Eleven, Hopper og de andre vender tilbage i Stranger Things 4

Netflix deler teasertrailer og afslører premieretidspunkt for Stranger Things 4

Den fjerde sæson af hitserien vender tilbage i 2022. Netflix har netop offentliggjort en kort teaservideo af Stranger Things 4, som den blot kaldes. Videoen kan ses nedenfor.

Den fjerde sæson har, ligesom stort set alt andet, været forsinket på grund af coronapandemien, men nu er i hvert fald sat årstal på. Om det så bliver til efteråret, vides ikke. Det er efterhånden to år siden, vi sidst var på besøg i Hawkins og Upside Down.

Stranger Things 3 satte rekord, da den udkom. Ifølge Netflix havde mere end 40 millioner konti set serien inden for fire dage af premieren.

Netflix har ikke afsløret noget om handlingen i fjerde sæson, men ifølge rygterne rykker vi denne gang ud af Hawkins – måske endda Rusland, hvor den såkaldte post-credits-scene fra sæson 3 foregik.

Det ser heller ikke ud til, at Stranger Things 4 bliver den sidste sæson. I hvert fald har et par af seriens producere sagt til Hollywood Reporter, at ‘sæson 4 ikke er slutningen’.

En anden ting, vi ved med sikkerhed er, at Hopper ikke er væk. Tværtimod dukkede han op i Kamchatka, Rusland i førnævnte post-credits-scene. Se den herunder.

‘Stranger Things’ er skabt af Matt Duffer og Ross Duffer og er en kærlighedserklæring til 80’erne hvor byen Hawkins og en gruppe venner bliver rykket ind i et ekstraordinært mysterium, der involverer tophemmelige offentlige eksperimenter, skræmmende overnaturlige kræfter, og en meget mærkelig pige med overnaturlige kræfter.