Tom Cruise afslører - Mission: Impossible 7 og 8 på vej

Premieredatoen på ikke bare den syvende omgang Mission: Impossible, men også den ottende, er netop blevet afsløret af selveste Tom Cruise. ‘Mission: Impossible 7 og 8 på vej’ vil få premiere sommeren 2021, mens ‘Mission: Impossible 8’ lander sommeren 2022. Samme sommer Tom Cruise fylder 60. 

Afsløringen kommer efter, at  “Fallout”  er kåret som årets bedste actionfilm ved årets Critics’ Choice Awards 2019 i Californien d. 13. januar 2019.

Instruktøren bag den sublime Fallout, Christopher McQuarrie, er tilbage som instruktør på begge film, der i bedste Avengers-stil skal optages i forlængelse af hinanden. 

Paramount Pictures har hermed sørget for, at McQuarrie (efter Brian De Palma) bliver den instruktør med størst indflydelse på Ethan Hunt-sagaen. McQuarrie stod også bag Mission: Impossible – Rogue Nation  tilbage i 2015, og med den nye aftale i hus bliver han manden bag fire ud af seriens otte film. 

Om den splitragende og helt forrygende Cruise til den tid også vil lave ALLE sine vanvittige stunts selv, får vi at se. Men højst sandsynligt, ja! Og så kan man jo forestille sig, at den til den tid 60-årige filmstjerne standser agent-eventyret der. Med et brag! 

Her er et lille tilbageblik på de forrige MI film:

  • Mission: Impossible
  • Den første film, Mission: Impossible, blev udgivet i 1996, og blev instrueret af Brian De Palma. Filmen handler om Ethan Hunt, som bliver beskyldt for at have dræbt sit hold under en mission i Prag, Tjekkiet, og bliver mistænkt for at have solgt en liste over agenter i Østeuropa til en terrorist kendt som “Max”.
  •  
  • Mission: Impossible II
  • Den anden film, Mission: Impossible II, blev udgivet i 2000 og blev instrueret af John Woo. Ethan Hunt skal nu sammen med sit team forhindre den tidligere medagent, Sean Ambrose, i at slippe en virus kendt som “Chimera” løs, som skal skaffe ham nogen penge i form at salg af kuren, “Bellerophon”.
  •  
  • Mission: Impossible III
  • Den tredje film, Mission: Impossible III, blev udgivet i 2006 og var instrueret af J. J. Abrams. Det var første gang, Abrams var instruktør. Ethan Hunt skal i denne film finde et objekt, kendt som “Kaninpoten”, og give den til våbensælgeren Owen Davian (Philip Seymour Hoffman), inden denne dræber Ethans kone, Julia Meade (Michelle Monaghan).
  •  
  • Mission: Impossible – Ghost Protocol
  • Den fjerde film, Mission: Impossible – Ghost Protocol, blev udgivet i 2011 og i Danmark 2012. Filmen er instrueret af Brad Bird, og det var hans første live-actionfilm. Ethan Hunt og hans hold bliver beskyldt for at have bombet Kreml, hvilket medfører at præsidenten iværksætter “Spøgelsesprotokollen”, som lukker IMF ned. Uden plan eller backup må Hunt og holdet rense bureauets navn og forhindre en mand i at starte global atomkrig.
  •  
  • Mission: Impossible – Rogue Nation
  • I et interview blev det afsløret at Tom Cruise, Simon Pegg og Brad Bird, alle var interesserede i at filme den femte Mission: Impossible-film. Filmen endte med at blive instrueret af Christopher McQuarrie og havde premiere i 2015.
  •  
  • Mission: Impossible – Fallout
  • Efter en mislykket mission ender nogle atomvåben i de forkerte hænder, og Ethan Hunt og hans gruppe tvinges til at samarbejde med CIA og den mere hårdhændede agent Walker i et kapløb med tiden. Filmen blev instrueret af Christopher McQuarrie og havde premiere sidste år. 
Herunder kan du se traileren til den seneste MI film Mission: Impossible – Fallout

(Kilde: kino.dk)

[TheChamp-FB-Comments]