Nye trailere

Trailer - Happy Ending

 

Hella Joof slår til igen - denne gang med en ærlig film om, hvordan det er, at blive gammel sammen. Men også om, hvordan det er at blive gammel uden hinanden. Traileren til den danske komedie Happy Ending er netop blevet udgivet og det lover både latter og sorg.

 

Komedien handler om Helle, som glæder sig til, at hendes mand, Peter, endelig går på pension efter mange års hårdt arbejde. Da han kommer hjem fra sidste arbejdsdag, har han dog en overraskelse til hende: Han har investeret hele opsparingen i et østrigsk vinhus.

 

Derfra går tingene hurtigt, og med en underskrevet skilsmisse står Helle og Peter pludselig hver for sig, på helt egne ben, og skal starte forfra efter 50 års ægteskab.

 

Birthe Neumann og Kurt Ravn fører an i denne historie, instrueret af Hella Joof, der efter biografsucceser som En kort en lang, Fidibus og Oh Happy Day er klar til at byde på en fortælling om alderdom, kærlighed og nærvær.

 

Happy Ending får premiere den 25. december.

 

Trailer - Stan Laurel og Oliver Hardy

 

Komedie-dramaet udspiller sig i karrierens efterår, hvor den ellers populære filmduo forsøger at genvinde til fordums tiders popularitet. Det bringer dem på turne i England, hvor udfordringerne er mange, og især makkerskabet kommer på en prøve.

 

Filmens titelroller Stan Laurel og Oliver Hardy spilles af John C. Reilly og Steve Coogan, der virker som glimrende valg til de ikoniske roller. Reilly er næsten ugenkendelig som den overvægtige Ollie.

 

Mens Gøg og Gokke næppe kræver nogen introduktion for de historisk kyndige filmfans, er her et kort oprids for alle andre: Laurel og Hardy, hvilket de var kendt som i USA, var stumfilmstidens mest populære duo, og de indspillede hele 107 film som par.

 

Komikken var præget af falde-på-halen slapstick, og deres karakterer var ofte uenige om alting. Ollie var den tykke og handlekraftige amerikaner, mens Laurel var den tynde englænder, der ofte lod sig intimidere med gråd til følge.

 

Blandt hovedværkerne regnes 'The Music Box', 'Way Out West' og 'The Flying Deuces', så der kan man med fordel starte, hvis man vil varme op til den nye, biografiske film.

 

Gøg og Gokke får premiere den 25. april 2019..

(kilde: kino.dk)

Trailer - Hell Fest

 

Gyserfilmen 'Hell Fest' foregår i en forlystelsespark, hvor en maskeret seriemorder terroriserer en flok venner.

 

Parkens øvrige gæster tror, at det hele er en del af parkens underholdning, og hvorfor det går ud over vennegruppen, forstår hverken de selv eller deres omgivelser.

 

Instruktøren står tidligere bag det femte kapitel Paranormal Activity: The Ghost Dimension, mens den produceres af Gale Anne Hurd, som tidligere har produceret film som 'The Terminator' og 'Aliens' samt zombie-serien 'The Walking Dead'.

 

Hell Fest får premiere 27. september 2018

(kilde: kino.dk)

Om filmsiden.dk

filmsiden.dk drives på hobbyplan og er selvfinansieret - der er derfor ingen indtægter fra reklamer. filmsiden.dk er uafhængig af filmselskaberne og distributionsselskaberne.

 

Har du lyst at være med på holdet, så kontakt mig gerne

filmsiden.dk | filmtrailer.dk

Email: info@filmsiden.dk

Telefon: (+45) 22 25 10 00

filmsiden på sociale medier

Facebook

Instagram

Twitter

LinkedIn

© filmsiden.dk | filmtrailer.dk