Rambo: First Blood
First Blood – Must see film.
Vi alle kender til Rambo, og snart kommer Sylvester med den sidste film i rækken. Men få kender måske til, eller har set den første film ”Rambo: First Blood”. Da den udkom hed den kun ’First Blood’ og ikke som kendes nu ’Rambo: First Blood’. Den udkom i 1982 med Sylvester Stallone i hovedrollen. Sly, som han kaldes blandt venner (inkl. mig), var allerede dengang verdenskendt, på grund af Rocky-filmen.
Filmen ”First Blood” er en fantastisk drama film, der er værd at se. Personligt ser jeg den ikke, som en aktion film, da den handler om mennesket, bag elitesoldaten, og de følelser elitesoldater kan have, når de vender hjem efter en krig. Filmen er næsten bygget på det samme koncept som ”Rocky”. Så kan du lide Rocky, vil du også kunne lide denne film.
Vi oplever Johns (Rambo) hjemrejse fra Vietnamkrigen, hvor han opsøger hans tidligere soldaterkammerater, men det går op for ham, at han er den eneste tilbage. Denne ensomhed begynder at tag form, som filmen skrider frem. Han forsætter sin rejse til fods, for at komme til et sted, hvor han kan finde ro. Han ved ikke hvor, men vi lærer, at naturen har sin indflydelse på, hvor han føler sig hjemme. Under hans rejser skal han passere den lille by, Hope. Her bliver han stoppet af den lokale sherif (Teasle), som holder den lille by i et fast jerngreb, så alle borger er trygge, da kriminalisten er ikke eksisterende.
Sheriffen spilles af den legendariske skuespiller, Brian Dennehy. En kæmpe, både i fysisk form, men også på filmlærredet. Kameraet elsker ham, for du kan mærke hans intensitet og personlighed. Han fylder og stjæler opmærksomheden i en hver scene, og lige så, i hans andre film.
Men tilbage til filmen.
Teasler hader alle fremmede der kommer til hans by, og har bestemt intet tilovers for krigsveteraner. I hans verden, skal den lille by ikke forstyrres af fremmede. Så han får John ind i politibilen og køre ham om på den anden side af byen, hvor han sætter John af, med forklaringen om, at han ikke er velkommen i byen. Problemet er bare, at John ikke er en vagabond eller kriminel, men en ægte elitesoldat af format, som har kæmpet for hans land. Så det tænder bålet for hans retfærdighedssans. Han vender om, og går tilbage mod den lille stille by for at vinde respekt. Det ender selvfølgelig galt. John bliver arresteret, og her møder han de lokale ’white hill billy boys’-betjente. Oh yes, de vil vise ham, hvem der bestemmer. De gøre alt for, at han bliver en lydig lille samfundsborger. Men det sker ikke… For John har kun lært en ting, i Vietnamkrigen – Kæmp dig ud af situationen, og brug hvad du kan. For ham er situationen ikke anderledes, i deres fængsel. John ser sit snit til, at give de lokale ’hill billy’-betjente en (kick ass) røvfuld, og flygter ud i den nærliggende skov. Sheriffen og hans mænd forfølger ham, og senere sammen med nogle af de lokale bondknolde. Målet er, at han skal fanges og straffes! Men skoven er John Rambo’s sted, hans hjem og hans territorium. Og pisser du på hans territorium, så skider han på dit.
Glæd dig til en god drengerøvs film.
NB: Den kniv/dolk, som Sly brugte i filmen, blev mega populær i 80’erne, for alle drenge ville have sådan en. Før da, kunne man nemlig kun købe spejderknive, som.. tja.. kun spejderne syntes var fede.
Filmen blev stemplet som en B-film, ligesom Rocky’s første film, men begge blev mere populær end så mange andre A-film, og har tjent kassen over tiden. Selv “bad ass” Chuck Norries – du ved, ham som kan dræbe regnedråber, med hans bare næver – hoppede med på vognen, og lavede sine egne Vietnamfilm.
Tiden er nu kommet til – Rambo: Last Blood – og den skal selvfølgelig ses i biografen.