We Are Who We Are - ny serie af Oscar-vinderen Luca Guadagnino

The Undoing

Susanne Bier instruerer alle seks episoder af ny, stjernespækket miniserie, der får eksklusiv premiere på HBO Nordic 26. oktober. David E. Kelley har skrevet manuskript og er også seriens executive producer sammen med Kidman, Per Saari, Bruna Papandrea og Susanne Bier.

I The Undoing møder vi Grace og Jonathan Fraser (Kidman og Grant), der lever det perfekte liv på Manhatten med deres fælles søn, Henry (Joah Jupe). Men i løbet af en enkelt nat åbner der sig en kløft i deres liv, som involverer et voldsomt dødsfald og fører en række gruopvækkende afsløringer med sig. Grace står pludselig tilbage med en ubehagelig anerkendelse af, at hun har glemt at lytte til de selvsamme råd, hun har givet andre. Hun skal nu lægge ét liv bag sig og starte et nyt.

Foruden Kidman og Grant medvirker også danske Sofie Gråbøl i en fremtrædende birolle samt Donald Sutherland, Edgar Ramirez, Lily Rabe, Ismael Cruz Cordova, Matilda De Angelis og Noma Dumezweni.