violin is nothing more than a piece of wood and a dead cat. But it’s a piece of technology. So when computers came along, in the ’70s, I suddenly thought, hang on a second, this is interesting. These things can become an instrument. So I just became very interested in them, and started, playing with electronics.” 

Today‚ this work has earned him the reputation of being the father of integrating the electronic musical world with traditional orchestral arrangements.”

Disse ord fra Hans Zimmer selv, og citatet fra hans hjemmeside siger meget om, hvilken fremgangsmåde og tilgang Hans Zimmer har til det at komponere et stykke filmmusik.

Vi har altså en komponist, der i den grad er blevet kendt for at bruge en klassisk overleveret måde at komponere på. Samtidig kombinerer han det med keyboard, synthesizer eller andet lydudstyr. Dette giver så et lydeligt billede eller lydlandskaber. Nogle kalder det endda lydfarver eller lydverdner. Dette giver en musikkomponist der i den grad søger at udforske og sprænge grænserne, og se hvad der lydeligt er muligt. Så der er altså en akustisk ide, som bliver brugt og udviklet.

Et lyt værd

Jeg har tænkt mig at kommentere forskelligt på disse udvalgte eksempler. Jokerens tema fra Dark Knight har jeg valgt, da Hans Zimmer vandt en pris for dette soundtrack. Den lydlige ide og musik finder jeg interessant. Den er værd at lytte til. Derfor vil jeg kommentere det lidt mere indgående. Det næste eksempel jeg har valgt, det er fra den nyeste udgave af Løvernes Konge. Det har jeg valgt, da jeg finder musikken meget visuel.  Musik skal man også bare lytte til, nyde og ikke tænke over.  Det håber jeg at kunne opfordre til med mit sidste eksempel, som jeg i denne artikel kalder Bonus track.

Jokerens Tema fra The Dark Knight

Dette musikalske tema bliver af mange betragtet som et lille mesterværk.  Mange vil argumentere at dette musikstykke, og den lydlige ide auditivt beskriver Jokerens karakter.  Denne skurk er beskrevet som uforudsigelig, psykopatisk, anarkistisk, skummel og så videre. Man forstår ideen. Skurken er ude på ballade i Gotham City. Lydlandskabet, musikken lyder irriterende til en start. Det tiltager i intensitet. Dette er altså en kraft, man ikke kan se bort fra. Dette giver en auditiv måde at beskrive, at Jokeren ikke er en, man blot kan negligere, som mafiabosserne har gjort.  Dernæst er der et stykke med mere rolige violiner. Det som er interessant her, er, den underlæggende akustiske ide der kommer. På klaveret bliver der spillet en dyb tone. Det giver fornemmelsen af noget farligt.  På selve tonen er der disse skrabende, rivende og krasende lyde.  Historien lyder, disse er skabt ved at bruge barberblade på pianoets streng. Vi har altså her at gøre med en mørk, upålidelig og truende kraft eller person. Musikken tiltager og fader ind og ud hele tiden. Igen en auditiv måde at bekrive en utilregnelig kraft på. Musikstykket deler nogle gange samme tema som Batman. Dette er for at vise, der findes visse ligheder mellem vores superhelt og skurk.

Løvernes Konge: Stampede

Soundtracket til Løvernes Konge består også af mange sange. Det giver en fin variation til de instrumentale stykker. I det valgte stykke musik befinder Simba sig i en øde dal.  Han har lige talt med sin onkel Scar. Han er nu gået. Nu kommer der pludseligt uendeligt mange gnuer løbende. Simba må redde sig selv fra ikke at blive trampet ned. I min optik er dette stykke musik meget visuelt. Blot lyden de første par sekunder giver mig fornemmelse af noget eller nogen er på vej.  Lyden bliver stærkere og stærkere. Man ser nærmest flokken af gnuer komme nærmere og nærmere.  Korstemmerne giver mig fornemmelse af, at der er rigtig mange. Rytmerne der bliver spillet af percussion-instrumenter, de får mig til at tænke på gnuernes løb og tramp, der lyder som hove der rammer jorden. Man mærker på musikken Simbas fortvivlelse og rådvildhed, og hvordan han kæmper for at komme op i træet. Man hører nærmest, hvor vindomsust han er af alle disse gnuer. Senere hen kommer der et violinstykke. Her ser jeg for mig, Scar der fortæller Mufasa, at Simba er i vanskeligheder. Derefter bliver der spillet nogle hurtige løb. Der ser jeg for mig Mufasa løbe af sted for at redde sin søn.  Dette er blot noget af det, jeg ser ved at lytte. Dette viser, hvor visuel musik kan være. Senere kommer der en passage, der lyder mere stille og trist. Her er det som om, musikken beskriver Mufasas død og Simbas sorg. Senere er musikken melodiøs. Det virker sårbart og skrøbeligt med blæsere og fløjter der spiller.  Nu er Simba alene og væk fra sine og sit.  Han trasker videre ud i ørkenen. Han er bange. I min optik understøtter og fortæller musikken her et hændelsesforløb og Simbas følelser.

Bonus track

The Da Vinci Code - Chevaliers de Sangreal

Jeg vælger blot at tage dette stykke musik med, fordi jeg også synes musik skal lyttes til for blot at nydes og ikke kommenteres.