John Williams

Komponist

08. februar 1937

Introduktion

Frodig symfonisk stil, den mest anerkendte filmkomponist og andre rosende ord, som for eksempel at han er hårdtarbejdende. Ikke mindst har han haft tæt samarbejde med Steven Spielberg. Filmkomponisten John Williams har været med siden 1950erne og er still going strong. Allerede her i december 2019 vil vi høre musik fra ham i J.J. Abrams Star Wars: The Rise of Skywalker.  Det lader til, at vi skal høre mere musik af ham i de nærmeste år.

Om komponisten

John Williams (døbt John Towner Williams) er født 8. februar 1932.  Han voksede op i Floral Park, New York. Hans far Johnny Williams var også musiker. Han spillede jazztrommer og var perkussionist, og spillede med i Raymond Scott Quintet.

Så musikken har altid været der. Som barn lærte han at spille klaver. Instrumenter som klarinet, trombone og trompet blev der også øvet på. Han komponerede i en tidlig alder sin egen musik. Allerede som teenager arrangerede han også sine egne kompositioner.  I 1948 flyttede familien til Los Angeles. Her gik han på University of California, og han tog privattimer i komposition hos den italienske komponist Mario Castelnuovo-Tedesco.

Selv da John Williams var i militærtjeneste, fungerede han som musiker.  Han spillede piano, dirigerede og arrangerede for U. S. Air Force band. Senere i New York studerede han igen piano på Julliard Scool of Music. Her tjente han til dagen og af vejen som jazzpianist, og spillede på diverse jazzsteder.

Senere er han igen tilbage i Los Angeles. Her arbejdede han som studiemusiker. Det var i denne tid han komponerede for både film og tv. 

John Williams har som sagt været aktiv siden 1950’erne. Det startede stille ud med debuten til filmen Daddy-O i 1958.

I 1960’erne komponerede han til flere forskellige film. Genrene er alt fra krigsdramaer, romantiske komedier og thrillere. Et par titler som kan nævnes er None but the brave med Frank Sinatra, Diamond Head med Charlton Heston og thrilleren Daddy’s Gone A-Hunting.

Det er nok først i 1970’erne de fleste kender film John Williams har lavet musik til. Vi kan nævne Fiddler on the Roof, Jaws 1 og 2, Nærkontakt af tredje grad, Superman, Star Wars og Midway.

I 1980’erne komponerede han musik til Indiana Jones filmene, Star Wars filmene, Born on the fourth of July, E.T. the Extra-Terrestrial og ikke at forglemme Empire of the Sun.

I 1990erne er det igen musik til Star Wars filmene,  Jurrasic  Park filmene, Seven years in Tibet, Schindlers List, Amistad og Hjemme alene filmene for at nævne nogle.

I nullerne hører vi musik fra John Williams til film som Minority Report, 3 Harry potter film, 3 Star Wars film, Munich og ikke mindst til filmen Memoirs of a Geisha.

Her i 2010’erne er det musik Star Wars fimene, Tintin, filmene The Post og Lincoln.  

Sandelig er der annonceret musik i 2021 af John Williams til et Indiana Jones projekt uden titel ifølge IMDb.

I en artikel om John Williams kan man ikke undgå at nævne priser og nomineringer. Han anses for at være den en af de største filmkomponister, hvis musik både er kritikerrost og populær.

Ifølge IMDb har John Williams vundet priser for sit musikalske bidrage 171 gange og været nomineret til priser 316 gange.  En Oscar har han vundet 5 gange. Det er for musikken han skrev til film som Fiddler of the Roof fra 1971, for Jaws fra 1975, Star Wars fra 1977, E.T. the Extra-Terrestrial fra 1982, Schindler’s List fra 1983.  En Golden Globe fik han også for Jaws (1975) og Star Wars fra (1977). En BAFTA Award, Anthony Asquith Award for Film Music, vandt han for musikken til filmen Memoirs of a Geisha., her skal også nævnes film som Jaws, og Star Wars. Ikke mindst vandt han en BAFTA Award for Empire of the Sun (1987).

Rykker vi frem i tiden, finder vi, har han vundet priser som Academy of Science Fiction, Fantasy & Horror Films, USA for filmen Star Wars; Episode VII – The Force Awakens fra 2015. I 2004 vandt han også en Lifetime Achievement Award her. Samt har han her vundet pris for film som Superman filmen fra 1978. 

Af andre kan nævnes priser fra American Film Institute, USA. Han vandt en Special Marque i 1981 ved American Movie Award.  Nomineringer og priserne som kan nævnes er mange, flotte og imponerende som man kan se.

Fremgangsmåde

“Writing a tune is like sculpting,” Williams once said. “You get four or five notes, you take one out and move one around, and you do a bit more and eventually, as the sculptor says, “In that rock there is a statue, we have to go find it.”

Dette hænger rigtig godt sammen med, da han fortæller hvordan hans morfar var snedker, at bedsteforældrene på faderens side havde ansvar for et stormagasin. Man forstår, det er hårdt arbejdende folk. Han kvitterer med ordene; ”People with those roots are not inclined to be lazy.” Samtidig hænger det godt sammen med den symfoniske stil han komponerer i.

Et lyt værd

The Chairman’s Waltz fra Memoirs of a Geisha

I dette nummer viser John Williams for det første sin evne til både at fange, understøtte og uddybe en films scene.  Ser man scenen samtidig, giver musikken indtryk af, at noget udefinerbart sker. Valsens tretakts deling bliver denne rytme, der ligesom indfanger en. Netop lige præcis er det, det som sker. The Chairman taler med den purunge Chiyo, som er blevet solgt til et Geisha-hus. Hun er ikke en glad ung pige. I denne scene vil han opmuntre hende. Han tilbyder hende en is, og beder hende om at smile noget mere. Her fanger han Chiyo på mange måder. Idet han går bort fra hende, og hun ser efter ham, er det som om der i Chiyo tændes en forelskelsens flamme. Hun ser også, at det kan føre til noget i livet, hvis hun bliver en geisha.   

Ydermere i kompositionen hører musikken er både vestligt og østligt (japansk) på samme tid. Det er vellykket. Klaveret repræsenterer på en måde det vestlige og the Chairman og hans virke. Så hører man den sprøde cello. Den repræsenterer det østlige, for mig er det vist meget tydeligt, da den spiller temaet idet kameraet fokuserer på Chiyo.

Harry Potter and the Sorcerer's Stone: Hedwigs theme eller Hedwigs flight

Hedwigs tema er et stykke musik vi hører i Harry Potter filmen med originaltitlen Harry Potter and the Sorcerer’s Stone. Hedwig er denne ugle. Den introducerer sig selv. Den kommer flyvende til os langsvejs fra. Klokkespillet lyder svagt og stille i starten. Der er noget eventyragtigt og mystisk over det. Det er som om Hedwig kommer nærmere og nærmere hen i mod os igennem tågen. Når violinerne lyder er det som om Hedwig på flyveturen møder vind. Flyveturen bliver ujævn, og langsomt mens musikken bygges op, er det som om flyveturen bliver mere og mere dramatisk. Når blæserene kommer på, er det som vingerne må finde al sin styrke og bakse kraftigere og kraftigere for at holde sig flyvende. Der tages nogle ordentlige dyk og skarpe sving. Der sker så et skift i musikken. Her er det som alt det dramatiske der skal ske, nu kommer for dagens lys.

E. T. Flying

Jeg valgte dette lille stykke musik, da jeg synes musikken understøtter scenen utrolig godt. Hør hvordan hovedtemaet spilles af strygersektionen. Blæsere er dem som giver musikken drama, fremdrift og spænding. Hør den dramatiske musik, mens drengene cykler fra politiet. De skal sørge for E. T. kommer hen til rumskibet, så han kan komme hjem ad. Man hører på musikken, idet drengenes mountainbikes lige letter sig fra jorden og lander igen på jorden. Man fornemmer musikken understøtter, idet både biler og cykler bremser op og så videre. Derefter kommer der et mere roligt leje i musikken. Roen bliver forstyrret, og musikken bliver også ligeledes mere urolig. Man hører flugten på cyklerne genoptages. Så sker der noget ubehageligt, måske noget ukendt og mystisk, der er en spænding i musikken. Samtidig ser man E.T. der nu bruger sine powers, så at sige. I det cyklen letter fra asfalten, så får den på alle tangenter med hovedtemaet. Cyklerne og E.T. er nu i luften. Det synes jeg godt, man kan høre i musikken. Da de så er på vej ned igen, så hører vi hovedtemaet. Nu er det som om, musikken fortæller E.T. er i god behold, og han nok skal klare den hen til rumskibet. I det cyklerne rammer grusstien, så pointerer musikken det i perfekt rytme. Nu kan E.T. endelig komme hen til rumskibet.  

Bonus track

Star Wars

​Dette stykke musik er yderst velkendt. Derfor vil jeg ikke kommentere det yderligere. Musik er jo også til for at blive lyttet til, uden yderligere snak om hvad musikken betyder og understøtter i en film eksempelvis. Lyt blot og nyd musikken.

Skrevet af Ellen-Karin Myklebust