Oscar-vinder Kobe Bryant er død

 – Skrevet af Ida Marie Skou

Basketball-ikonet Kobe Bryant omkom sammen med otte andre i et helikopterstyrt, inklusiv hans datter Gianna Bryant, den 26. januar 2020.

Internettet er i stor sorg over tabet på den legendariske basketballspiller, og han bliver hyldet af både fans og kendisser verden over. Men udover at være en haj til basketball, så vandt han også en Oscar tilbage i 2018. Han vandt prisen for bedst animerede kortfilm med titlen Dear Basketball. Dear Basketball er en visualisering af et digt, nærmest et kærlighedsbrev, til sporten der gjorde ham til en legende og superstjerne. Filmen er naturligvis produceret af Bryant, hvor den er animeret af Glen Keane (kendt for Tarzan blandt andet) og dertil underlagt musik af selveste John Williams.

Bryant blev altså den første professionelle atlet og NBA-spiller til at blive nomineret og vinde en Oscar. Hans død har rystet USA især, hvor han er en kæmpe superstjerne, og landet er i dag underlagt en stor tung sky af sorg.

Hvil i fred Kobe Bryant.