Menu Luk

Til dig der savner stranden - Her er nogle film, som har stranden som omdrejningspunkt

Film giver os tit lyst til at rejse til en bestemt destination. Det gælder bestemt også disse film, der er optaget på eksotiske stranddestinationer med masser af hvidt sand og svajende palmer. Eller længes du bare efter det gode danske sommervejr så man kan ligge på stranden. 

Den dag på stranden

Dorset 1962. Et ungt par i 1962 fejrer på et badehotel, at de er nygifte. Florence er af fin familie og musikalsk engageret, mens Edward kommer fra mere ydmyge kår. Alligevel finder de sammen i fælles interesser og sjælfuld betagelse, men bryllupsnatten ender som en smerteligt ydmygende affære for dem begge. Deres valg kommer til at mærke dem for resten af livet.

Hvor kan den streames?

The Descendants

Baseret på en roman af Kaui Hart Hemmings, spiller filmstjernen George Clooney en kold mand og far til to piger, der er tvunget til at genetablere sit forhold til sine døtre efter hans kone dør i en sejlerulykke ud for Waikiki.

Hvor kan den streames?

Cast Away

Tom Hanks “yder en af alle tiders mest imponerende præstationer” i rollen som Chuck Noland, en systemtekniker hos FedEx hvis liv, der hidtil har været strengt styret af tiden, pludselig afbrydes da han efter et oprivende flystyrt befinder sig alene på en øde ø. Mens Chuck kæmper for at overleve, opdager han at hans egen personlige rejse kun lige er begyndt…

Hvor kan den streames?

The Beach

Leonardo DiCaprio er utrolig i denne forførende thriller af instruktøren Danny Boyle (Trance, Slumdog Millionaire). Da Richard (DiCaprio), en ung amerikansk backpacker, der rejser gennem Thailand, finder et kort til en smuk hemmelig strand, tror han, at han har fundet det ultimative eventyr. Men det isolerede paradis viser sig snart at være et farligt sted i dette uhyggelige drama, der også har Tilda Swinton i en af hovedrollerne.

Hvor kan den streames?

The Lost Daughter

Alene på sommerferie bliver Leda fascineret af en ung mor og hendes datter. Hun betragter dem på stranden og bliver berørt af deres stærke relation og deres larmende og truende familie, samtidig med at hun bliver overvældet af minder om frygt og forvirring fra den intense tid, hvor hendes egne børn var små.

Hvor kan den streames?

Brooklyn

BROOKLYN er historien om en ung kvinde, Eilis (Saoirse Ronan), som flytter fra en lille irsk by til Brooklyn i New York, hvor hun, i modsætning til derhjemme, har muligheden for at finde et arbejde og få en fremtid – og finde kærligheden i form af den italiensk-amerikanske Tony (Emory Cohen). Da en familietragedie bringer hende tilbage til Irland, bliver hun absorberet i sit gamle samfund, hvor hun nu bliver kurtiseret af den eftertragtede Jim (Domhnall Gleeson). Da hun bliver ved med at udsætte sin tilbagevenden til Amerika, står Eilis over for et forfærdeligt dilemma – et hjerteskærende valg mellem to mænd og to lande.

Hvor kan den streames?

Når du mindst venter det

Harry Sanborn er en playboy, som er godt oppe i årene, men hans libido er ikke blevet svækket med alderen. Under det der skulle have været en romantisk weekend får Harry pludselig smerter i brystet. Han ender med at blive plejet og passet af Marins modvillige mor Erica Barry, som er en succesrig skuespilforfatter. Efterhånden slår Harrys hjerte flere kolbøtter, af den romantiske slags, på grund af Erica, en kvinde på hans egen alder. Men gamle vaner er svære at slippe af med.

Hvor kan den streames?

Blue Crush

Anne Marie er fast besluttet, hun kan surfe og hun vil bevise det. Før eller senere vil hun vinde the Pipe Master, en af de farligste og mest aggressive og mandsdominerede surfkonkurrencer i verden. Ved hjælp af sine bedste venner, Eden og Lena, investerer hun al sin energi og alt sit mod for at leve det liv hun elsker og opfylde sine drømme, indtil hun møder Matt og bliver slået ud af kurs .

Hvor kan den streames?

Blue is the Warmest Color

Den 16-årige Adèle er ung, uskyldig og ikke helt sikker på hvad hun vil med sit liv. Da hun møder Emma, en punker med blåt hår og stærke meninger, åbnes hendes øjne for kærligheden og for frigørelse. De to indleder et forhold som udforskes til mindste detalje af et kamera, som ikke bliver drejet væk, heller ikke i de vovede sexscener.

Hvor kan den streames?

Den Blå Lagune

To små børn og en skibskok overlever et skibbrud og redder sig i land på en idyllisk sydhavsø. Men kokken dør snart, og drengen og pigen er overladt til sig selv. Dagene bliver til år, og Emmeline og Richard skaber sig et hjem omgivet af eksotiske dyr og naturens skønhed. De lærer at håndtere de forvirrende fysiske og følelsesmæssige forandringer, der viser sig, mens de vokser op.

Hvor kan den streames?

Old

En familie er på en tilsyneladende rolig tropeferie, da de opdager, at den afsondrede strand, de slapper af på i nogle timer, på forunderlig vis får dem til at ældes utrolig hurtigt og reducerer hele deres liv til en enkelt dag. Old er en gåsehudsfremkaldende thriller fra den visionære filmskaber M. Night Shyamalan, der tidligere har stået bag kultværker som Den sjette sans, Signs og The Village.

Hvor kan den streames?

Baywatch

Da en bølge af forbrydelser rammer stranden, står Lt. Mitch Buchannon i spidsen for sine livreddere på en mission for at bevise, at andre end politiet kan redde bugten. Sammen med en trio af rekrutter – herunder tidl. OL-deltager Matt Brody – går de undercover for at ødelægge en forretningskvindes luskede planer, der truer bugtens fremtid. Filmen er baseret på TV-seriehittet Baywatch fra 90’erne.

Hvor kan den streames?

Point break

Johnny Utah er en nyuddannet FBI-agent, som beslutter sig for at knalde en bande bankrøvere, der hærger i det sydlige Californien. Eftersom hans partner er overbevist om, at røverne er surfere, beslutter Johnny at infiltrere surfernes lovløse verden. Der møder han Bodhi, som vil gøre hvad som helst for at få lidt spænding. Langsomt suges han ind i Bodhis verden og bliver ligesom surferne afhængig af de endeløse dage med surfing og fester.

Hvor kan den streames?

Badehotellet

Serien følger hverdagen hos Andersens Badehotel i Skagen i Nordjylland fra 1928 og frem til 1946 (med tiende sæson), hvor velhavende familier fra København kommer og tilbringer deres somre. Serien følger både de ansatte og gæsterne på hotellet og deres indbyrdes forhold igennem historiske perioder såsom Wall Street-krakket og begyndelsen på 2. verdenskrig, hvor Danmark var besat. Medvirkende i serien er bl.a. Amalie Dollerup, Anne Louise Hassing, Lars Ranthe, Jens Jacob Tychsen, Anette Støvelbæk, Cecilie Stenspil og Birthe Neumann.

Hvor kan den streames?