Er denne miniserie lavet for inkarnerede fans af Star Trek: The Next Generation?

Star Trek: Picard – Anmeldt af Ellen-Karin Myklebust

Anmeldelse

Da jeg så Picard, som er en original Amazon Prime Video miniserie, var der en tanke – et par spørgsmål, der slog mig ret hurtigt.

Det synes mig lang tid siden på Filmsiden at have set anmeldelse af eller noget om sci-fi-film. Derfor valgte jeg og var heldig, at få lov til at anmelde netop miniserien Picard, trods man har kunnet streame den i nogle måneder nu.

Er denne miniserie lavet for inkarnerede fans af Star Trek: The Next Generation?

Ved nærmere eftertanke blev svaret både ja og nej.

Det gør det måske lettere. Alligevel kan man sagtens se og følge med. Det handler om, man har øjne og ører åbne, og især følger med i dialogen. Er der noget man vil vide mere om, kan man søge og finde informationer på Google eller Star Treks egen hjemmeside.

Jeg indrømmer det. Jeg er totalt fan af figuren Captain Picard og serien Star Trek: TNG. Det skyldes, karakterens og dens evne til at være filosofisk og give stof til eftertanke – evne til at diskutere og sætte spot på det at være menneske i det hele taget. Så miniserien Picard fanger denne filmseer helt og holdent. Jeg kunne også vældig godt lide, at titelmusikken er helt sig egen og symfonisk. Det giver Picard-vibe, passer til historien og billederne.

Det er skønt, at se et sci-fi univers så gennemført og flot. Jeg er vild med de holografiske tv-og telefonskærme. Rumskibene er også opdateret, og de styres nu med og fra et holografisk kontrolpanel. Så teknologien er opdateret, for nu at sige det sådan. Det samme gælder, de våben de bærer. De er også anderledes. Er vi i historien på planeten Nepenthe eller andre, var det fint og smukt. Universet er også vist med flot animation. Visse steder er det dog alt for tydelig animation. Det ville være ønskværdigt animationen kunne få det til at fremstå mere naturligt – ikke bliver så kunstig. Denne filmseer køber den alligevel, da det er sci-fi, og vi befinder os på rumrejse millioner af lysår væk. Meget må man da her imaginært forestille sig, for derefter at formidle gennem sin tegnekunst og filmkunst. Det må man jo da huske på.

Historien tager udgangspunkt i et par tråde fra den tidligere serie Star Trek: TNG og film. Blandt andet episoden Mesaure of a man fra anden sæson og fra filmen Nemesis, som jeg ser det.

Det viser sig nu, at Føderationen og Starfleet ikke har samme magt, ikke kan udvise samme høje standard for sit politiske arbejde, humanitære arbejde, for sit arbejde for intergalaktisk fred mellem de forskellige livsformer som dem fra Vulcan og Romulus for eksempel. Kunstig(e) livsform(er) har man stadig svært ved at kunne takle hensigtsmæssigt på jorden og i verdensrummets galakser og solsystemer.

Jean-Luc Picard (Sir Patrick Stewart) er nu en meget ældre, pensioneret Admiral, som lever tilbagetrukket på sin vingård. En dag opsøger Dahj (Isa Briones) ham. Jean-Luc føler en meget stærk forbindelse til Dahj. Hun viser sig at være Datas (Brent Spiner) afkom. Men noget er galt. Kunstige livsformer truer organiske livsformer og omvendt. Picard sætter sig for at ville hjælpe, og derved ud på en mission.

Andre Starfleet admiraler støtter ikke op om Admiral Picard som før. Ej heller denne redningsaktion, og de stiller ingen ressourcer til rådighed.

Dahj forgår i brand.

Picard bliver nu nødt til at lede efter Dahjs tvillingsøster Soji (Isa Briones), og med hende tage videre til hendes oprindelsesverden/planet for at stoppe et angreb og udslettelse.

Picard er altså nødt til at go rougue, hvilket vil sige, han må se stort på regler og autoriteternes befalinger og direkte ordrer. Han får endelig samlet et broget hold og fat i et rumskib.

Der sker nok så meget.

Man kan argumentere for, karakteren Picard burde have mere plads/større rolle i filmen. Dette til trods, er han uden tvivl vores hovedprotagonist på mange måder. Dertil vil jeg sige, det er tydeligvis en Picard, der har udviklet sig. Derfor er det en anderledes Picard end ham, man kender fra serien. Jeg er ikke sikker på, det ville give mening, at gå dybere ind i karakteren. Vi kender Picard, og det er tydeliggjort, hvorfor han er den, han er nu ifølge denne filmseer. Jeg ser, karakteren nu besidder større naturlig gennemslagskraft og autoritet. Det ses på Sir Patrick Stewarts skuespil, som her er i tip top. Der er ingen slinger i valsen, og han står fast. Det er imponerende og veloplagt af skuespilleren, som fylder 80 i næste måned.

Intet mindre.

Den syvende episode Nepenthe og den tiende episode Et in Arcadia Ego2 er for mig rørende og med et meget glædeligt gensyn. Her møder vi Deanna Troi og Riker. Naturligvis er det bevægende, at trekløveret arbejder sammen igen, som de har gjort siden tidernes morgen. De er venner og kolleger på et meget dybt plan. Se blot ankomstscenen til og afskedsscenen fra Nepenthe. Alle scener serien igennem med Data er også skønne. Især i tiende episode. Her bruges den teknik, hvor skuespilleren ser yngre ud end i virkeligheden, så vidt jeg kan se. Det fungerer udmærket i det dunkle lys og til scenen. Det er også rørende, hvad Picard og Data aftaler. Hvad det er, og hvad der bliver af Picard, må de nysgerrige se miniserien for. Jeg kan dog afsløre, det hele udgør spændende historieskrivning. Jeg venter meget spændt på anden sæson. Den videre rejse og de kommende begivenheder bliver interessante.

Jeg er som sagt begejstret for historien, skuespillet og musikken.  Det gør det hele værd at se. Det er vellykket, på de fleste parametre. Derfor ender jeg altså på 5 ud af 6 intergalaktiske stjernestøvs stjerner.