"Top Gun: Maverick" rykkes fra juli til november.

(Kilde: Reuters.)

Top Gun: Maverick” vil få biografpremiere den 19. november. Det var forventningen, at udgivelsen af filmen ville være en af de mest sete i den såkaldte blockbuster-sæson.

Den nye Top Gun-film er en efterfølger til den originale “Top Gun”, som udkom i 1986. Det er ikke første gang, at den nye Top Gun-film bliver udsat.

Filmen skulle oprindeligt have haft premiere i december 2020, hvorefter den blev rykket til juli 2021. Men nu må publikum altså vente til november i år med at se “Top Gun: Maverick”.

Den amerikanske skuespiller Tom Cruise havde hovedrollen i den første Top Gun-film, og den rolle har Cruise fået igen i den nye film.

Paramount Pictures meddeler samtidig, at udgivelsen af actionfilmen “Mission Impossible 7” flyttes til maj 2022. Tidligere var det planen, at filmen skulle vises i biograferne i november i år.

Tom Cruise har også hovedrollen i “Mission Impossible 7”.

Flere storfilm – som har udgivelse denne sommer – beholder deres udgivelsesdato. Det gælder filmen “Fast & Furios”, som bliver udgivet den 25. juni af filmselskabet Universal Pictures.

Også thrillerfilmen “Black Widow” fra Marvel Studios beholder sin premieredatoen, der er den 9. juli.