Her i den vestlige del af verden har de fleste set og kender ’Titanic’ af instruktør James Cameon. Den har siden sin udgivelse i 1997 været en film som mange holder af, og taler om. På IMDb kan man læse, at filmen har opnået at vinde 126 flotte filmpriser samt 83 nomineringer. I skrivende stund er filmen vurderet til 7,9, hvilket er højt. Vil man på IMDb læse, hvad filmpublikum mener om filmen, er der flere tusinde der har bidraget til punktet ‘user reviews’. Derudover har filmen på verdensplan indtjent et kæmpe beløb, og den ligger for tiden som nummer på tre listen over de film som har indtjent mest på verdensplan. Man ser også, at filmens instruktør fører an med hele tre film, som ligger på første, tredje og fjerde plads. 

’Titanic’ appellerer tydeligvis til et bredt publikum. Nogle få af de danske biografer har valgt at vise filmen i ny 3D udgave. Har man mulighed, og gerne vil opleve filmen på det store lærred, så anbefaler jeg man finder billetter til sig selv, familie og vennerne der gerne vil med. Det publikum jeg så filmen med, klappede efter filmen. Det er fuldt ud fortjent.  

Da jeg besluttede at skrive om Titanic, skulle jeg have en vinkel til artiklen. Der er skrevet meget om filmen siden 1997. Mens jeg ser filmen, er der alligevel, især en ting jeg tænker over – begrebet ‘klassiker’.  Her bruger jeg ordet om et stykke  kunst i betydningen forbilledlig, varig og af førsteklasses standard. Det slog mig, at historien og dens karakterer kvalificerer til og har potentiale til at blive kaldt filmklassiker. Instruktør James Cameron har gjort sig umage med det filmtekniske, så det ser ægte ud. Samtidig er jeg sikker på, at filmmagere i dage allerede bruger nogle tekniske tricks om special effects.  

I denne artikel vil jeg derfor fremhæve nogle ting der kan understrege, hvorfor ’Titanic’ kan tåle at blive kaldt en filmklassiker.   

Filmen ’Titanic’ udmærker sig med dens historie. Den er godt skruet sammen af fiktion og virkelighed. Vi har den virkelige hændelse, som overgik skibet ’Titanic’. På fiktionssiden bidrager kærlighedshistorien mellem de to protagonister Jack (Leonardo DiCaprio) og Rose (Kate Winslet). Deres karakterer indeholder noget almenmenneskeligt og genkendeligt. Jack er en kunstnerisk sjæl, der tager livet som det kommer, og lever på den måde frit og kvit uden større kvaler. Rose er en rigmandsdatter, der befinder sig i en fastlåst situation. Hendes person besidder dualitet.’ Vi har den pæne borgerlige opdragelse over for instinkter og stærke følelser og meninger. Hvilke er modsatrettede kræfter der hviler i hende. Når de to møder hinanden, opstår der en romantisk kemi, der ikke er til at komme udenom. Det er meget lig en Shakespearsk Romeo og Julie-historie, fordi det ikke ender lykkeligt.  

Inden filmen lavede man grundig research, da man ville vide, hvad der skete, da ’Titanic’ sank. Man var endda nede på havets bund for at filme skibet. Derfor er nogle af de ledende karakterer, som kaptajnen og en nyrige Margaret ‘Molly’ Brown (Kathy Bates), baseret på virkelige personer.  Det giver noget til historiens realisme. Selve settet er der gjort meget ud af. Det har ikke været let at filme det synkende skib. Det krævede man byggede, et replikaskib i sektioner som man tiltede, og brugte en kameravinkel der giver illusionen af at skibet ser ud til at tippe mere. Stuntfolkene blev udstyret med små hjul på deres kostumer, så man får fornemmelsen af, at de glider ned ad gulvet i høj fart.  Mange af de ting de kunne støde ind i er lavet af gummi for at undgå alvorlige skader. Til mange af stuntene brugte man også motion capture teknologi.  En teknik der ved sensorer fanger et menneskes bevægelser. Derefter bliver det så oversat til ”CGI”, som man blandede med live action optagelser. For at kunne filme i fuld (skibs)længde placerede man kameraet på en kran, så man kunne bruge kameraet højt eller lavt og så videre. Det nævnte virker måske ikke af så meget, men produktionen kostede dyrt, og filmen endte med at se meget realistisk ud. Meget at det tekniske var banebrydende og sikkert inspiration til kommende instruktører.  

Så med hensyn til både filmens historie og nytænkende måde at filme og bruge special effects på får mig til at sige , at Titanic’ kvalificerer til at blive kaldt en filmklassiker.