Anbefalinger til julefilm du skal se
December måned og juletiden betyder for mange ferie og tid til at se film derhjemme eller i biografen. Hvert år er der på streamingtjenesterne nye som gamle julefilm. I biografen kan der være nye julefilm, man gerne vil se. Derudover er det diskussionen om ‘Die Hard’ er en julefilm eller ej. Hvilket vi ikke indlader os på i denne lille artikel. Samtidig har man måske en foretrukken film, man ser i juletiden, der ikke nødvendigvis er en julefilm. Det kunne for eksempel være ‘Sound of Music ’eller en anden film man holder af at se flere gange. Ikke at forglemme kan man tune ind på Hallmarks kanal og se den ene julefilm efter den anden.
I denne artikel vil jeg komme med en anbefaling af julefilm, som er nye og gamle. Listen er vilkårlig, uden at man tager stilling til, hvilken der er bedst eller dårligst af disse.
De mange film på listen er et forsøg på at fange så mange forskellige typer af film som overhovedet muligt. Derfor er der mange jule film, som ikke er med. Man må vælge, og dette er et udpluk til inspiration til juletidens underholdning.
Hot Frosty
Hot Frosty handler om Kathy, som er single. Det er vinter, pengene er små, hendes hus er koldt og trænger en håndværkers professionelle hånd til reparationer. En aften giver hun bytorvets snemand hendes halstørklæde på. Der sker magiske ting i sneen og i julen. På IMDb scorer den 5,3 stjerner ud af 10.
Hvor kan den streames?
Red One
Julemanden bliver kidnappet af en ond heks. Hans sikkerhedshold kommer på overarbejde. Filmen indeholder fantasy, magi, sci fi, action, eventyr og mysterie i et stort sammensurium. På IMDb scorer den 6,5 stjerner ud af 10.
Hvor kan den streames?
Jul med Astrid Lindgren
Det er jul, og denne film er et slags svensk svar på Disneys juleshow. Et søskendepar er sengeliggende. De får et kukur af deres forældrene. Det viser sig at være magisk, og gøgen har flere historier at fortælle. Vi får små brudstykker af flere af Astrid Lindgrens karakterer. På IMDb scorer den 6,5 stjerner ud af 10.
Hvor kan den streames?
The Noel Diary
Forfatteren Jacob Turner må hjem til sit barndomshjem og ordne op i ting og sager efter moderens død. En dag finder han en dagbog, midt i al rengøring og oprydning. Han møder også mystisk kvinde. Han må se på sin fortid for at komme frem ad. På IMDb scorer den 6,1 stjerner ud af 10.
Hvor kan den streames?
Hjem til jul
Denne norske serie er utrolig populær. Den handler om Johanne, og hvordan hendes liv som single med mere bliver opfattet i familie og i samfund , og hvordan hun så kommer igennem juletiden. På IMDb scorer den 7,7 stjerner ud af 10.
Hvor kan den streames?
A Christmas Story Christmas (En julet historie)
Ralph vender hjem til sit barndomshjem med sin familie. Han vil skabe en perfekt jul. Men samtidig er der mennesker fra hans fortid, farens død med mere han må skabe fred med. På IMDb scorer den 6,7 stjerner ud af 10.
Hvor kan den streames?
Ordinary Angels
Denne film er baseret på en sand historie. Vi møder frisøren Sharon. Hun gør det til sin mission at skaffe penge til en lille piges meget dyre og yderst vigtige lever transplantation. På IMDb scorer den 7,4 stjerner ud af 10
Hvor kan den streames?
A Biltmore Christmas
Lucy skal være med til at genskrive et filmmanuskript af en gammel juelfilm. På filmsettet kommer hun til at røre et timeglas. Nu bliver hun automatisk ført tilbage i tiden. Mange ting sker på filmsettet, som skal bringes på plads, inden nutiden kan indfinde sig. På IMDb scorer den 7,8 stjerner ud af 10.
Hvor kan den streames?
Miraklet på Manhatten
Alt er ude, hvis julesalget ikke kan redde stormagasinet fra at lukke. Men lykkeligvis kommer den rigtige Julemand til undsætning. Det er dog kun Susan på 6 år, der tror på, at han er den rigtige julemand. Mange ting sker, og en retssag er forude. På IMDb scorer den 6,6 stjerner ud af 10.
Hvor kan den streames?
The Holdovers (2024)
Julen står for døren på en elitær kostskole for drenge. De fleste skal hjem. Dog er der en lille gruppe, hvis forældre lader deres børn blive på skolen. En professor og kokken på skolen bliver de ansvarlige. Ingen må forlade skolens grund. På et tidspunkt henter en forældre de fleste fra gruppen. Derfor er det nu kun den ene dreng, professoren og kokken tilbage. På et tidspunkt bryder professoren og den eneste tilbageværende dreng skolens reglement, og kører væk i en bil. De kommer ud på en lille dannelsesrejse, hvor de også lærer, at se hinanden for den de er som personer.
På IMDb scorer den 6,6 stjerner ud af 10.