Filmsiden har mødt Thure Lindhardt i Svendborg i forbindelse med en fremvisning af Odense Filmfestivals vinderfilm 2016, til en snak om Thures karriere med hovedvægt på hans medvirken i danske film.

Når man ser de film du har medvirket i – fx Sandheden om mænd, Blå Mænd, Norkraft, Steppeulven og ikke mindst Flammen og Citronen, er der så noget i de personer du spiller fx Mads fra Sandheden om mænd, du kan genkende fra dit eget liv? kan du identificere dig selv i de roller?

Thure spiller en rolle – det er bare film, men der er nogle overordnet menneskelige egenskaber og ting man kan genkende i sig selv i de roller der skal spilles. I Fx rollen som Flammen i filmen Flammen og Citronen, kan Thure godt genkende den “drive” og “fandens i voldskhed”, vrede og retfærdighedsans – nærmest hævngerighed og kynisme som krakelere ved møde ved svigt ved fx kærlighed osv.
Thure fortæller under fremvisningen af de kortfilm der blev vist, at han gerne spiller roller han føler noget for – fx som Wolfgang i filmen Natascha Kampusch-filmen ”3096 Tage” fra 2012.

Jeg siger ja til roller af forskellige årsager. Fx af lyst, fordi det kunnen være en skæg oplevelse – Fx i filmen ‘Fast and the Furious 6’, hvor han medvirker i en lille ubetydelig rolle – Det var en fornøjelse – ren og skær skægt at være med. Thure gør sit job som godt han nu kan – men for sin fornøjelse skyld. Så er der de andre roller som jeg tager, fordi det er en vigtig historie at være med til at fortælle. Fx frihedskampen fra anden verdenskrig (Flammen og Citronen) er vigtig at minde hinanden om, at det ikke er mere end 75 år siden, at Danmark var besat af et andet land, at vi ikke kan føle os sikre på at verden er i morgen som den er i dag.

Er der roller du befinder dig bedst?

Det at befinde sig godt i en rolle, er nødvendigvis ikke godt for rollen. Hvis Thure fx befinder sig for godt i en rolle, så kan det måske godt gå hen og blive lidt kedeligt, for så står jeg ikke tidligt op om morgen, siger Thure med et glimt i øjet. Jeg går nødvendigvis ikke efter at føle mig godt tilpas i rollen – men selvfølgelig gør jeg hvad jeg kan for at føle mig godt tilpas ved at gå på arbejde hver dag – det er jo bare et arbejde – Man møder ind hver dag og går hjem igen som alle andre, der går på arbejde. Men rollerne skal gerne provokere lidt – eller nage lidt, og gerne noget som jeg (Thure) som skuespiller tænker lidt over, og som skuespiller skal løse og gøre bedre og bedre. Det er mennesker man fremstiller, og det kræver at man ser tingene fra forskellige sider, fordi vi er ikke så endimensional.

Fx i Nordkraft, spiller du junkien Steso, det er en karismatisk rolle – hvor henter du inspiration fra, og bruger du meget tid eller hvordan researcher du?

Jeg laver meget research i roller som fx Nordkraft. Jeg skal ind i en verden af misbrug, og så bliver jeg nød til at vide hvilke slags stoffer er det han tager og hvilken effekt har de på kroppen, sindet og hjernen. Det samme gør sig gældende i Teaterverdenen. Jeg har tidligere spillet en mand med autisme, og bliver nød til at vide hvilke symptomer og hvad er det for en diagnose – hvad er det der præcis kendetegner dette her menneske. Og det kræver research – det er også den sjoveste del overhovedet som skuespiller – det er research-delen.
I forbindelse med filmen Nordkraft forgik en stor del af researcharbejdet i narkomiljøet. Man behøver naturligvis ikke selv at tage stofferne, for at spille en der tager stoffer – Det findes der øvelser man lærer som skuespiller, eller indlevelse. Men en del af jobbet som skuespiller er at betragte og fremstille mennesker som vi (skupillerne) mener de er. Så i forbindelse med Nordkraft var jeg ude at besøge forskellige narkomiljøer.

Hvilken rolle kunne du godt have tænkt dig at spillet eller film du gerne ville have været med i?

Lige pt kan jeg kun komme i tanke om filmen American History X, som jeg lige har set igen – som er en meget voldsom film, Den gad jeg fx godt at have spillet, men det er med glæde og begejstring fordi den der spiller rollen er fed og spiller godt. Det er ikke sådan, at jeg sidder og tænker “øv” den gad jeg godt at have være med i – Jeg har heldigvis nok at se til.

Er der film der bevæger dig – en bestemt genre?

En film du ikke tror bevæger dig, kan bevæge dig. Der er film jeg ofte vender tilbage til som fx The Godfather filmene og Deerhunter – de film vender jeg altid tilbage til. De er nogen af de mest fremragende film der er lavet – der var en bølge af film i 70erne, der ikke er overgået siden. Skal jeg fremhæve nogle danske film så synes jeg Lars Von Trier er en stor filmskaber. En film som Festen ramte rent ind, mens andre har ramt mindre godt. Klassikere er film der rammer noget tidløst, og det er en film som Festen et godt eksempel på. Thure synes også at filmen Flammen og Citronen er en stor film – det er en fremragende film Instruktør: Ole Christian Madsen har lavet.

Hvordan er det at spille sammen med store skuespillere som Tom Hanks i filmen ”Engle og Dæmoner” (2009)?

Det sjove er, at det er jo super sjovt, men så går der nogle dag så arbejder man jo bare – det jo bare en kollega. Det bliver hurtig til bare “Hey Tom” og sådan skal det jo også bare være – eller kan man ikke arbejde. Det er også sjovt da det var en spændende film at lave med et spændende tema. Hvis det bare havde været en “tju-bang”-film så ville det ikke have været så spændende som det var at lave denne film.

Sagde du “Ja” til filmen fordi det var Hollywood og Tom Hanks?

Ikke nødvendigvis men på dette tidspunkt. Man tager jo altid nogle, og så kommer det naturligvis også an på tiden og projektet. Jeg kan godt lide den der adspredelse i arbejde som skuespiller. Jeg har lavet Tv-serier for Netflix og BBC sidste sommer – nu laver jeg Broen og nu kommer jeg til Fyn – Jeg kan godt lide at komme hvor der er mennesker.

Har du nogle råd til upcoming skuespiller talenter?

Jeg synes ikke det er nødvedigt at give nogle gode råd, da de vil finde deres egen vej – det er det de skal. Der fines igen mellemveje – kun din egen vej som skuespiller. Der er ingen steder man kan sprige over – der fines igen nem måde at gøre tingene på. På med vanterne og kom i gang – og lad være med at have fine fornemmelser – det er også meget vigtigt. Hvis man gerne vil være skuespiller, så stiller man sig op og laver skuespil. Man skal ikke vente på at telefonen ringe, men det er vigtig man gør reklame for sig selv. Om det så at stille op på tovet i Svendborg – så er det sådan man starter.

Thure Lindhart er snart aktuel på Nørrebro Teater i forestillingen Revisoren. Det er nogle år siden Thure sidst har spillet teater og han glæder sig til at
komme i gang igen.