Tanker og forventninger til den kommende film om Elvis Presley

– Skrevet af Ellen-Karin Myklebust

Der er en ny film om Elvis på vej. Det er en overraskelse, samtidig ikke en overraskelse. Denne skribent og filmseer kender ingen anden musiker, der i den grad evner at holde sig i live. Det skal forstås på den måde, at der året rundt stadig strømmer hobevis af mennesker til Elvis Presley Boulevard for at opleve Graceland i Memphis, Tennessee. Overfor på den anden side af boulevarden står hans privatfly Lisa Marie, har man billet, kan man gå ind og se det – der er også et lille museum med fokus på tiden på Hawaii – man kan også komme ind og se nogle af alle de store amerikanske biler Elvis ejede – der findes også en shop eller to med alt i Elvis merchandise – du kan få taget et billede, som om du står foran gaten op til Graceland – og ikke at forglemme en restaurant. Længere nede af en sidegade ligger Heartbreak Hotel. Det hele er med til at holde liv i musikken og legenden Elvis Presley. Alt sammen giver mange et arbejde at udføre og derved penge på lommen.

Dette kan der fortælles meget mere og detaljeret om. Denne artikels fokus er dog et helt andet. Derfor tilbage til filmens verden. Der er lavet flere film om Elvis Presley. To film, som mange fans i hvert fald sikkert kender, er filmen Elvis fra 1979 med Kurt Russell i hovedrollen, som er instrueret af John Carpenter. Den anden film er Elvis & Nixon fra 2016, hvor Michael Shannon spiller Elvis og Kevin Spacey er Nixon. Denne film er instrueret af Liza Johnson.  Mange Elvisfans vil nok synes, at Kurt Russel som Elvis i den første omtalte film giver noget at leve op til.

Se blot dette klip:

Austin Butler som Elvis Presley

I den kommende Elvis film, som i skrivende stund efter sigende er titelløs, skal Austin Butler altså spille den ikoniske musikalske legende med en stemme uden sidestykke. Amerikanerne kalder filmen en biopic – altså en film om en rigtig persons liv og levned. Det vil altså sige, vi kan regne med et slags portræt af Elvis Presley. Spørgsmålet er, hvor man starter. For allerede som barn i Tupelo, Mississippi sang Elvis med i kirken, og blev dybt inspireret af de sortes gospelmusik og sangstil. Eller starter vi i 1953 dengang i Memphis Recording Service – senere kendt som Sun Studio – hvor han efter sigende først lavede en demo af et par sange og til sidst That’s Alright, Mama – eller starter vi i 1955 og mødet mellem Elvis Presley og The Colonel – eller starter vi i årene, hvor han tog den ene rolle efter den anden i B-film og til tider også i C-film. Det må vise sig.  

To vigtige ting, når man skal portrættere en så legendarisk musiker, crooner og idol som Elvis, er udseende og kvaliteten på sangteknik og stemme. På billedet ovenover og andre sammenlignende billeder man finde på nettet, så er der uden tvivl lighed mellem Elvis Presley og Austin Butler. Det ser bestemt ud til at være vældig godt castet på den måde. Nu mangler vi blot, at se om Austin Butler kan finde frem til moves, der tydeligt viser, det er Elvis Presley, han spiller. Dog skal disse moves stadig være naturlige, og ikke virke for påtagede eller for indstuderede. Jeg som både filmseer og også en slags Elvisfan, er åben over valget af Austin Butler. For ifølge medier der skrev om de skuespillere, der efter sigende skulle være castet til rollen, så var det virkelig skuffende med hensyn til ligheden mellem Elvis Presley og skuespiller. Derfor er det skønt, at se de faktisk har fundet én med en vis skuespilerfaring, musikalitet og et udseende, som er acceptabelt i rollen som Elvis. Det har Austin Butler, man kan blot gå ind på IMDb og se hans filmografi. Blot vil jeg nævne, man allerede kan se ham på det store lærred i august i Quentin Tarantinos kommende film Once Upon a Time … in Hollywood. En ting, jeg også vil nævne, når man som skal se en anden spille Elvis, er; man må acceptere, noget vil ligne og virke vældig godt – andet måske knapt så godt. Jeg synes, man skal lade skuespilleren finde sin egen indre Elvis, så at sige, og acceptere det som kommer frem i portrættet og fortolkningen. Det vigtigste er – skuespilleren i dette tilfælde – Austin Butler tør at gå ind i rollen som Elvis. Som fan skal man være sig bevidst, at dette er en film, og at man ikke skal se Elvis selv. Det er en film om Elvis og intet andet.  

Så er det, at vi kommer til sangstemmen. Det er straks værre. For ingen synger som Elvis Presley. Det er der ingen der skal. Så, hvad skal man forvente? Hvad skal der til for ikke at skuffe en stor skare fans? I min optik handler det om flere ting. Man skal for det første huske på, at ingen af alle disse der optræder som Elvis i forskellige sammenhænge, på ingen måde lyder som Elvis. Ligegyldigt hvor ihærdigt de prøver, og hvor dygtige de er til at synge og imitere hans karakteristiske stemme. Så jeg foreslår, hvis man tager ind og ser filmen, at man glemmer, den måde Elvis synger på og også hans sangstemme. Det vil sige, acceptere at ingen andre lyder som ham. Andre har sit eget blueprint, som jeg kalder det, på stemmen. De kan dybest set blot synge som dem selv og ingen andre. Man skal også huske, at heller ingen andre lyder ligesom dem. For ellers bliver diskussionen straks en anden. Så handler den om stemmekvalitet, og hvilken skønhed der ligger i stemmens grundtone og klang. Som fan er man nødt til at acceptere, at dette er et kommende portræt af manden og sangeren Elvis. Intet andet. Derfor vil jeg synes, at Austin Butler skal finde sin egen måde at synge filmens sange på med det givne stemmemateriale. Det vil virke bedst. Så mit håb er, at han finder en passende og brugbar sangteknik til sangene og synger med selvtillid. Det vil skabe større forståelse for portrættet af Elvis i den sidste ende. I klippet nedenunder kan du høre, hvordan Austin Butler synger. Husk blot på, at dette er fra anno 2013.  Der kan være sket meget med stemmen siden dengang. Husk også, at han i den kommende film skal synge og gøre sig i en helt anden musikalsk genre. Jeg forventer også, at han højst sandsynlig vil modtage intensiv stemmetræning for at kunne løfte opgaven rent sangmæssigt og musikalsk. Hvad der kommer ud af det, det bliver meget spændende at høre.

Hvordan og hvad vil filmen trække frem i relationen mellem Elvis og The Colonel

The Colonel skal spilles af Tom Hanks. Jeg stoler fuldt ud på, vi får et glimrende stykke skuespilkunst og portræt fra den side. Det glæder mig, at han har påtaget sig rollen, og jeg er sikker på vi får et realistisk billede af The Colonel.

Jeg skal starte med at sige, jeg ikke har alt around viden om relationen mellem Elvis og The Colonel. Jeg sidder altså ikke med en viden, som ingen andre har om dette. For det er netop det, jeg gerne vil, skal komme frem i filmen. Noget som vil overraske og sætte hele diskussionen om relationen i et perspektiv, som ingen vil kunne forudse. Det vil give fans af Elvis nye ting at tale om, og nye måske mere virkelighedsnære opfattelser omkring det ene og andet, når det gælder Elvis Presley og The Colonel. For det ville da være interessant, at se en historie der virkelig belyser, hvordan og hvorfor Elvis og The Colonel havde et samarbejde. Det ville være interessant at se, hvad manuskriptforfatter(e) har kunnet researche sig frem til, og har fået adgang til af informationer af familien Presley og Parker.

Dog skal der nævnes, at The Colonels historie lader nogle fakta ude, og er i det hele taget obskur og uklar. Det er generel viden at The Colonel, som også kaldte sig Tom Parker, slet ikke er fra USA. Han er født i Holland og bar navnet Andreas Cornelis van Kuijk. Han skulle ifølge historien være flygtet fra sit hjemland. Det kan være af ud fra et ønske om at skabe sig et nyt liv. Det kan også være det lykkedes ham, at løbe fra et mord han måske var impliceret i. Dette er kun gisninger og spekulationer. Navnet Tom Parker skulle være taget fra en passager, som ikke nåede hele vejen til USA med skibet over Atlanten. The Colonel havde en forkærlighed for kasinoer og spil med mange penge som indsats.  

Hvad ved vi så om The Colonel og Elvis Presley? Helt generelt er man af den opfattelse, at The Colonel kun så Elvis som et middel til at tjene mange mange penge. Det forlyder, han dealede kontrakter også videre hjem, og tjente op til 50 % af det Elvis indbragte af penge. Dette var usædvanlig på det tidspunkt i historien. Det forlyder også, at The Colonel på ingen måde udviste særlig sympati over for Elvis – tilsyneladende var han ligeglad med Elvis selv, og tænkte kun på at tjene så mange penge som over hovedet muligt, og kørte hårdt på. Selv efter Elvis` død og begravelse så han sit snit til, hvordan man skulle holde liv i legenden, og tjene flere penge end da Elvis levede. Derfor er der så mange fans, der i den grad opfatter The Colonel som en pengesuger og skidt fyr, som Elvis lod være sin manager. 

Hvorfor gjorde Elvis så det? Var han for godtroende og troede på det bedste i The Colonel og lod sig manipulere? Eller var han klar over, at forretningsdelen af sangkarrieren var noget, han måske hverken havde overblik over eller overskud til? Det var måske et hjørne af deres relation, som kunne belyses ud fra en hidtil ikke set vinkel i den kommende film om Elvis. Det ville bringe noget nyt på banen, som kunne skrive den rigtig historie. Eller var deres relation blot et eksempel på, hvordan kreativitet og forretning kunne foregå, se ud og resultatet af dette? Eller var der en helt klar sympati og samarbejdsvilje mellem dem, som ingen rigtig så og vidste noget om? Igen, det må vi se, når filmen engang er i biograferne.

Jeg kan som filmseer kun glæde mig over, at man nu tager fat om relationen mellem The Colonel og Elvis Presley. Jeg håber på, der kommer noget nyt på banen eller som minimum en anden side frem af det, som er nævnt tidligere i artiklen. Jeg ser frem til de musikalske indslag i filmen, og håber Austin Butler vokser med opgaven, og giver os en oplevelse rent sangmæssigt og skuespilmæssigt. Jeg håber, skuespillet mellem Tom Hanks og Austin Butler brænder igennem så karakterne fremstår klare og tydelige.

I mellemtiden skal ingen snydes for denne sang og dette klip med Elvis Presley.