Stream biografaktuelle film hjemme i stuen​

– Pressemeddelelse fra Filmsiden

Biografer har det ikke godt herhjemme i Danmark, så derfor har Filmsiden og DDB (De Danske Biffer) indgået et samarbejde, som vi nu endelig kan løfte sløret for.

Fra dags dato, bliver det nu muligt, at streame biografaktuelle film hjemme i stuen.

Vi hos Filmsiden har længe gerne vil gøre noget for de danske biografer, og et samarbejde med DDB var lige det vi manglede. Vi har nemlig fået forhandlet en aftale i hus, hvor du som stue-seer, kan tænde TV-et, sætte dig godt til rette i din egen sofa, og se alt det som biograferne kan tilbyde.

Oplevelsen bliver fuldkommen som at sidde i biografen. Du har faktisk også mulighed for at vælge hvilken biograf du vil streame fra. For når filmen går i gang, så er det som at sidde i biografen i virkeligheden. Der er placeret sæderækker foran dig på skærmen, og så vil du kunne nyde lyden af fumlen med slikposerne og folk der lige skal have det sidste med fra deres sodavand. Vi kan heller ikke sige os fri for, at et par stykker vil gå ind foran dig, når de lige har behov for en tissepause, eller folk som lige skal tjekke klokken på deres telefon.

Når du starter den nye Filmsiden-app på dit smart-TV, smartphone eller pc, så skal du først vælge hvilken film du gerne vil se og dernæst i hvilken biograf du gerne vil streame fra. Så har du gode erfaringer med en speciel biograf, så kan du selvfølgelig også vælge den. Herefter skal du vælge hvorhenne i salen du gerne vil sidde. Så kan du godt lide oplevelsen udefra venstre side af, jamen, så er pladsen din.

Underevejs i forstillingen kan det risikeres, at folk forstyrre alt for meget. Det kan være at nogle har glemt at slukke sin mobil, som pludselig begynder at ringe, eller en gruppering som bliver ved med at sidde og snakke. Men det har vi også fundet en løsning til. Tryk på “Kast”-knappen og der bliver kastet en gang popcorn efter dem. 

Men pas nu på, at du ikke selv bliver det forstyrrende element i salen, for så kan du risikere at sidemanden vælter dine popcorn og din sodavand ud over skøret på dig.

Glædelig 1. april
De bedste hilsener fra Filmsiden

[TheChamp-FB-Comments]