9 klassiske film, som er blevet genindspillet
Hvad får filmskabere til at genskabe tidløse klassikere?
Et remake af en film er mere end blot en genindspilning af en ældre klassiker – det er en mulighed for at genoplive en historie, som har fanget publikums opmærksomhed og fantasier gennem årene. Der er flere grunde til, at filmskabere vælger at lave remakes:
Den moderne teknologi har givet filmskabere værktøjer til at bringe gamle historier til live på nye måder. Med forbedringer inden for visuelle effekter, CGI og lydproduktion kan en klassisk film genskabes med langt mere detaljerigdom og imponerende scenografi, end den originale film kunne opnå.
Kulturer ændrer sig, og mange klassiske film afspejler værdier og normer fra en tid, der kan virke fjern for nutidens publikum. Ved at opdatere en film kan instruktører genskabe historien med moderne sensibiliteter, der appellerer til en nutidig generation, samtidig med at de bevarer den originale ånd.
En god historie er tidløs. Mange af de film, der bliver genindspillet, har en kernefortælling, der er så universel, at den kan genfortælles på tværs af generationer og stadig vække stærke følelser. Remakes giver nye publikummer mulighed for at opleve disse historier i et format, de kan relatere til.
Remakes er ofte en måde at ære originalfilmen og dens arv. Filmskabere kan have stor respekt for det originale værk og ønsker at dele denne kærlighed med et bredere publikum. Dette kan være i form af en trofast genindspilning eller en nyfortolkning, der belyser forskellige aspekter af den oprindelige fortælling.
Kendte titler har ofte en indbygget fanbase. Studios ved, at et velkendt navn kan trække publikum til biograferne, og derfor er remakes også en måde at kapitalisere på tidligere succeser. Med en vellykket nyfortolkning kan filmstudier præsentere historien for både gamle fans og nye seere.
Fluen (The Fly)
*The Fly* (1986), instrueret af David Cronenberg, er en uforglemmelig genindspilning af science fiction-klassikeren fra 1958. Denne film tager det oprindelige plot – om en videnskabsmand, hvis eksperiment går grueligt galt – og skruer op for både intensiteten og den kropslige horror. Hovedpersonen, Seth Brundle (spillet af Jeff Goldblum), er en strålende, men excentrisk forsker, der udvikler en maskine, der kan teleportere objekter fra et sted til et andet. Under en afprøvning går noget frygteligt galt, da en flue sniger sig ind i teleporteren med ham, hvilket resulterer i, at hans DNA fusionerer med fluens.
Cronenberg, kendt for sin fascination af “body horror”, bringer dette tema til sit højeste her. Brundles langsomme, smertefulde transformation fra menneske til et menneske-flue-hybrid bliver skildret i grafisk og skræmmende detaljer. Vi ser ham gradvist miste sin menneskelighed, både fysisk og mentalt, hvilket skaber en dyb følelse af frygt og afsky, men også af medfølelse.
Filmen er ikke kun en horrorfilm; den er også en tragisk kærlighedshistorie mellem Brundle og journalisten Veronica Quaife (spillet af Geena Davis), der er vidne til hans nedstigning i et mareridt. Hendes kærlighed og desperation over ikke at kunne redde ham giver filmen en følelsesmæssig tyngde, der hæver den over ren splatter.
*The Fly* er et af Cronenbergs mest anerkendte værker og blev rost for sin brug af specialeffekter, som vandt en Oscar. Den kropslige rædsel, de psykologiske undertoner og den tragiske karakterudvikling gør filmen til en uhyggelig og uforglemmelig oplevelse, der har sat sine spor i horror-genren.
Hvor kan den streames?
Scarface
Både Scarface fra 1932 og 1983 skildrer en ambitiøs mands rejse til magtens top gennem kriminalitet, men de afspejler forskellige tiders værdier og samfundsforhold.
1932-versionen, instrueret af Howard Hawks, er en klassisk gangsterfilm fra filmens tidlige æra. Den er løst baseret på Al Capone og handler om Tony Camonte, en italiensk immigrant, der stiger til magten under forbudstiden i USA. Filmen fungerer som en kritik af den organiserede kriminalitet og glorificerer ikke volden, men advarer snarere mod den destruktive natur af grådighed og magtbegær. Den er også et produkt af sin tid, hvor det amerikanske samfund var bekymret over stigningen i organiseret kriminalitet.
1983-versionen, instrueret af Brian De Palma, giver historien en ny kontekst ved at flytte handlingen til 1980’ernes Miami, hvor den cubanske immigrant Tony Montana (spillet af Al Pacino) stiger til toppen af narkohandelens hierarki. Denne film reflekterer 80’ernes materialisme og overflod, hvor begreber som overdreven forbrug og personlig succes dominerer. Filmen udforsker, hvordan Montanas ambitioner driver ham til hensynsløs vold og total selvdestruktion. Den er visuelt overdådig og mere grafisk end originalen, og den repræsenterer 1980’ernes fascination med kapitalisme og magt.
Samlet set er begge film tragiske fortællinger om ambition og hybris. Mens 1932-versionen mere direkte kritiserer vold og kriminalitet, er 1983-versionen et stilistisk portræt af en mand, der når sine drømme, men betaler den ultimative pris for sin grådighed. Begge versioner af Scarface forbliver ikoniske i deres respektive perioder, men reflekterer forskellige temaer om ambition, moral og magt.
Hvor kan den streames?
Cape Fear
“Cape Fear” er en psykologisk thriller, der oprindeligt blev instrueret af J. Lee Thompson i 1962 og senere genindspillet af Martin Scorsese i 1991. Begge versioner er baseret på John D. MacDonalds roman “The Executioners” og udforsker temaerne hævn, retfærdighed og den mørke side af menneskets natur.
Den originale film præsenterer Max Cady, spillet af Robert Mitchum, som en karismatisk, men skræmmende skikkelse, der hjemsøger sin tidligere advokat, Sam Bowden, efter at han er blevet dømt for voldtægt. Thompson skaber en atmosfære af paranoia og angst, og filmen bygger op til en intens konfrontation. Den oprindelige “Cape Fear” fokuserer på den moralske konflikt mellem lovens system og privat retfærdighed, og dens sorte-hvide æstetik fremhæver den tidlige 1960’ers filmstil.
Scorseses version tager en mere moderne tilgang til materialet og anvender farvefilm til at intensivere filmens visuelle stil. Robert De Niro’s fortolkning af Cady er mere nuanceret og skræmmende; han udstråler en vildskab og en psykologisk kompleksitet, der gør ham til en mere overbevisende antagonist. Scorsese anvender også en mere eksplicit vold og psykologisk terror, der reflekterer 1990’ernes frygt for kriminel vold.
Desuden introducerer Scorsese mere dybde i karaktererne, især i forholdet mellem Bowden, spillet af Nick Nolte, og hans familie, hvilket forstærker det følelsesmæssige og psykologiske pres, de er under. Mens den originale film lægger vægt på moralitet og hævn, fremhæver Scorsese’s version også samfundets svigt og den frygt, der opstår, når individets fortid hjemsøger dem.
Sammenfattende viser begge film, hvordan hævn kan føre til ødelæggelse og stille spørgsmål ved retfærdighedens kompleksitet, men de gør det med forskellige fortællestile og visuelle teknikker, hvilket giver hvert værk sin egen unikke betydning og indflydelse.
Hvor kan den streames?
True Grit
True Grit (2010) er en moderne genindspilning af westernklassikeren fra 1969, som oprindeligt havde John Wayne i hovedrollen som den hårde, men retfærdige U.S. Marshal Rooster Cogburn. I Coen-brødrenes version fra 2010 indtager Jeff Bridges rollen som Cogburn, mens Hailee Steinfeld spiller den unge, stædige Mattie Ross. Filmen er tro mod både romanen af Charles Portis og den oprindelige film, men tilføjer en mørkere, mere realistisk tone.
Den største forskel mellem de to film er deres tilgang til karakterer og atmosfære. Mens 1969-versionen har en mere traditionel westernstil med heroiske træk og humor, er Coen-brødrenes version rå og nedtonet, med en mere brutal skildring af det vilde vesten. Jeff Bridges’ præstation som Cogburn er grovere og mere dyster end John Waynes ikoniske fremstilling, hvilket passer til Coen-brødrenes ofte mere nuancerede figurer.
En anden væsentlig forskel er Mattie Ross’ rolle. I 2010-filmen er hun en langt mere selvstændig og målrettet figur, hvilket afspejler moderne skildringer af kvindelige karakterer. Den stærke dialog og de intense skuespilpræstationer gør Coen-brødrenes version til en spændende nyfortolkning af den klassiske western, som både hylder originalen og står stærkt på egne ben.
Hvor kan den streames?
A Star is Born
“A Star is Born” er en tidløs fortælling om kærlighed, ambition og tragisk nedtur, der har bevæget publikum siden den første version blev udgivet i 1937. Filmen er blevet genfortalt tre gange – i 1954, 1976 og 2018 – hver gang med nye nuancer og fortolkninger.
Den originale film fra 1937, instrueret af William A. Wellman, følger en spirende kvindelig sanger, Esther Blodgett, og hendes kærlighed til den falmende stjerne Norman Maine. Denne version fokuserer på den klassiske Hollywood-drøm og de udfordringer, der følger med berømmelse. 1954-versionen, instrueret af George Cukor, ændrer konteksten til musikalsk teater og fremhæver Judy Garlands imponerende vokalpræstation. Her er der også en dybere udforskning af Esther’s identitet og ambitioner.
I 1976-versionen, med Barbra Streisand og Kris Kristofferson, er fortællingen moderniseret til rockmusikkens verden. Denne version fokuserer mere på substance abuse og den brutale virkelighed af stjernestatus, hvilket afspejler tidens kulturelle skift. Endelig præsenterer 2018-versionen, instrueret af Bradley Cooper, en mere rå og realistisk tilgang til kærlighed og mislykkethed. Sammen med Lady Gaga’s medrivende præstation bringer den denne tidløse historie ind i en moderne kontekst, der taler til nutidens publikum om mentalt helbred og kampen for at finde sin plads i verden.
Hver remake tilfører unikke elementer, der resonerer med den tid, den er skabt i. “A Star is Born” forbliver et vigtigt kulturelt fænomen, der udforsker de evige temaer af kærlighed, tab og ambition – temaer, der fortsat vil engagere og inspirere fremtidige generationer.
Hvor kan den streames?
Ocean's Eleven
“Ocean’s Eleven” er et moderne remake af filmen fra 1960 med samme navn, som præsenterer en skarpt vinklet historie om en gruppe talentfulde kriminelle, der planlægger et dristigt røveri. Denne version, instrueret af Steven Soderbergh, skiller sig ud med sit stilistiske greb og en ensemblebesætning, der inkluderer stjerner som George Clooney, Brad Pitt og Julia Roberts.
Filmen centrerer sig om Danny Ocean, der efter sin løsladelse fra fængslet samler et team af eksperter for at røve tre kasinoer i Las Vegas på én nat. Soderbergh formår at skabe en let og humoristisk tone, der balancerer spændingen ved røveriet med karakterernes personligheder og interaktioner. Filmens strukturerede fortælling og dygtige klipning holder seeren engageret, mens den med sin klassiske musik og stilfulde cinematografi fremkalder en følelse af nostalgi.
Temaerne i “Ocean’s Eleven” om venskab, tillid og forræderi giver en dybde til historien, der transcenderer det simple plot om et røveri. Den veludviklede karakterisering og de snedige plotvendinger gør det til en underholdende oplevelse, der både hylder den originale film og etablerer sin egen identitet.
Hvor kan den streames?
The Departed
Martin Scorseses “The Departed” (2006) er et amerikansk remake af den hongkongesiske film “Infernal Affairs” (2002), der omhandler temaer som identitet, forræderi og moral. Filmen følger to mænd, der lever dobbeltliv: Billy Costigan, der infiltrerer den irske mafia, og Colin Sullivan, der arbejder for mafiaen som politimand. Remake’ets styrke ligger i den dybe karakterudvikling og det intense psykologiske drama, som Scorsese mestrer.
Filmen adskiller sig fra sin forgænger ved at fokusere mere på den amerikanske kontekst, hvor den irske mafia og politiets korrumperede elementer er mere fremtrædende. Scorseses brug af Boston som baggrund giver en autentisk atmosfære, der forstærker fortællingens spænding. Castet, der inkluderer stjerner som Leonardo DiCaprio, Matt Damon og Jack Nicholson, tilfører en ekstra dimension med deres intense præstationer, som gør konflikten mellem karaktererne mere medrivende.
Temaet om forræderi er centralt, og Scorsese udforsker, hvordan karakterernes valg påvirker deres skæbner. Den morbiditet og det tragiske i historien understreges af filmens brutale vold og uventede drejninger, der holder publikum på kanten af sædet. Slutningen, der står som et symbol på den evige cyklus af vold og korruption, efterlader seeren med en dyb refleksion over retfærdighedens natur. “The Departed” er ikke blot et remake; det er en nyfortolkning, der cementerer Scorseses status som en af de store fortællere i moderne film.
Hvor kan den streames?
IT
Filmen “It” fra 1980, baseret på Stephen Kings roman, er en klassisk gyser, der kombinerer elementer af horror og coming-of-age. Handlingen følger en gruppe børn i den fiktive by Derry, Maine, der står over for den skræmmende klovn Pennywise, som udnytter deres dybeste frygt for at jage dem.
Filmens struktur skifter mellem nutiden og tilbageblik til barndommen, hvilket effektivt skaber en kontrast mellem uskyld og det onde. Børnene, kendt som “Losers’ Club”, symboliserer venskab, mod og styrke, mens de sammen konfronterer deres traumer og den overhængende trussel fra Pennywise. Denne dybe psykologiske tilgang gør, at filmen ikke kun handler om frygt, men også om overvinde personlige kampe.
Visuelt er filmen præget af en dyster og trykkende atmosfære, der forstærkes af den ikoniske musik af composer, der formår at skabe en intens følelse af angst. Pennywise, spillet af Tim Curry, er en uforglemmelig skikkelse, hvis karismatiske og skræmmende optræden har efterladt et varigt indtryk på seerne.
Remake’en fra 2017 har opdateret historien med moderne special effects og en mere grafisk skildring af vold og skræk, men originalen står stadig stærkt med sin evne til at fange den følelsesmæssige kerne af historien og de underliggende temaer om venskab, traumer og mod. I begge versioner er “It” en dybt foruroligende, men samtidig rørende fortælling om at konfrontere det ukendte.
Hvor kan den streames?
Dune
“Dune,” baseret på Frank Herberts klassiske science fiction-roman fra 1965, har gennemgået flere filmatiseringer, hver med sin egen tilgang til det komplekse univers. Den mest kendte version er David Lynchs film fra 1984, der modtog blandede anmeldelser på grund af sin forvirrende fortællestil og den omfattende komprimering af romanens handling. Selvom filmen forsøgte at fange den visuelle grandeur og de centrale temaer om magt og miljø, føltes mange karakterer flade, og filmens pacing led under den store mængde information, der skulle præsenteres.
I kontrast hertil står Denis Villeneuves version fra 2021, der har opnået mere positivt modtagelse. Villeneuve har valgt at opdele historien i to dele, hvilket giver plads til en dybere udforskning af karakterer og tematikker. Den første del fokuserer på Paul Atreides’ rejse og kampen om kontrol over planeten Arrakis, også kendt som Dune. Filmens visuelle æstetik er imponerende, med storslåede landskaber og en atmosfærisk lydside, der forstærker den episke fortælling.
Begge filmatiseringer adresserer temaer som økologi, imperialisering og menneskets indre kampe. Men Villeneuve formår at bringe en moderne sensibility til historien, der gør den mere tilgængelig for nutidens publikum. Denne nyfortolkning af “Dune” viser, hvordan en kompleks fortælling kan belyse tidløse temaer og forblive relevant i en moderne kontekst.