Menu Luk

10 fede koldkrigsfilm du bare skal se

Krig er forfærdeligt. Men det er også fascinerende, for der findes et hav af vilde fortællinger, og derfor er krig også et af de mest oplagte temaer til fede film.

Jo, det tillader vi os at komme med vores bud på. Og så kan det da godt være, at du er uenig, men det skal du også have lov til. Her får du i hvert fald Filmsidens 10 spændende koldkrigsfilm .

Flugten fra Østtyskland

Dette er den sande beretning om de østtyske familier Strelzyk og Wetzel, som i september 1979 skabte store overskrifter over hele verden. I hemmelighed brugte de lang tid på at sy og bygge en luftballon hjemme i kælderen for at forsøge at flygte fra diktaturets DDR til friheden i vest. Jaget af den største styrke, Stasi kunne mobilisere, bliver familiernes vovede plan en kamp mod uret, hvor hvert sekund tæller.

Hvor kan den streames?

Den gode Spion

Forretningsmanden Greville Wynnes udramatiske tilværelse bliver vendt op og ned, da han uventet bliver hyret som kurér af den britiske efterretningstjeneste og CIA. I ham ser de en person, som ingen vil mistænke for at smugle hemmelig information på sine forretningsrejser. Greville pirres af den spændende opgave, og i starten føles Sovjet-rejserne helt uden risiko. Greville bliver snart ven med kontraspionen Oleg Penkovsky. Gradvist indser han dog, at hans og Olegs liv er på spil, og at den information, de håndterer, kan afværge en atomvåbenkatastrofe.

Hvor kan den streames?

Spencer

Kronjuvelen hos den Britiske underretningstjeneste MI6, Agent Lorraine Broughton (Theron) er lige dele spionage, sensualitet og nådesløshed, villig til at tage alle midler i brug for at overleve hendes umulige mission. Hun sendes alene til Berlin for at levere uvurderlige dokumenter ud af den ustabile by, på missionen slår hun sig sammen med den lokale afdelingschef David Percival (James McAvoy) for at navigere sig gennem et farligt spil om liv og død mellem spioner.

Hvor kan den streames?

Spionen fra U.N.C.L.E.

En CIA-agent og en KGB-officer tilsidesætter deres uenigheder og bekæmper sammen en global forbryderorganisation i denne sjove actionfilm baseret på serien fra 60’erne.

Hvor kan den streames?

Salt

En forræderianklaget CIA-agent går under jorden for at bevise sin uskyld. Men selv hendes sande jeg er svært at finde.

Hvor kan den streames?

Dame, konge, es, spion

Året er 1973 og den kolde krig er på sit højeste. I den længe ventede filmatisering af John le Carrés berømte spionroman møder vi den knivskarpe agent George Smiley (Gary Oldman), der får til opgave at gennemtrævle fortid og nutid i den Britiske Efterretningstjeneste i jagten på en farlig dobbeltagent. Smiley får fat i en liste med de mistænkte agenter. De har kodenavnene Dame, Konge, Es… og Smileys eget navn! Et livsfarligt spil er i gang, og Smiley er fanget i midten.

Hvor kan den streames?

Cold War

’Cold War’ er en passioneret kærlighedshistorie om to mennesker med meget forskellig baggrund og vidt forskellige temperamenter. De er helt forkerte for hinanden, men er alligevel via skæbnen dømt til at forblive sammen. En umulig kærlighedshistorie i en umulig tid, der udspiller sig under den kolde krig i 1950’ernes Polen, Berlin, Jugoslavien og Paris. ’Cold War’ vandt prisen for bedste instruktion ved filmfestivalen i Cannes og instruktør, Pawel Pawlikowski, modtog en Oscar og en European Film Award for bedste film for sit sort-hvide mesterværk, IDA.

Hvor kan den streames?

Thirteen Days

Oktober 1962. En total katastrofe truer: en kernevåbenkrig mellem USA og Sovjet. Et amerikansk spionfly tager billeder over Cuba, som viser, at Sovjet planlægger at installere langdistancemissiler på Castros Cuba. I Washington forsøger præsident John F. Kennedy, justitsminister Robert Kennedy og forsvarsminister Robert McNamara at finde en løsning på krisen.

Hvor kan den streames?

Jagten på røde oktober

“Baseret på Tom Clancy’s bestseller, instrueret af John McTiernan og med Sean Connery og Alec Baldwin i hovedrollerne. Jagten på Røde Oktober syder af high-tech spænding og sveden fra de anspændte mænd der holder Dommedag i deres hænder. En ny, teknologisk overlegen sovjetisk atom-ubåd, Røde Oktober, er på vej mod USA’s kyst under kommando af kaptajn Marko Ramius. Den amerikanske regering tror at Ramius har tænkt sig at angribe.

Hvor kan den streames?

Bridge of Spies

‘Spionernes bro’ er et historisk drama af Steven Spielberg baseret på autentiske begivenheder under Den kolde krig. I 1960 blev amerikaneren Gary Powers skudt ned i sit spionfly over Rusland. Tom Hanks spiller advokaten James B. Donovan, der rejser bag jerntæppet for at forhandle sig frem til en frigivelse af den tilfangetagne spion.

Hvor kan den streames?

Fans af Afdeling Q og Jussi Adler-Olsens univers kan roligt begynde at glæde sig. I dag kan Nordisk Film bekræfte, at der nu kommer en ny filmatisering om det meget populære univers baseret på Jussi Adler-Olsens succesfulde bogserie om Afdeling Q. Thrilleren DEN GRÆNSELØSE sender Afdeling Q over til Bornholm, hvor et gammelt mysterium om en død pige, hængende i et træ, vækkes til live og trækker tråde til en hemmelig solkult på øen.

En thriller om menneskers grænseløshed
Og det bliver med én af landets mest prominente instruktører bag roret – nemlig Ole Christian Madsen. I mere end 25 år har Ole Christian Madsen sat et markant aftryk på film og tv både herhjemme og i USA, bl.a. med film som En kærlighedshistorie (2001), Nordkraft (2005), Prag (2006), Flammen og Citronen (2008), Superclassico (2011), Steppeulven (2014) og Krudttønden (2020) samt tv-serier som Taxa (1997), Edderkoppen (2000), Rejseholdet (2002-04), instruktør og showrunner på dramaserien Banshee (2013-16) for HBO i USA og senest Dag og nat (2022) på
TV 2.

Med på det nye Afdeling Q-hold er også Jakob Weis, som har skrevet manuskriptet til DEN GRÆNSELØSE. Han har tidligere skrevet Paprika Steens anmelderroste publikumssucces Den tid på året (2018) og hendes kommende komedie Fædre & mødre. Han står også bag manuskriptet til Martin Zandvliets kommende Tove Ditlevsen-film Toves Værelse med Paprika Steen og Lars Brygmann i hovedrollerne, og så har han gennem de seneste 25 år skrevet en lang række anmelderroste og prisbelønnede teaterforestillinger.

Martin Riis Larsen

Ejer og stifter, samt skribent