Filmografi: Quentin Tarantino - Mens vi venter på Once Upon a Time ... in Hollywood #3

– Skrevet af Martin Riis Larsen

Filmen Reservoir Dogs er en af de største kultfilm nogensinde, og blev bl.a. meget kendt for sin skarpe dialog og farverige karakterer. Især karakteren Mr. Blonde – alias Vic Vega – var med til at gøre filmen til et fænomen. Rollen som den psykopatiske gangster blev spillet af Michael Madsen, der desuden fik et stort gennembrud med netop denne rolle. Publikum elskede denne karakter så meget, at Quentin Tarantino fik seriøse planer om en mulig fortsættelse eller forløber til filmen. Filmen, kaldet “The Vega Brothers” eller “Double V Vega” skulle formentlig omhandle Michael Madsen karakter Mr. Blonde eller Vic Vega fra Reservoir Dogs og John Travoltas karakter Vincent Vega fra Pulp Fiction, fordi de to karakterer faktisk er brødre, selvom at det aldrig bliver fortalt, og selvom de aldrig mødes i de to film.

Efter kæmpesuccesen Reservoir Dogs, kom turen til Tarantinos absolutte hovedværk –  Pulp Fiction.  Filmen vandt Den Gyldne Palme ved filmfestivalen i Cannes, og blev nomineret til 7 Oscars og vandt en Oscar for bedste originale manuskript.

For en gangs skyld var kritikere og publikumfuldstændig enige. Mens Quentin Tarantino blev overhældt med roser fra kritikere, der mente, han ikke blot havde genopfundetgangsterfilmen og John Travolta, men sandelig også begrebet cool,så væltede publikum ind i biograf for at nyde historierne om de to lejemordere, bokseren, oprydderen, gangsterbossen og hans dame samt naturligvis Christopher Walken som Kaptajn Koons, der har gemt et ur, hvor ingen kunne drømme om at lede. Det er den helt store historie om loyalitet og forræderi, ære og død, kærlighed og godgammeldags liderlighed, der her får med den store palet, når gangsterbossen ender i et bizart, ubehageligt kælderlokale,lejemordere udveksler teologiske betragtninger på arbejdet, og Harvey Keitel, da en revolver ved et uheld går af i en bil,tilkaldes for at gentage sin rolle fra ”Kodenavn Nina”. 

”Pulp Fiction” satte sit præg påhverdagssproget, på dansegulvet og naturligvis ikke mindst påfilmen, hvor en hel Tarantino-genre dukkede op med sej dialog,ekstrem vold og konstant citeren fra andre film. Selv i Danmarkdukkede disciple op, og manuskriptforfatteren Anders Thomas Jensenmalkede stilen i ”I Kina spiser de hunde” og ”Blinkende lygter”,indtil han også fik nok af selvironi og tilfældig vold. Ingen afefterligningerne kan dog måle sig med ”Pulp Fiction”, for selv ommange har forsøgt at bryde koden, har ingen fundet hemmelighedenbag det magiske Tarantino-touch.

En del af Tarantino-touchet kan søges i, at Tarantino skrev rollerne direkte til sine skuespillere. Således vardet lige så meget rollerne, der passede til skuespillerne som omvendt. En anden del at Tarantino går til opgaven med en fans begejstring og smittende engagement. En tredje del at selv om replikkerne om fodmassage, burgere og lignende tilsyneladende er irrelevante for handlingen, så viser de sig altid at få betydningsenere i filmen.

Pulp Fiction (1994)

Jules Winnfield og Vincent Vega er to lejemordere, der er ude efter at finde enkuffert, der er stjålet fra deres arbejdsgiver, mafiabossen Marsellus Wallace. Butch Coolidge er en aldrende bokser, der bliver betalt af Wallace for at tabe sin næste kamp. Disse tilsyneladende uforbundne menneskers liv bliver vævet sammen i en række sjove, bizarre og uventede begivenheder.

Det var denne film, hvor jeg fik øjnene op for Tarantino. Det er især Tim Roth´s memik / skuespil der fanger min interesse for filmen. 

Det stjernespækkede eksperiment er ikke meget bedre end sin svageste del, og selvom ideen bestemt har potentiale, så er det kun Rodriguez og til dels Tarantinos afsnit af filmen, som fungerer efter hensigten. Det til trods, er Four Rooms alligevel en ganske underholdende affære med en veloplagt Tim Roth i rollen som bellboy og eneste gennemgående karakter i alle fire historier.

Four Rooms (1995)

Det er nytårsaften og første dag på jobbet for en ensom piccolo, derskal forsøge at holde styr på de tolv gæster i det forfaldne Mon SignorHotel i Los Angeles. Ikke nogen uoverkommelig opgave, vil du nok mene,men du har til gengæld heller ikke mødt de hér gæster endnu. Hvis Ted –for det hedder piccoloen – overlever denne nat, vil han takke sinskaber. Og få sig et nyt job. 

Four Rooms er en antologi, som består af fire episoder, derudspiller sig på fire forskellige værelser på det tidligere “grand old”Hollywood hotel, Mon Signor. Den første episiode, The Missing Ingredient (instrueret af Allison Anders), handler om en heksepagts årlige nytårsmøde.
    
I den anden episode, The Wrong Man (instrueret af Alexandre Rockwell), bliver Ted uforvarende indblandet i et ægtepars besynderlige opgør.
    
Tredje episode, The Misbehavers(instrueret af Robert Rodriguez), handler om to uartige unger, hvis farer gangster. Undervejs dukker der et lig op, og endnu engang er det denuheldige piccolo Ted, der må klare situationen.
    
I den fjerde og sidste episode, The Man from Hollywood (instrueret af Quentin Tarantino), beslutter en gruppe venner at genopføre den gamle Roald Dahl-fortælling The Man from the South- den hvor hovedpersonen vinder en bil, hvis han kan tænde en lighterti gange i træk, og i modsat fald får han fingeren hugget af!