Menu Luk

Her er de 10 film, som er baseret på virkelige hændelser

Film baseret på virkelige hændelser kan både være skræmmende, fantastiske og glædelige, det afhænger meget af om den er baseret på en tragedie eller en lykkelig historie. Der er lavet rigtig mange autentiske film og det er derfor alt for uoverskueligt at lave en liste med dem alle. Derfor har vi også lavet flere lister og autentiske film, hvorfor du måske også vil have interesse i at læse

Du vil blive overrasket over nogle af dem!

Midway

Den episke og sande historie om en underbemandet amerikansk flåde og de modige marinesoldater og piloter som sejrede over en mægtig modstander. Med demokrati og frihed på spil besejrede de den japanske flåde ved slaget om Midway, en af de mest bemærkelsesværdige slag som ledte de allierede til en sejr i Stillehavet under anden verdenskrig. MIDWAY er den seneste storfilm fra Roland Emmerich (Independence Day, The Day After Tomorrow, The Patriot).

Hvor kan den streames?

De urørlige

Phillipe er mangemillionær, bor i Paris’ fineste kvarter og er lam fra halsen og ned efter en paraglidingulykke. Driss er arbejdsløs, småkriminel og bor i en forstadsghetto. Da Phillipe vil ansætte en ny hjælper, søger Driss modvilligt jobbet og forventer at få et rungende nej, som han er vant til. Men Philippe, der savner forandring i hverdagen, overrumples af Driss’ sarkastiske humor og beslutter sig for at hyre den fandenivoldske speedsnakker. I mødet mellem de to meget forskellige mænd opstår der et uventet og ganske enestående venskab.

Hvor kan den streames?

The Blind Side

Leigh Anne Tuohy er en velhavende designer og husmor, der er gift med Sean, som ejer en lang række fastfood-restauranter. Sammen har de sønnen S.J. og datteren Collins. En dag møder Leigh Anne den robuste sorte dreng Michael Oher, der vandrer rundt langs vejsiden en mørk regnvejsaften. Hun erfarer, at han ikke har noget sted at bo og tilbyder ham at sove på familiens sofa. Fra den dag af ændres verden – både for Michael, men især også for Leigh Anne.

Hvor kan den streames?

The Notebook

Som teenagers mødtes Allie og Noah. De forelsker sig over hals og hoved og deler en uforglemmelig sommer sammen i det sydlige USA. Allies overklasse-forældre ønsker for intet i verden at hun skal gifte sig med en knægt fra arbejderklassen og sætter en stopper for forholdet. Allie drager bort for at starte på skole, mens Noah bliver tilbage. Han skriver breve til hende hver dag i et år, men får aldrig svar. Da de ved et tilfælde mødes mange år senere er det for sent – Allie er forlovet og skal giftes.

Hvor kan den streames?

Zero Dark Thirty

Efter angrebet på World Trade Center i 2001 sendes den nyuddannede CIA-agent Maya til Pakistan. I ti år arbejder hun som besat for at opspore terrorlederen Osama bin Laden. Til sidst sender USA et specialteam af sted for at myrde Al-Qaeda-lederen. Men kun Maya er sikker på hvor han gemmer sig.

Hvor kan den streames?

The Imitation Game

Den britiske efterretningstjeneste ansætter matematikeren Alan Turing til at bryde tyskernes Enigma-kode under 2. Verdenskrig. Til den tophemmelige opgave får det asociale geni et hold bestående af forskere, retorikere, skakmestre og efterretningsfolk stillet til rådighed. De arbejder alle i døgndrift, men tiden er imod dem, og kampen for at ende krigen via kodebrydning er opslidende. Samtidig må Turing kæmpe med både sine kolleger, regeringen og ikke mindst sig selv.

Hvor kan den streames?

The Wolf of Wallstreet

Fra den amerikanske drøm til selskabsstor pengegriskhed bevæger Jordan Belfort sig fra småaktier og retskaffenhed til børslanceringer og et liv i korruption i de sene 80’ere – hvilket giver ham titlen The Wolf Of Wall Street. Penge. Magt. Kvinder. Stoffer. Fristelserne er til at tage og føle på – og truslen fra myndighederne er irrelevant. For Jordan og hans ulveflok er mere aldrig nok. Men der går ikke længe før Jordan Belfort og hans korrumperede kompagnoner er i FBI’s søgelys. En af filmhistoriens mest hyldede og toneangivende instruktører, Martin Scorsese, har kastet sig over den sande, men fuldstændig gale historie om New York-børsmægleren Jordan Belfort, der i 80’erne og 90’erne tog den amerikanske drøm lidt for langt – og så endnu længere igen.

Hvor kan den streames?

12 Year A Slave

I 1841, tiden før borgerkrigen i USA, følger vi Solomon Northup (Chiwetel Ejiofor), en fri sort mand fra det nordlige New York, hvor han bor med sin kone og børn. Familien bor i Saragota, hvor Solomon lever af at spille violin. En dag bliver han brutalt bortført og solgt til slaveri på en bomuldsfarm i det sydlige USA. I sin kamp for frihed møder Solomon grusomhed og kæmper for, ikke bare at holde sig i live, men også at bevare sin værdighed som menneske. 12 Years a Slave er baseret på en sand historie om en mands kamp for frihed og overlevelse.

Hvor kan den streames?

Ser Du Månen, Daniel

I 398 dage sad den unge danske freelancefotograf Daniel Rye som gidsel, hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien, sammen med flere andre udlændinge. bl.a. den amerikanske journalist James Foley. I filmen følger vi Daniels kamp for overlevelse i fangenskab, hans venskab med James og hvordan familien hjemme i Danmark håndterer frygten for, at deres søn aldrig kommer hjem. Midt i krisen står den danske gidselforhandler Arthur, der får en afgørende rolle i befrielsen af Daniel.

Hvor kan den streames?

The Theory of Everything

Da Stephen Hawking starter på det prestigefyldte Cambridge University i 1960’erne forelsker han sig i den kunsthistoriestuderende Jane Wilde. Hawking får kort efter konstateret den nervesvækkende sygdom Amyotrofisk Lateral Sklerose (ALS), men i kampen mod hårde odds og dystre forudsigelser fra lægerne bliver kærligheden deres stærkeste våben. Samtidig arbejder Hawking på en banebrydende teori om kosmos og kvante-tyngdekraft.

Hvor kan den streames?