Timothée Chalamet er klar til at følge i Gene Wilder og Johnny Depps fodspor

Stjernen, der er aktuel i biografhittet ’Dune’ sammen med Zendaya, afslørede nemlig i maj, at han skal spille Willy Wonka i den kommende film ’Wonka’.

Timothée Chalamet er klar til at puste nyt liv i en ikonisk karakter. Stjernen skal nemlig spille Willy Wonka i en kommende film, og internettet går nu amok over et helt nyt billede af ham i kostumet

Som et smugkig på filmen har Timothée delt et billede af sig selv i sit nye kostume, mens han er i gang med optagelserne til ’Wonka’. Kostumet, der er designet af Lindy Hemming, består af en bordeaux-farvet jakke og Willy Wonkas signatur tophat. Til billedet har han skrevet: ”Spændingen er forfærdelig. Jeg håber, at det fortsætter”.

Selvom kostumet er lige i Willy Wonkas ånd, så har billedet alligevel fået internettet til at reagere kraftigt. Nogle fans troede, at det var en joke, at Timothée skulle puste nyt liv i karakteren, mens andre sammenlignede outfittet med Gonzo fra ’ The Muppet Christmas Carol’.

Se flere billeder fra optagelserne længere nede

’Wonka’ kommer, som navnet hentyder, til at fokusere på en ung Willy Wonka, inden han skabte den berømte chokoladefabrik, vi alle har drømt om at besøge. Mange fans har allerede kommenteret, at Timothée er som skabt til rollen som Willy, og at han kan bringe alt det bedste frem i den elskede karakter.

Se flere billederne her